100 mio. kr. til bedre rammer for psykiatrien
33 lovende forskningsideer til at skabe bedre rammer inden for psykiatrien har netop fået midler af Danmarks Frie Forskningsfond. Midlerne går til forskning inden for forebyggelse og behandling af psykiatriske problemstillinger som bl.a. spiseforstyrrelser, psykiatrisk medicin under amning, depression og anvendelsen af tvang i psykiatrien.

De 100 mio. kr. skal skabe bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser: midlerne skal bl.a. være med til at sikre, at mennesker med psykiske lidelser modtager indsatser af høj faglig kvalitet og skal styrke forskningen i at forebygge og behandle mistrivsel og psykiske lidelser.
Find alle de nye forskningsprojekter inden for 'Bedre rammer for psykiatrien' her
Ingrid Melle, formand for udvalget 'Bedre ramme for psykiatrien' og professor ved Institutt for klinisk medisin på Universitetet i Oslo, udtaler om uddelingen:
- Det er helt nødvendigt, at der kommer mere forskning på det her område. Psykiske lidelser rammer ofte unge mennesker, og det kan have ganske stor indvirkning på en vigtig udviklingsperiode, hvor de unge afslutter skolegangen, flytter hjemmefra og danner egen familie. Det påvirker både den enkelte, og samtidig er det blandt de sygdomme, som koster mest for samfundet at behandle. At der er midler til både behandling og til forskning, der kan forbedre behandlingen, det har potentielt ganske store, positive effekter for en meget stor gruppe mennesker.
HELT NY FORSKNING: Er psykiatrisk medicin sikker for barnet under amning?
Formålet med programmet ’Bedre rammer for psykiatrien’ er, at understøtte intentionerne i ’Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed vedrørende forskning’.
Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, Jørgen Frøkiær udtaler:
- Psykiatri og mental sundhed er forskningsområder, der ikke bare vedrører hele samfundet, men påvirker den enkeltes hverdag og liv. Der ligger allerede en national 10-årsplan, og det glæder mig, at fonden nu er med til at løfte den med de 33 nye, excellente forskningsprojekter, der både adresserer forebyggelses- og behandlingsudfordringer.
Programmet skal ses i sammenhæng med den nationale forskningsstrategi fra 2015 ”Forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser – en national strategi”.
Der er i alt indsendt 167 ansøgninger og uddelt forskningskroner til 33 projekter på universiteter og hospitaler i hele landet. De originale forskningsidéer har fået mellem 2,2 mio. og 4,3 mio. kr., og forskningsprojekterne løber typisk over 3-5 år.
|
Kontakter
Karen Marie Bjørnstrup VølundSpecialkonsulent
Tlf:+45 72 31 89 31kmbv@ufm.dkTobias KjeldgaardSpecialkonsulent
Tlf:+45 72 31 78 11tkj@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Nye forskningsprojekter skal sætte skub i den grønne omstilling4.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
21 nye forskningsprojekter ser dagens lys med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond under teamet ’Grøn forskning’. 145 mio. kr. er uddelt og går bl.a. til projekter inden for forskning i økolandsbyer og udvikling af mere effektive og robuste afgrøder.
53 mio. kr. til forskning i kunstig intelligens29.10.2025 09:00:23 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter otte nye forskningsprojekter inden for temaet ’Forskning i kunstig intelligens’. 53,4 mio. kr. går til forskning med fokus på ansvarlig udvikling og brug af kunstig intelligens, som skal stille Danmark stærkere i den internationale konkurrence om udvikling af kunstig intelligens.
Presseinvitation: Forskningens rolle i et Europa under forandring – H.M. Dronningen deltager28.10.2025 10:05:12 CET | Presseinvitation
Hvordan styrker vi Europas modstandskraft og innovationsevne gennem uafhængig forskning? Og hvad betyder de aktuelle forslag om ændringer i det europæiske forskningslandskab for dansk forskning? Det sætter Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til debat ved sin årlige forskningskonference fredag den 7. november 2025 i København.
182 nye idéer og originale forskningsprojekter går på vingerne23.10.2025 08:45:45 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 558 mio. kr. til 182 forskningsprojekter gennem virkemidlet ’DFF-Forskningsprojekt1, som støtter den frie, nybrudsskabende forskning. Bevillingerne går til dygtige forskere, som hver har fået op til 2,5 mio. kr. til at forfølge deres forskningsidéer.
Ny forskning skal give bedre trivsel og styrket læring i grundskolen21.10.2025 08:59:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt næsten 33 millioner kroner til fem nyskabende forskningsprojekter, som alle har det overordnede mål at sikre bedre læring og trivsel i grundskolen. Projekterne er med til at styrke den praksisnære forskning og fordeler sig bredt på emne og metoder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum