Hvert tredje landbrug får ny ejer inden 2030

Af Ulrik Larsen

Frem mod år 2030 skal cirka 2.500 af de 7.600 heltidslandbrug i Danmark igennem et generationsskifte. Fødevareminister Jacob Jensen er opmærksom på, at nogle af disse ejendomme nødvendigvis skal overtages af en ny generation af landmænd.

– Hvis vi ikke fortsat har landbrugere, som vil drive vores landbrugserhverv om 10 eller 20 år, er det svært at opfylde ambitionerne om at holde landbruget på danske hænder og samtidig sikre et grønnere fødevareerhverv, sagde Jacob Jensen, da han tidligere i år sikrede finansiering til at kunne imødekomme alle relevante ansøgninger om etableringsstøtte i 2023 (se faktaboks).

Der er brug for mere 
Men er etableringsstøtte nok til at sikre, at de landbrug, der skal igennem et generationsskifte, havner på unge hænder? Nej, mener Lone Andersen, viceformand for Landbrug & Fødevarer.

– Det er da en start, at ministeren giver flere adgang til støtten. Men der skal mere til, hvis vi skal beholde jorden på danske hænder i stedet for at den overgår til investorer og landmænd fra udlandet. Det er de unge, som skal bære den grønne omstilling igennem og holde liv i hele vores bondekultur, og det begynder at haste.

– Jeg er sikker på, at Jacob Jensen vil erhvervet og de unge det godt, men der er brug for mere end en etableringsstøtte på 745.000 kr. Vi kan begynde med at se, om vores nabolande har gjort sig nogle erfaringer, vi kan tage ved lære af. Nogle steder betaler man for eksempel ikke tinglysningsafgift, som jo herhjemme hurtigt æder hele den unge landmands opsparing. Måske ville det kunne gøres attraktivt for sælger at sælge til en ung, eventuelt gennem en succesionsordning, hvor skatteregningen følger med ejendommen, foreslår Lone Andersen.

Lad de unge komme til 
Hun står selv i den situation, at hendes og mandens bedrift ved Tarm nu er sat til salg. Siden 2009 har de vidst, at ingen af deres børn ville overtage den. Derfor begyndte de allerede dengang at gøre den salgsklar ved at udvikle frem for at afvikle.

– Vi havde malkekøer i bindestald og en sobesætning med 150 søer. Vi valgte at investere i køerne og fik indrettet en moderne stald med robotter. Nu har vi 115 køer og miljøgodkendelse til 150, så en ny, ung ejer fortsat vil kunne udvikle bedriften, bemærker Lone Andersen.

Og parret vil strække sig langt for at bedriften havner på unge hænder.

– Vi håber inderligt, at et ungt par har lyst til at overtage, og vi er indstillet på at hjælpe dem bedst muligt i gang. Også med sælgerpantebrev, hvis det er det, der skal til. På alle måder ville det jo klart være nemmest for os at sælge til en etableret, købestærk landmand. Men hvis vi alle sælger til naboen, energiselskabet eller en investor, og ingen nye kommer i gang, hvor ender vi så henne med dansk landbrug, spørger Lone Andersen.

Investorer kan hjælpe unge i gang 
Et alternativt generationsskifte kan være en investor, som hjælper en ung landmand i gang. Netop den model har landbrugsmægler Berg Risager fra Nybolig Landbrug selv haft succes med i flere tilfælde gennem de seneste år.

– Jeg er tit ude og holde foredrag for unge landmænd og ved, at mange af dem har nogle fantastiske CV’er. De er knaldhamrende dygtige, men mangler penge til at komme i gang. Samtidig har jeg kontakt til flere tidligere landmænd, som har solgt godt og som nu gerne vil investere noget af deres kapital i at hjælpe unge i gang i erhvervet. Men det kræver, at den unge selv finder den rette ejendom og kommer med et holdbart budget, som vi kan præsentere for investoren. Jeg har lige haft en sag, hvor en 28-årig landmand kom i gang på en bedrift med 415 køer, fordi han med sit budget, sine kompetencer og sin udstråling kunne overbevise investor om at gå med i pris.

– Jeg ved jo godt, at der som regel altid står en nabo på spring til at overtage, og som er villig til at betale en ekstra god pris, fordi der måske går 15-20 år, før ejendommen kommer til salg igen. Derfor er vi også afhængige af, at sælger selv kan se en idé i at få unge ind i erhvervet. Men jeg håber da, at også politikerne og finansieringsinstitutterne vil bidrage til, at vi får en ny generation ind på nogle af de mange bedrifter, der står over for et generationsskifte, siger Berg Risager. 

I juni besluttede fødevareminister Jacob Jensen sammen med et politisk flertal at lempe på kravene til at opnå etableringsstøtte. Såfremt det godkendes af EU, vil derfor også praksiserfaring – og ikke kun uddannelse – fremover kunne benyttes, når unge skal søge om etableringsstøtte. Ellers har ministeren endnu ikke fremsat yderligere konkrete forslag i forhold til at lette generationsskiftet, men oplyser, at det er et tema, som han fortsat vil have stort fokus på.

FAKTA OM 'ETABLERINGSSTØTTE TIL UNGE LANDBRUGERE OG GARTNERE'

• ’Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere’ har til formål at styrke de unges mulighed for etablering og fastholdelse og dermed generationsskifte i disse brancher.
• Ordningen er en del af det danske CAP-program for 2023-2027 og er finansieret af EU.
• Der kan søges om etableringsstøtte, hvis man er under 41 år på ansøgningstidspunktet, og som minimum har bestået den fireårige landmandsuddannelse/gartneruddannelse eller tilsvarende uddannelse.
• For deltidsbedrifter udbetales ca. 372.500 kr. (50.000 EUR), mens der for heltidsbedrifter udbetales ca. 745.000 kr. (100.000 EUR).
• Efter den afsluttede ansøgningsrunde er der modtaget ansøgninger for i alt ca. 340 mio. kr. Det er 147,2 mio. kr. over den afsatte ramme på 192,8 mio. kr. til ordningen i 2023. Ved at fremrykke midler fra ansøgningsrunden i 2027, er det blevet besluttet at imødekomme alle indkomne ansøgninger i 2023, der lever op til kriterierne for tilskud.
• Næste ansøgningsperiode løber fra 1. februar til 28. april 2024.