Flere campus skal sikre uddannelsesmuligheder til unge i hele landet
11.10.2023 06:38:32 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Mange erhvervsskoler og gymnasier i yderområderne er truet af lukning. Derfor kommer Danske Regioner nu med et nyt uddannelsesudspil. Det skal inspirere regeringen til at fjerne barriererne for samarbejder mellem uddannelser. Samarbejde og samling af uddannelser i campus er nødvendigt for at sikre unges uddannelsesmulighederne i hele landet.

Hvis det står til Danske Regioner, skal der i de kommende år laves flere campus. Det vil sige steder, hvor erhvervsskoler, gymnasier og eventuelt andre uddannelser ligger tæt sammen og arbejder sammen. Eller hvor de helt bliver fusioneret. Det skal sikre, at alle unge, ikke mindst i yderområderne, stadig har gode muligheder for at få en ungdomsuddannelse.
Sådan lyder hovedbudskabet i et nyt uddannelsesudspil, som Danske Regioner netop har sendt til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Det kommer, fordi der ifølge Danmarks Statistik om 10 år vil være 37.000 færre unge 15-19-årige end i dag til at fylde pladserne på de forskellige ungdomsuddannelser. De risikerer derfor at måtte lukke på grund af for få elever og dermed trængt økonomi.
Love og økonomi stiller sig i vejen for campus
I udspillet anbefaler Danske Regioner blandt andet, at man målrettet arbejder på at fjerne de barrierer, der er i dag, i forhold til at få flere campus og tætte samarbejder mellem uddannelserne.
Det er både regler og økonomi, der stiller sig i vejen. For eksempel er det ikke muligt for uddannelsesstederne at eje bygninger sammen og dele faciliteter, sådan som loven og reglerne er i dag. Samtidig afhænger uddannelsernes økonomi direkte af, hvor mange elever de har.
Stærkere sammen end hver for sig
”Overordnet set handler samarbejde og samplacering i campus om, at uddannelserne i fællesskab kan opnå mere, end de kan hver især. Det handler også om mere end økonomi.”
”Det kan for eksempel være i forhold til at kunne tilbyde en større palet af såvel faglige som sociale muligheder til deres elever, end de ville kunne på egen hånd”, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.
Når erhvervsskoler og gymnasier samler sig i campus, er der mulighed for at skabe et godt, alsidigt uddannelsesmiljø med flere unge samlet det samme sted. Men det kommer ikke af sig selv. Danske Regioner slår derfor fast i udspillet, at indsatser og sociale aktiviteter for at skabe gode uddannelsesmiljøer og fællesskaber på tværs skal være en del af alle campus, fusioner og tværgående samarbejder.
”Når man etablerer en campus, skal der tænkes flere sociale aktiviteter ind uden for undervisningen, så eleverne møder hinanden på tværs af uddannelserne. På den måde kan campus også være med til styrke erhvervsskolernes uddannelsesmiljøer, så flere unge får lyst til at starte på uddannelserne og flere gennemfører”, siger Anders Kühnau.
Skal inspirere regeringen og sektoren
Danske Regioner håber, at udspillet vil inspirere regeringen og sektoren.
”Regionerne har et ansvar for at sikre gode uddannelsesmuligheder til unge i hele landet. Vi samarbejder derfor i dag med erhvervsskoler og gymnasier rundt om i landet om etablering af campus og andre samarbejder. Men der er brug for mere samarbejde og flere campus. Vi vil derfor gerne være med til at starte en dialog flere steder, hvor der er behov for at sikre erhvervsskoler eller gymnasier, der ellers er i fare for at lukke” siger Anders Kühnau.
Læs mere
Se hele Danske Regioners Campus-udspil her. (LINK)
FAKTA
Danske Regioners anbefalinger om campus
- Fjern barriererne for at etablere campus og samarbejde og erstat dem med målrettede incitamenter.
- Styrk dialogen om campus og samarbejde mellem uddannelser.
- Fællesskaber på tværs skal være en del af alle campus.
FAKTA
Det viser Danske Regioners analyser
- Tendensen med mindre og mindre ungdomsårgange vil blive ved. I 2032 vil der således være 37.000 færre unge i alderen 15-19 år end i 2022.
- Ungdomsårgangene bliver mindre overalt i landet undtagen i hovedstaden.
- Dermed bliver klasserne på erhvervsskoler og gymnasier mange steder – ikke mindst uden for de store byer – ikke fyldt op.
- Potentielt har 24% af erhvervsskolerne og 19% af gymnasierne så få elever, at de er i fare for at måtte lukke enkelte uddannelser eller lukke helt inden 2032.
- Samtidig viser Danske Regioners undersøgelse ”Kollektiv trafik til ungdomsuddannelser” (2022), at 18-27% af de unge i Danmark har længere end 45 minutter til nærmeste erhvervsskole. Og at 10-21% af de unge har længere end 45 minutter til et gymnasium.
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Danske Regioner: Klogt at matche organiseringen af beredskabet med sundhedsvæsenet4.2.2026 13:08:14 CET | Pressemeddelelse
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab var onsdag ramme for fremlæggelsen af anbefalingerne fra det ekspertpanel, som blev nedsat sidste sommer. De anbefaler blandt andet, at beredskabet koordineres i en regional geografi, der matcher sundhedsvæsenet.
Regioner og praktiserende læger har aftalt overenskomst for 202630.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Parterne er enige om en overenskomst uden øvre økonomiramme for 2026. Dermed er der sikret plads til alle nye praktiserende læger i det kommende år.
Ny aftale for psykologbehandling: Fokus på bedre adgang for borgere, høj kvalitet i psykologpraksis og bedre forløb29.1.2026 19:58:38 CET | Pressemeddelelse
Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening har netop indgået en ny aftale, der skal bidrage til kortere ventetider og sikre, at flere får adgang til psykologbehandling. Samtidig styrkes kvalitetsarbejdet i psykologpraksis.
Grønne Hospitaler er kommet godt fra start28.1.2026 06:14:38 CET | Pressemeddelelse
To år efter lanceringen af den fællesregionale strategi for Grønne Hospitaler er der skabt en lang række konkrete tiltag, som skal sænke CO2-udledningerne fra de danske hospitaler. Samtidig har det vist, hvor vigtigt det er, at regionerne arbejder tæt sammen om den store opgave.
Nye nøgletal: Flere læger, sygeplejersker og socialrådgivere i hårdt presset psykiatri19.12.2025 10:15:04 CET | Pressemeddelelse
Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er fortsat stigende, og regionerne har svært ved at overholde udredningsretten. Regionerne er dog lykkedes med at ansætte mere personale, og det er forudsætningen for bedring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
