BETTY NANSEN TEATRET FORLÆNGER SAMARBEJDET MED BIKUBENFONDEN
Betty Nansen Teatrets samarbejde med Bikubenfonden om udvikling og formidling af nye metoder i kollektive processer forlænges med tre år. Erfaringerne med kollektiv samskabelse rækker ud over teatrets rum og bygger bro til samarbejder med andre sektorer.

Siden 2019 har Betty Nansen Teatret i samarbejde med Bikubenfonden arbejdet med at udvikle nye metoder til at skabe scenekunst i kollektive processer under overskriften BETTY UDVIKLER. Med forlængelsen af samarbejdet vil teatret kunne udvikle metoden internationalt og med andre samarbejdspartnere og sektorer.
Betty Nansen Teatret ønsker at udvikle scenekunsten og præsenterer forestillinger, der ofte blander skuespil, dans, visuel kunst og musik. Med BETTY UDVIKLER skaber teatret forestillinger på tværs af kunstarterne og giver længere udviklingstid til samskabelse i alle faser. BETTY UDVIKLER gentænker formatet for prøveforløb, der i stedet for de normale seks uger har prøveforløb over en udstrakt periode samt skræddersyede workshops til hver forestilling.
”Vi har erfaret, at mange andre end os længes efter kollektive rum. At mennesker finder en frihed i at skabe noget sammen med andre, og at udforske grænsen af deres egen formåen i trygge rum. At vi i kollektivet finder en meget kraftfuld modvægt til individualisering og den polarisering, vi oplever i vores samtid. Vi bliver modige til at møde andre, være generøse, nysgerrige og legelystne”, siger teaterdirektør og instruktør, Elisa Kragerup
Erfaringerne fra BETTY UDVIKLER bliver dokumenteret og delt løbende med omverdenen, da teatret ønsker at bidrage til og deltage i en større udvikling af scenekunsten. Senest i en dokumentarfilm, som har fulgt to udviklingsprojekter over et år, og som netop er blevet lanceret.
Kunstneriske rum kan inspirere til forandring
Den kollektive samskabelse har vist stort potentiale i forhold til at facilitere idéudvikling og nytænking i en traditionel institution. Derfor arbejder Betty Nansen Teatret på, at metoderne til kollektiv samskabelse med den nye bevilling kan række udover teatrets rum og bygge bro til nye samarbejder med aktører fra andre sektorer.
”Mange af de udfordringer vi som mennesker står over for kan ikke løses af individet, men kræver massive, kollektive bevægelser, som starter nedefra og op. Vi tror, at fremtiden får brug for deltagende og fantasifulde fællesskaber. Men den slags bevægelser er svære at manøvrere rundt i, hvis vi ikke ved hvordan”, siger teatrets direktør, Eva Præstiin.
Betty Nansen Teatret har gennemført og dokumenteret 14 udviklingsprojekter med i alt 58 udviklingsaktiviteter på fire år. Her har teatret udviklet et unikt produktionsformat, hvor elementer fra frie teatergrupper, som f.eks. langstrakte kollektive processer, trækkes ind på det traditionelt set hierarkisk opbyggede institutionsteater i en hybrid mellem de to.
Metoden til kollektiv samskabelse er grundigt dokumenteret af teatret og kan i de kommende år udvides med partnerskaber, som rækker ud over teatrets rum. Når mange mennesker og fagligheder skal samarbejde på nye måder, har metoden vist stort potentiale både i forhold til resultat og proces. Metoden arbejder i høj grad nedefra og op, på teatret siger man: ”Magien sker på gulvet”.
Flere internationale samarbejder
Flere internationale kunstnere arbejder med den kollektive metode på Betty Nansen Teatret, bl.a. den New York-baserede koreograf og danser, Bobbi Jene, som i denne sæson skaber en ny forestilling til teatret.
Med den nye bevilling vil teatret få mulighed for at opsøge flere internationale samarbejder og gå i dialog med et internationalt kunstmiljø.
Dansk scenekunst har efter flere år med nedlukning brug for igen at opsøge internationale samarbejder for at søge inspiration og udvikle nye relationer og kunstneriske alliancer over landegrænser.
Aktiviteter og ny viden om kollektivets potentialer vil løbende blive annonceret på Betty Nansen Teatrets hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Lise Benthin Præstgaard
Tlf:53618571lise@bettynansen.dkBilleder
Betty Nansen Teater
VORES BETTY ER ALLES TEATER. På Betty er der fortællinger om liv. Fortællinger til alle os, der elsker ord, pauser, scener, kærlighed og vilde kostumer.
Følg pressemeddelelser fra Betty Nansen Teatret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Betty Nansen Teatret
HYPER CORAL er en sanseoplevelse for babyer – og et poetisk opråb fra havets bund19.5.2025 14:36:47 CEST | Pressemeddelelse
HYPER CORAL er en sanselig oplevelse for de mindste – og en poetisk påmindelse om, hvorfor vi skal passe på vores verden. En forestilling, der vækker nysgerrighed, nærvær og håb hos både børn og voksne.
DEN NYE TEATERSÆSON PÅ BETTY NANSEN TEATRET30.4.2025 12:15:36 CEST | Pressemeddelelse
Den ny sæson på Betty Nansen Teatret ser fremtiden i øjnene med fem forestillinger, der forholder sig til brydninger imellem den gamle verden og forestillingerne om en ny.
Kunstværk skabt af Gadens stemmer15.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et samarbejde mellem Betty Nansen Teatret og Gadens stemmer har lydkollektivet XYZ Sound Collective samskabt et lydværk med 18 guider fra Gadens stemmer (formidlere med erfaring fra stofbrug, kriminalitet, hjemløshed og psykisk sårbarhed) i forbindelse med forestillingen Les Misérables.
LES MISÉRABLES PÅ BETTY NANSEN TEATRET ER ET RADIKALT EPOS OM GODHED24.3.2025 12:34:27 CET | Pressemeddelelse
LES MISÉRABLES på Betty Nansen Teatret er radikal historiefortælling om medmenneskelighed, uretfærdighed og dem, der står udenfor. Fortalt uden sang som en live teaterfilm, der optages her og nu.
Bettys Nansen Teatrets direktørduo genansøger ikke stillingen som teaterdirektører17.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter otte år med kollektiv forandring og forankring af en ny scenekunstinstitution på Betty Nansen Teatret, har Elisa Kragerup og Eva Præstiin valgt ikke at genansøge, når deres kontrakt udløber i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum