STARK leverer til ambitiøst boligbyggeri med mennesket i centrum
Bofællesskabet Kløverbakken viser vej mod mere bæredygtige byggemetoder med udstrakt brug af certificerede byggematerialer. Byggecenterkæden STARK har bidraget som rådgiver og leverandør.

De sidste beboere er nu rykket ind i bofællesskabet Kløverbakken i Odder. Byggeriet består af 58 huse og tilhørende fælleshus. I alt er byggeriet 7.100 m2 etagemeter, og det er bygget med strenge krav til miljø og sundhed med mennesket i centrum, lyder det fra entreprenørfirmaet Thybo Ejendomsudvikling.
Bofællesskabet Kløverbakken i Odder kan nemlig bryste sig af flere certificeringer. Det er både Svanemærke-certificeret og DGNB Platin-præcertificeret. Oveni det blev byggeriet tidligere på året kåret til ”Årets Bæredygtige Træbyggeri”.
Byggecenterkæden STARK har blandt andet leveret træbetonlofter, gulve, facadebeklædning, fliser og klinker samt vinduer og døre til byggeriet.
- Projektet var meget ambitiøst i idéfasen, og derfor var det vigtigt for os at få spillere med, der til dels har know how, men også tyngden og forstår at omsætte vores idéer. Hvis det bliver for drømmende, kan det hurtigt blive for dyrt, eller kan måske ikke godkendes til certificering. Det er vigtigt, at vores samarbejdspartnere kan gøre tanker til virkelighed, og det kan STARK, fortæller Jens Thor, rådgiver for privatsalg hos Thybo Ejendomsudvikling.
Et sted med noget på hjerte
Kløverbakken er skabt i et samarbejde mellem Odder Kommune, en gruppe dedikerede beboere, Tegnestuen Arken, Thybo Ejendomsudvikling og en række materialeleverandører og -rådgivere, bl.a. STARK.
- Med Kløverbakken har vi sammen med arkitekterne skabt et sted, som har noget på hjerte. Kløverbakken er bygget med mennesket i centrum i hele processen. Vi har set på, hvem der skal bo der, og hvordan de får en god dagligdag i forhold til funktion og sundhed. Alt fra arkitektur, design og valg af materialer tager udgangspunkt i det, siger Jens Thor.
Styr på dokumentationen
Projektleder Torben Nielsen fra Thybo Ejendomsudvikling har samarbejdet med STARK i forhold til at vælge de rette leverandører og materialer.
- Det er vigtigt, når vi bestiller materialer, som ikke er almindelige hyldevarer, at alle folk er opmærksomme på at kontrollere, at vi må bruge det til vores byggeri. Det kan godt tage en ekstra time her og der at ringe til leverandørerne og udfordre dem i forhold til deres produkter. Det er tid, som STARK tager sig, og de har et stort fokus på at levere de rette materialer. Hvis vi har brug for specialmaterialer, så finder de en løsning, siger han.
Med det store fokus på miljø og sundhed, er det vigtigt, at dokumentationen er i orden, hvilket STARK har sørget for. STARK har også hjulpet med inspiration til at gøre byggeriet mere grønt.
- Med et byggeri som Kløverbakken, stiller det store krav til producenter og leverandører, fordi det kræver ekstra tid at få styr på dokumentationen. STARK har hjulpet os med data og den nødvendige dokumentation, som ikke normalvis er lettilgængelig for os. Deres bæredygtighedsambassadører har også holdt inspirationsoplæg for os om muligheder for at vælge grønnere løsninger i samarbejde med STARK. Det har været en stor hjælp, siger Torben Nielsen.
Kløverbakken-salg slår markedet
Jens Thor fortæller, at byggeriet i starten mødte modstand, fordi det var så ambitiøst i forhold til miljø og sundhed. Men byggeriet har slået alle rekorder.
- Kløverbakken er vores hurtigst sælgende projekt nogensinde. Vi har slået markedet mange gange. Da vi startede projektet, var der en vis skepsis omkring os: ’Er det ikke for langhåret?’ og ’Er vægtningen af sundt og fællesskabsorienteret byggeri ikke for stor?’. Med Kløverbakken har vi bevist, at der er et potentiale i markedet for boliger med fokus på bæredygtighed og uden unødig kemi. Ordentlige og certificerede materialer er ikke kun for de få nørdede. Det tiltaler i høj grad en ny generation af købere, der prioriteter et godt indeklima og et lavt CO2-aftryk højere end f.eks. mange kvadratmeter, afslutter Jens Thor.
Kontakter
Jens VellingKommunikationschefSTARK Denmark
Tlf:28409998jevel@stark.dkBilleder
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 20.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK har uddannet 800 medarbejdere i det nye bygningsreglement19.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frem mod skæringsdatoen 1. juli for det nye bygningsreglement har STARK sikret, at der er særligt uddannede eksperter i alle sine forretninger. Kathrine Fabricius, ekspert på området i STARK Hillerød, er en af de medarbejdere, som står klar til at hjælpe håndværkere med at navigere i de nye krav til dokumentation af byggeriets miljøpåvirkning.
Ny leder for Arnum Rør12.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Morten Bak skal via sin store erfaring medvirke til en fortsat udvikling af STARKs satsning på vand- og afløbsområdet.
STARK opruster rådgivning og værktøjer: Klimadokumentation bliver central udfordring i nyt bygningsreglement26.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny brancheundersøgelse fra STARK viser, at håndværkere og entreprenører efterspørger viden om mere klimavenlige materialer – og at dokumentation bliver den største udfordring i mødet med de nye klimakrav i bygningsreglementet, der træder i kraft 1. juli 2025. Derfor opruster STARK nu sin rådgivning og support.
Håndværkere får viden om nye klimakrav20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK og Træsektionen hos Dansk Industri Byggeri fortæller den 29. maj på et informationsmøde i Esbjerg om de kommende skærpede klimakrav i byggebranchen.
Håndværkere får viden om nye klimakrav19.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK og Træsektionen hos Dansk Industri Byggeri fortæller den 27. maj på et informationsmøde i Rødovre om de kommende skærpede klimakrav i byggebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum