JORTON A/S

Hovedentreprenør fundet til renovering af historisk skole

Del

Nu er der endelig udpeget en hovedentreprenør til renoveringen af Skovvangskolen i Aarhus. Valget er faldet på den aarhusbaserede entreprenør JORTON.

Skovvangskolen som den står i dag. Inden længe vil den historiske skole få et velfortjent løft.
Skovvangskolen som den står i dag. Inden længe vil den historiske skole få et velfortjent løft. Wikimedia

Skovvangskolen, der stod færdig i 1937 (Tegnet af arkitekterne Alfred Mogensen og Harald Salling-Mortensen), er et flot eksempel på den modernistiske funkisstil og satte i sin tid rammerne for det gode skolebyggeri. Men efter mere end 80 år er tiden inde til at den gamle skole moderniseres efter alle kunstens regler. Hertil skal skolen udvides så der er plads til endnu flere elever.

Selvom skolen er gammel, er der lagt mange gode kræfter i byggeriet og arkitektonisk er den stadig moderne og indbydende. Med en bevaringsværdi på niveau 3, har det også stor betydning for hvordan man skal gribe renoveringen og udvidelsen an.

Helt konkret skal udvidelsen medføre at skolen går fra 3 til 4 spor og alle rum skal opgraderes, så både indeklima og læringsmiljøet bliver helt i top.

Entreprenør udpeget

Nu er hovedentreprenøren så endelig fundet til den store renovering og det bliver JORTONs aarhusianske afdeling, der skal løfte opgaven:

- Vi er glade for at være blevet valgt til denne opgave og vi har allerede nu haft en god dialog med bygherre, rådgiver og arkitekter. Vi går til sagen med både murer- og betonentreprisen i egenproduktion. Her har vi de helt rette erfaringer og kompetencer til at arbejde med respekt for både arkitekturen, såvel som tidsplanerne, fortæller Flemming Løgstrup Hansen, der er projektchef hos JORTONs aarhusianske afdeling. Han afslutter:

- Det er en særligt spændende sag for os i JORTON. Vi har jo vores fødsel her i Aarhus og vi var et ungt og meget lokalt firma, dengang byggeriet af skolen startede. Jeg kan derfor ikke lade være med at tænke, at der er historisk forbindelse mellem os og Skovvangskolen.

Fakta om byggeriet:

Bygherre: Aarhus Kommune

Arkitekt: Pluskontoret Arkitekter

Hovedentreprenør: JORTON

Rådgivere: Ingeniørfirmaet Viggo Madsen, DBI Dansk brand og sikring

Areal: 2.100 m² nybyg og 7.000 m² ombygning/renovering

Kontraktsum: Ca. 75 mio. kr. ekskl. moms

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Landsdækkende og lokal

JORTON er en landsdækkende leverandør af bygge- og anlægsløsninger – med lokal forankring. Fra vores kontorer, spredt udover hele kongeriget, løfter vi bygge- og anlægsopgaver i alle størrelser. Alt sammen med et afsæt i en stor egenproduktion, drevet af stolte og dygtige håndværkere.

Følg pressemeddelelser fra JORTON A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra JORTON A/S

Vivabolig går stigende nedbørsmængder i møde med LAR-løsning, der forbedrer udearealer og biodiversitet29.1.2024 04:00:00 CET | Pressemeddelelse

2023 blev året hvor endnu en uheldig vejrrekord blev slået. Det blev nemlig vores vådeste år, der til dato er målt. Og ifølge videnskaben ser det ud til at denne rekord får kamp til stregen de kommende år. Vi skal derfor til at se på hvordan vi håndterer og lever med de store mængder nedbør. Det vil utvivlsomt kræve store investeringer i vores infrastruktur og mange steder tages der tiltag for at håndtere de stigende vandmasser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye