Her er vinderne af Wildlife Photographer of the Year
11.10.2023 07:00:00 CEST | Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Fotokonkurrencen har i stigende grad dokumenteret naturens problemer med menneskeskabte forandringer. Men i år er der også vidnesbyrd om indsatser, der hjælper, for årets vinder af prisen som Wildlife Photographer of the Year viser håb og fremgang for en presset natur. Oplev de 100 bedste naturfotos, når årets udstilling åbner på Statens Naturhistoriske Museum den 24. november, og igen i år med en dansk finalist.

Vinderne af konkurrencen blev afsløret ved et stort gallashow på Natural History Museum i London tirsdag aften. Det er 59. gang at konkurrencen, som bliver kaldt ’Naturfotografernes Oscar’, bliver afholdt.
Vinder af Wildlife Photographer of the Year
Årets vinder er et gensyn med Laurent Ballesta fra Frankrig, der også vandt konkurrencen for to år siden. I år vandt han med fotoserien ’ Den gamle sømand’, en serie fotos af dolkhaler i det fredede farvand ud for Pangatalan-øen i Filippinerne.
Den tretornede dolkhale har levet på Jorden i over 300 millioner år. Nu er den truet af ødelagte levesteder og rovfiskeri. Dyret er stærkt eftertragtet for sit blå blod, der bruges til at spore dødelige bakterier i vacciner, men i de beskyttede farvande ud for Pangatalan er der håb om, at de kan overleve
Vinder af Young Wildlife Photographer of the Year
Et af konkurrencens årligt tilbagevendende højdepunkter er kåringen af de bedste unge naturfotografer. Her blev det Carmel Bechler fra Israel i kategorien ’Unge fotografer 15-17 år, der blev kåret som Young Wildlife Photographer of the Year med billedet ’Uglehus’.
Carmel og hans far var vendt tilbage til stedet, hvor de året før havde set en slørugle, og nu brugte de familiens bil som fotoskjul. Carmel fik mest muligt ud af det naturlige lys og brugte en lang eksponeringstid til at fange lyssporet fra de forbipasserende biler.
Forståelse for naturen
Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum, var gæst ved gallashowet på Natural History Museum i London:
- For mig er det et højdepunkt på året, når de spændende, smukke, og til tider grumme fotos bliver kåret, for de afspejler diversiteten, skønheden og udfordringerne i naturen. Igen i år er der overvældede mange vidnesbyrd om, hvor slemt det står til alt for mange steder. Men der er også solstrålehistorier, som fortæller om indsatser, der hjælper. Derfor er Wildlife Photographer of the Year så vigtig for vores naturforståelse, fortæller Peter C. Kjærgaard.
Dansk finalist
Også i år var der en dansker blandt finalisterne. Jørgen Rasmussen er bosat i Singapore og er en internationalt anerkendt undervandsfotograf. Hans foto ’Er alle ombord?’ har i Balayan Bay på Philippinerne foreviget et møde mellem den giftige gople havhvepsen, en fisk og en nautil, som er en blæksprutteart.
Udstillingen
Wildlife Photographer of the Year åbner for publikum torsdag den 24. november 2023 på Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5-7 i København.
Udstillingen kan ses frem til 8. september 2024.
For yderligere information: Kontakt Bent Bøkman, presseansvarlig, Statens Naturhistoriske Museum, bent.boekman@snm.ku.dk, tlf.: 5383 3041
Fakta om Wildlife Photographer of the Year
Wildlife Photographer of the Year blev oprindelig startet i 1965 af BBC Wildlife Magazine. Den havde tre kategorier og bestod af omkring 600 indsendte billeder. I 1984 blev konkurrencen, som den er kendt i dag, skabt, og den tilrettelægges nu af Natural History Museum i London.
Konkurrencen blev fra begyndelsen den førende begivenhed af sin art for naturfotografer og voksede kraftigt gennem årene. I år skulle juryen gennemgå næsten 50.000 billeder indsendt af naturfotografer fra 95 forskellige lande.
Kontakter
Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Ny bog kortlægger Danmarks saltvandsfisk9.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde findes nu et samlet, detaljeret overblik over alle danske saltvandsfisk. Havet omkring Danmark er i evig forandring, og Fiskeatlasset bliver afgørende for at opdage ændringer i vores fiskearter fremover.
Stem på årets bedste naturfoto4.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
24 sjove, smukke og dramatiske fotos kæmper om publikumsprisen i konkurrencen Wildlife Photographer of the Year. Blandt de nominerede er en dansk fotograf.
Statens Naturhistoriske Museum søger Food & Beverage-partner til nyt museum27.1.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
Museet søger en ambitiøs og værdibåret partner til et langsigtet samarbejde om mad, oplevelser og bæredygtighed.
Unge vælger PlayStation, toast og boldspil fra – og får jord under neglene27.12.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Flere børn og unge i hovedstaden får fra 2026 mulighed for at give naturen plads i fritiden – lige der, hvor de plejer at game.
Botanisk Have rykker op i den internationale liga for plantebevarelse10.12.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Haven får international topakkreditering – og træder ind i det globale arbejde for at redde truede planter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum