Nyt udspil skal styrke kvaliteten i folkeskolen og sætte skolen fri
Folkeskolen skal sættes fri, så der er ro og plads til mere fordybelse. Det mener regeringen, som onsdag lancerer et folkeskoleudspil, hvor der blandt andet lægges op til, at eleverne får større valgfrihed i udskolingen. Der lægges også op til at løsne markant på bindingerne i folkeskoleloven.
De ældste elever skal have mere indflydelse på deres folkeskoletid. Det mener regeringen, som med et nyt folkeskoleudspil, Forberedt på fremtiden II, lægger op til, at elever i 7. til 9. klasse skal have dobbelt så meget valgfagsundervisning.
Konkret ønsker regeringen at indføre ét nyt valgfag i 8. og 9. klasse og at afsætte dobbelt så mange timer til nuværende lokale valgfag. De praktiske/musiske valgfag kan enten være musik, billedkunst, madkundskab, håndværk og design – eller som noget nyt – teknologiforståelse.
Ambitionen er, at valgfagene skal understøtte en mere varieret og praktisk undervisning og løfte motivationen blandt de ældste elever, som får mere frihed til at vælge fag efter deres ønsker og behov.
Regeringen vil som noget nyt også se på muligheden for, at alle elever i hele landet får ret til at komme i juniormesterlære én til to dage om ugen i udskolingen. Det indebærer, at alle elever fra 8.-9. klasse vil få mulighed for et praktisk orienteret forløb tilrettelagt med én til to dage ugentligt på en virksomhed, en erhvervsskole, FGU eller den kommunale ungdomsskole i stedet for at følge folkeskolens almindelige undervisning. Det kan være relevant for elever, der er kørt trætte i folkeskolen og har brug for en ny start, eller for elever, der allerede tidligt ved, at de vil gå en mere erhvervsfaglig vej efter folkeskolen. Der etableres en særskilt afgangsprøve for elever i juniormesterlære, som skal give adgang til erhvervsuddannelser.
Med udspillet lægger regeringen op til, at folkeskoleområdet tilføres 800 millioner kroner årligt fra centralt hold efter fuld indfasning.
Endelig vil regeringen prioritere 2,6 milliarder kroner til investeringer i bedre faglokaler på folkeskolerne, så skolerne har de nødvendige faciliteter til at understøtte særligt de praktisk/musiske valgfag.
Større tillid og frihed til lokale prioriteringer
Med udspillet lægger regeringen op til en markant frisættelse af folkeskolen, så skoledagen bliver mere varieret og spændende for alle. Det bunder i et ønske om, at beslutninger skal træffes tættere på skolens elever og deres forældre, som skal have mulighed for i højere grad at tilrettelægge skoledagen efter lokale behov. Der skal være mere respekt for lærerne og pædagogernes autoritet, faglighed og professionelle dømmekraft. Derfor vil regeringen løsne markant på bindingerne i folkeskoleloven, give permanente frihedsgrader lokalt og styrke skolebestyrelsernes rolle.
Regeringen vil blandt andet afkorte den understøttende undervisning med i alt cirka 190 timer fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det svarer til cirka 0,5 timer i gennemsnit pr uge pr. klassetrin. Samtidig vil regeringen gøre det muligt lokalt at afkorte skoleugen ved at konvertere den resterende tid til understøttende undervisning til andre indsatser. Det svarer til cirka 4 timers understøttende undervisning i gennemsnit pr. uge pr. klassetrin.
Regeringen vil også indføre en række initiativer, som skal styrke klassens fællesskaber. Det skal skabe mere ro i klassen og bidrage til, at elevers forskellige behov i højere grad imødekommes. Elever med udfordringer skal tilbydes intensive undervisningsforløb i dansk og matematik. Og så skal der investeres i pædagogisk psykologisk rådgivning, så der sættes tidligere og forebyggende ind over for elever med vanskeligheder, og så fællesskaberne i klasseværelserne styrkes.
”Folkeskolen gør rigtig meget rigtig godt i dag. Men en af folkeskolens største udfordring er uro i klasserne, men kilderne til afbrydelser og støj i klasserne er forskellige. Derfor er løsningerne også forskellige, og det er derfor, regeringen i dag fremlægger et meget varieret udspil. Initiativerne i udspillet har det til fælles, at de skal sikre mere tid til fordybelse og kvalitetstid med dygtige lærere og pædagoger, så de får frihed og rammer til at løse kerneopgaven: At lære vores børn og unge at læse, skrive og regne og give dem lyst til at lære mere. Vi skal have tillid til, at lærerne og pædagogerne er de bedste til at vide, hvordan 2.b i Slagelse eller Holstebro lærer bedst,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Ministeren vil efter efterårsferien gå i dialog med praktikere, parter og interessenter i og omkring folkeskolen samt partierne i folkeskoleforligskredsen om kvalitetsprogrammet, og de første forhandlinger forventes at starte i begyndelsen af 2024.
”For ti år siden gav vi folkeskolen en ny opgave uden at give de rette redskaber til at løse den. Derfor skal vi tænke os rigtig grundigt om, inden vi kaster vores fælles folkeskole ud i store forandringer. Det er afgørende, at processen ikke bliver forhastet. Jeg glæder mig derfor til at drøfte løsningerne med folkeskoleforligskredsen og ikke mindst de mange fagfolk, som har deres hverdag ude i klasselokalerne,” siger Mattias Tesfaye.
Initiativer i Folkeskolens Kvalitetsprogram
Regeringen foreslår:
Frihed under ansvar
- Mulighed for kortere skoledage til alle skoler
- Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning
- Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
- Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet med folkeskolerne
- Afskaffelse af minimumstimetal i historie
- Samarbejdsprogram med KL om regel- og procesforenklinger
- Frihedskampagne om eksisterende frihed og fleksibilitet i folkeskoleloven
- Afskaffelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
- Juniormesterlære i udskolingen
- En markant investering i bedre faglokaler
- Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
- Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
- Anbefalinger for skærmbrug i fritidstilbud og grundskole
- Uddannelse og job som nyt fag i 7.-9. klasse og erhvervspraktik til alle
- Forsøg med praktiske prøver og drøftelse af prøvetrykket
Mere indflydelse til skolebestyrelserne
- Bedre praksis for brug af Aula
- Afskaffelse af centralt krav om 45 minutters bevægelse
- Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
- Flere frihedsgrader til landdistriktsskoler
- Ret til at deltage i skoleudviklingssamtaler
- Repræsentation af det lokale erhvervsliv
- Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelsernes arbejde
Et styrket lærerværelse
- Bedre muligheder for meritlæreruddannelse og skolebaseret læreruddannelse, herunder Teach First-lignende ordninger
- Bedre videreuddannelsesmuligheder for lærere
- Bedre mulighed for at inddrage civilsamfundet og frivillige foreninger i skolen
- Psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger
- Kompetenceudvikling i specialpædagogik og klasseledelse
Stærkere fællesskab i klassen
- Bedre og færre overgange i indskolingen og styrkelse af klassefællesskabet
- Sænket klasseloft i 0.-2. klasse
- Bedre mulighed for udsat skolestart
- Intensive undervisningsforløb i små hold for de mest udfordrede elever
- Drøftelser af Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR)
- Udarbejdelse af anbefalinger fra Vidensenhed for børn og unge med særlige behov
- Uddannelse af flere elever som undervisningsmiljørepræsentanter
- Etablering af en Trivselskommission
Faktaark
- Faktaark – Økonomi i Forberedt på fremtiden II (pdf)
- Faktaark – Økonomi i understøttende undervisning (pdf)
- Faktaark – Om afkortningen af skoleugens længde (pdf)
Læs mere
Nøgleord
Kontakter
Kontakt pressetelefonen på tlf. 2240 0930 for pressehenvendelser til ministeren eller ministeriet.
Eller skriv til presse@uvm.dk
Det er ikke muligt at sende sms'er til pressetelefonen.
Følg pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Finanslov for 2025: Trecifret millionbeløb til forsøg med skolemad22.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har med aftalen om finansloven for 2025 blandt andet besluttet at afsætte 854 millioner kroner til en forsøgsordning med skolemad i grundskolen. Få overblik over aftalens initiativer på børne- og undervisningsområdet.
Nye tal: Så mange flere forventes at begynde i gymnasiet i din kommune i 20358.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet giver nu indblik i, hvor mange flere unge der forventes at begynde i gymnasiet i landets kommuner i 2035, hvis regeringens forslag til reform af ungdomsuddannelserne bliver til virkelighed.
Stort set alle unge skal have adgang til gymnasiet: Regeringen vil oprette nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium8.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse skal langt størstedelen af unge i fremtiden gå i gymnasiet. Det foreslår regeringen med et nyt udspil til en reform af ungdomsuddannelserne.
Presseinvitation til uddannelsestopmøde7.10.2024 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen holder topmøde om uddannelse onsdag d. 9. og torsdag d. 10. oktober i Odense Congress Center. Program for dagene findes nedenfor. Journalister har adgang onsdag d. 9. oktober kl. 14.10-18.40 og torsdag d. 10. oktober kl. 8.15-12.15 og har mulighed for at dække hele dagsprogrammet begge dage med undtagelse af gruppedrøftelser. Fra regeringen deltager blandt andre statsminister Mette Frederiksen, vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, økonomiminister Stephanie Lose, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. Praktisk information: Der kræves tilmelding for at deltage i topmødet. For tilmelding send en mail til presse@uvm.dk senest d. 8. oktober kl. 16.00. Tilmeldte journalister kan ankomme onsdag d. 9. oktober i tidsrummet kl. 13.00-14.00 og d. 10. oktober i tidsrummet kl. 07.15-8.00 i Odense Congress Center, Ørbækvej 250, 5220 Odense SØ. Der skal fremvises g
Regeringen udpeger tre nye klimaerhvervsskoler16.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rybners i Esbjerg, TEC i hovedstadsområdet og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i Herning udpeges af regeringen som de tre nye klimaerhvervsskoler. Skolerne skal arbejde målrettet med omlægning af energisektoren, grøn transport, klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum