Sådan bliver moderne blockchain-teknologi dit våben i den grønne omstilling

Du står i butikken med en vare i hånden. På etiketten har et billede af idyllisk grøn natur i følgeskab af nogle luftige ord om klimaneutralitet. Bagsiden afslører hverken de mange led i produktionskæden eller hvor ingredienserne stammer fra. Og du må sande, at du ikke kan vide om produktet er mere eller mindre bæredygtigt end det billigere alternativ ved siden af på hylden.

Samme scenarie finder sted på aktiebørsen, når klimabevidste investorer forsøger at gennemskue greenwashing og fx tvivlsomme klimakreditter, hvor klimakompensationen viser sig at være fup.

Løsningerne på klima-, miljø- og biodiversitetskriserne kalder på både grønne forbrugere, grønne virksomheder og grøn finansiering, hvis ikke samfundet skal sættes helt i stå. Men hvordan sikrer man sig, at kaffen i koppen faktisk er bæredygtig, eller at investorer, der ønsker at finansiere den grønne omstilling, kan vide sig sikre på, at deres penge faktisk gør det?

Spørger man Professor Fritz Henglein fra Datalogisk Institut, ligger løsningen lige for hånden i form af blockchain-teknologiens storebror såkaldt distributed ledger-teknologi (DLT): Ubrydelige kæder af digitalt underskrevne data, som kan tilføjes fra flere sider, men ikke kan ændres eller slettes, og som fordeles og opbevares på et netværk af computere drevet af uafhængige aktører.

Sammen med en række kollegaer fra forskningens verden, finans- og erhvervslivet har han det seneste år præsenteret løsninger med afsæt i DLT, der kan have stort - i sidste ende måske revolutionerende - potentiale for grøn omstilling ved at sikre gennemsigtighed i produktionskæder og i finansmarkedet.

”Som redskab i den grønne omstilling, giver DLT-systemer os en chance for at komme greenwashing og andre typer af fusk til livs. Men det er kun starten,” siger Fritz Henglein og uddyber:

”Helt grundlæggende har vi det problem, at vi mennesker flytter CO₂ fra jorden op i atmosfæren, og det foregår på en måde, hvor ansvaret fortaber sig i ugennemskuelige forsyningskæder. Det er det grundlæggende problem, vi forsøger at løse. DLT er et rigtigt godt sted at starte, fordi den giver den enkelte forbruger eller investor mulighed for at vide, hvad deres penge går til,” siger Fritz Henglein.

En grønnere fremtid er REALISTIC

Sammen med sine medforfattere har Fritz Henglein i en forskningsartikel præsenteret modellen REALISTIC, som virksomheder kan indføre i deres produktion kombineret med DLT-baseret datainfrastruktur.

Ved hjælp af såkaldte ”digitale tvillinger”- digitale pendanter til noget i den virkelige verden, hvor man kan samle informationer om det - kan virksomhederne registrere alle led i deres produktion og alle de processor, som indgår deri. Det kalder forskerne Total Resource Accounting.

En kaffe-farmer registrerer fx oprindelsesmark og vægt om hvert parti kaffebær han sælger til sin lokale kooperativ.  Når kaffebærene skal transporteres videre til tørring, risteri og til sidst til forbrugeren, registrerer de led tilsvarende informationer i datakæden. Ligesom en NGO kan registrere at de har verificeret forholdene om vandforbrug og dyrkningsmetoder hos farmeren.

Datakæden kan hverken brydes eller ændres. Hvis et led i produktionskæden snyder på vægten, fx tilføjer noget kaffe, der er produceret et andet sted end angivet, så risikerer de at blive opdaget, fordi det bliver synligt: ”Man kan ikke producere 500 g certificeret ristet kaffe fra kun 200 g certificerede bær”, som Henglein udtrykker det.

”Hele vejen frem til forbrugeren, der står med slutproduktet i hånden, kan alt denne data trækkes frem. Den enkelte pose kaffe - eller et større parti, afhængigt af skalaen man ønsker – er forsynet med sådan en digital tvilling, der er opdateret med alle informationer, om hvordan produktet er blevet til,” forklarer Henglein.

Testet som blockchain-kaffe

Forskerne har allerede testet systemet af i praksis, i et samarbejde med Peter Larsen-kaffe, hvor et parti kaffe blev produceret med den fulde ressource-opgørelse fra start til slutprodukt ved hjælp af REALISTIC.

”Projektet viste, at denne måde at skabe transparens i produktioner og processer ikke er noget, der hører til i en fjern fremtid. Både metoden og teknologien er der, og virksomheder som satser på at være på forkanten kan komme i gang i morgen,” siger Fritz Henglein.

Så selvom det for nogen kan lyde som et utopisk drømmebillede at realisere, lyder det sværere end det er, forsikrer han:

”Producenter registrerer i forvejen, hvad de producerer og hvad de producerer det ud af, ligesom virksomheder allerede har ERP- og bogføringssystemer på plads, som indeholder de relevante data i elektronisk form. Så den del af opgaven bør ikke stå i vejen,” siger han.

Enkelte virksomheder kan, ifølge professoren, sagtens gå forrest og implementere det her til gavn for dem selv og forbrugerne.  Men det fulde potentiale udløses først, når sådanne opgørelser er standard, eller i hvert fald går på tværs af aktører i større forsyningskæder, og det vil kræve, at både virksomheder og myndigheder engagerer sig.

Ny EU-lovgivning sætter scenen

Og den nødvendige motivation kan være på vej. I januar blev en ny EU-lov nemlig vedtaget, der pålægger virksomheder at rapportere deres klimaaftryk. For større børsnoterede virksomheder gælder kravet allerede fra årsskiftet. Og her kan REALISTIC være en hjælp for virksomhederne.

”Systemet gør det muligt at trække data om varer ud på forskellige detaljeringsniveauer, herunder ekstremt detaljeret.  Det kunne fx være den samlede CO₂-udledning i produktionen af én bestemt pakke kaffe, når den er ankommet i den lokale Superbrugsen. Det vil være data som kunden med en smartphone kan tjekke ved at indlæse en QR-kode,” forklarer Fritz Henglein.

Det vil altså give virksomheder en troværdig (transparent og efterprøvbar) måde at dokumentere deres klimaaftryk på, og ifølge forskeren også i sidste ende myndighederne mulighed for at opkræve CO₂-afgifter på produktniveau, så reduktioner i CO₂-udledning kan blive en finansiel fordel for dem, der faktisk direkte bidrager til dem.

Men systemet er samtidigt en smart måde for virksomhederne at leve op til de krav EU har indført om rapportering af deres klima- og miljøaftryk.

”Hvis virksomheder laver deres ressourceopgørelse med REALISTIC-modellen, som vi foreslår, og registrerer det i et DLT-netværk de stoler på, så kan de på et hvert tidspunkt have den rapport klar, som EU efterspørger,“ lyder det fra professoren.

*

 

Bonus info: Grønne investeringer med gennemsigtighed

Et andet sted hvor DLT-systemer kan skabe løsninger for den grønne omstilling er på finansmarkederne.

Hvis forbrugere og politikere verden over kan begynde at træffe de rigtige beslutninger på et reelt informeret grundlag, ville det være et kæmpe skridt mod en grønnere fremtid. Men der er også behov for markant flere grønne investeringer, viser blandt andet opgørelser fra Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA), en mellemstatslig organisation, der arbejder for grøn omstilling af den internationale energisektor.

”IRENA anslår, at der skal investeres for omkring 670.000 milliarder kroner i grønne projekter inden 2050, hvis vi skal nå FN’s klimamål. Det er en stor udfordring for den målsætning, at investorer ofte ikke kan vide sig sikre på, at de faktisk får en grøn investering,” siger Fritz Henglein.

Det kræver et finansielt marked, der er mere transparent og mere digitaliseret, mener Fritz Henglein, der igen peger på DLT som en farbar vej.

”Der mangler et system, som kan give investorerne sikkerhed for, at de får det, de har købt. Et sådant system ville kunne skabe en ny grøn finansieringsmodel baseret på grønne obligationer. Sammen med kollegaer i den finansielle og i forskningens verden har jeg været med til at vise, at et DLT-baseret system med ``væg-til-væg’’ digitalisering for grønne obligationer kan løfte den opgave,” siger Fritz Henglein med en henvisning til et nyere forskningsstudie.

Systemet er for nylig blevet testet af Finanstilsynet og fået stempel på, at det vil kunne øge effektiviteten i forhold til værdipapirhandel med de eksisterende systemer. Finanstilsynets gruppe bag testen vurderede i den forbindelse, at systemet kan gøre Danmark førende inden for finansielle markeder for grøn teknologi og grøn omstilling ved at levere en højere grad af gennemsigtighed, sikkerhed og retssikkerhed til væsentligt lavere risiko og omkostninger, end det nuværende system.

”Udover at være en mere effektiv måde at handle sikkert på, muliggør systemet desuden fuld transparens og entydig realtidsstatus.  Det gælder både de værdipapirer, der handles i systemet, men også de bagvedliggende projekter de finansierer. Dermed gør systemet det nemmere at kontrollere, om pengene faktisk bruges til det formål, der står på værdipapiret; for eksempel, om de kulstofkreditter man har købt reelt svarer til kulstof, der er blevet fanget fra atmosfæren – og forbliver fanget.”, siger Fritz Henglein

Bonus info: Fortællinger vasket grønne

Et underskud af gennemsigtighed - i hvor klima- og miljøbelastningen egentlig foregår eller hvor meget grønne projekter faktisk hjælper - kan være med at offentligheden mister tillid til grønne projekter, mener Fritz Henglein.

Derfor er greenwashing, fx hvor flere led i en produktionskæde alle registrerer den fulde CO₂-reduktion af et grønt projekt som deres egen - eller projekter, hvor ejeren flytter den udledende del af produktionen til et andet sted, og så kalder sig grøn, et stort problem,” siger han.

Greenwashing handler nemlig, ifølge forskeren, om provenance: hvordan produkterne er blevet til, ikke kun hvad de er. Problemet er at virksomheder kan få en højere pris for en god historie. Det giver et incitament til at pynte på historierne.

”Derfor er troværdighed vigtig, og troværdighed kræver gennemsigtighed, der kan efterprøves digitalt og effektivt. DLT-systemet beholder hele filmen, hele forhistorien, om produkterne.  I princippet også efterfølgeren. Finder man en registreret emballage på stranden ville man også kunne finde ud af, hvem der har ansvaret for emballagens genbrug, som så også kan dokumentere dens genbrug i nye produkter. Dvs. fra vugge til grav og videre endnu, cirkulært,” siger han.

***

Fakta: Distributed Ledger Technology (DLT) vs. Blockchain

DLT er en database, der er delt mellem netværk af datacentre, kendt som (netværks)knuder. Hver knude bidrager løbende til at inkludere ny data, som så gemmes på flere knuder.

Det mest kendte eksempel på DLT er blockchain, der ligger bag såkaldte kryptovalutaer og smart contracts, som Bitcoin og Ethereum. Blockchain er notorisk både, for at være ekstremt energikrævende - bl.a i tilfældet Bitcoin, der har omtrent samme energiforbrug som et land som Danmark, - og for at være langsomt, da alle transaktioner skal registreres i én lang kæde, som gemmes på samtlige knuder i en eksakt rækkefølge, som alle knuder skal enes om.

DLT-systemerne, som Fritz Henglein arbejder med, opererer i stedet med flere adskilte kæder og uden krav om, at alle data gemmes på hver knude.

”I et decentralt DLT-system kontrolleres knuderne af uafhængige aktører.  Der er ingen central aktør med mere adgang eller kontrol over data. Samtidigt er der garanteret troværdighed og konsistens – dvs. alt data skal passe sammen, hvilket forhindrer fusk, fordi alle dele af netværket har samme informationer og data ikke kan slettes et sted ubemærket,” forklarer Fritz Henglein.

Fakta: REALISTIC

Fritz Henglein og hans forskerkollegaers model REALISTIC, sætter rammerne for en fuldstændig opgørelse af ressourcer og kan bruges til at registrere og skabe overblik over alle aktiviteter i en produktion eller en proces:

R: Ressourcer -  abstrakte (f.eks. penge) eller fysiske (f.eks. kaffe) ting. Kan hverken kopieres eller kasseres, kun overføres.
E’et står for events, dvs. begivenheder så som produktion, transport  eller overførsel.
A: Agenter - personer, enheder eller maskiner, der udfører opgaver og registrerer begivenheder med deres digitale underskrift.
L for locations – steder hvor ressourcer befinder sig, eller flyttes imellem. Fysisk eller digitalt.
I: Information: Data og ting, der kan kopieres. Fx. manualer og emails.
S for strategier. Processer/mekanismer, der starter begivenheder. Fx en ordrebestilling.
T for tid. Hvornår det skete og hvornår det blev registeret eller hvornår noget er planlagt til at ske.
I: identiteter. Til navngivning og identificering af fx aktører, ressourcer mv.
C står for contracts. Kontrakter speciferer hvilke hændelser aktører forpligter sig over for hinanden. Kontrakter er fundamentale for økonomisk aktivitet.

Fakta: Fritz Henglein og Deon Digital

Udover at være professor på Datalogisk Institut (DIKU), er Fritz Henglein også forskningsdirektør i virksomheden Deon Digital,

som er grundlagt i Schweiz og Danmark i 2017. Deon Digital udvikler grundlæggende teknologi og nøglefærdige løsninger til finansmarkeder, herunder kulstofkreditbørser.

Realisering af DLT-løsningerne, som er omtalt her, indgår i virksomhedens aktuelle kommercielle produkter (digitale kontrakter) og strategiske planer (track & trace).