Dagrofa donerer landsbypulje på 15 millioner kroner
9.10.2023 07:00:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Dagligvarebutikkernes betydning i landdistrikterne er enorm. Med en pulje på 15 millioner kroner vil Dagrofa hjælpe landsbyer med at genetablere lukkede butikker.

Dagrofa lægger nu flere kræfter bag sit samfundsløfte om at understøtte lokalsamfund med at åbne borgerbutikker. En landsbypulje på 15 millioner kroner skal i 2024 hjælpe landsbyerne i mål med deres projekter. Puljen er målrettet landsbyer, der har mistet deres lokale brugs.
Landsbyerne kan få op til 600.000 kroner fra puljen til deres borgerprojekt.
“I 2021 afgav vi i Dagrofa et samfundsløfte om at åbne dagligvarebutikker i byer med mindst 600 indbyggere, hvor der er tilstrækkeligt lokalt engagement. Det løfte arbejder vi på at indfri i samarbejde med lokale borgere i landdistrikterne, fordi vi mener, at det er vigtigt for sammenhængskraften i Danmark,” siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.
Alene i år kommer Dagrofa i samarbejde med borgerne til at åbne mindst 15 borgerstøttede butikker i landdistrikterne i år. Siden 2016 er det samlet set blevet til mere end 100 borgerstøttede butikker.
I de borgerstøttede butikker har man som oftest indledt med et borgermøde, hvor de lokale initiativtagere vurderer opbakningen. Derefter indledes en indsamling, hvor borgerne køber anparter, der samles ind, hentes fondsmidler mv. Her kan Dagrofas landsbypulje også komme i spil til den endelige finansiering af borgerprojektet.
Over de seneste 10 år er hver anden dagligvarebutik i landdistrikterne lukket. Derfor udgav Dagrofa for otte år siden en butiksdrejebog for at animere lokalsamfund til at gentænke sig selv og sikre fundamentet for et indkøbssted.
“I landdistrikterne har indkøbsstedet en langt større betydning end blot det at handle ind. Det er også her, man køber medicin, frisk bagerbrød og frisksmurte sandwich, henter pakker og meget andet. Det er her man mødes i det daglige. Dagligvarebutikken er med andre ord livsnerven i landsbyerne. Og borgerbutikkerne, som vi kalder dem, har indtil nu været en kæmpe succes og har været svaret for mange af de landsbyer, hvor andelsbevægelsen før var grundstammen i udviklingen,” siger Brian Videbæk, direktør for Ejendomsudvikling i Dagrofa.
Han fremhæver særligt den borgerinvolveringseffekt, som har vist sig at have stor betydning for butikkerne.
“Derfor afgav vi i 2021 et samfundsløfte om fortsat og med fornyet styrke at understøtte lokalsamfund med at åbne borgerbutikker der, hvor det betyder allermest. Det er dét løfte, vi leverer på,” fortsætter Brian Videbæk.
Landsbyerne kan søge op til 600.000 kroner til deres projekter. Puljen er åben så længe, der er penge, som ikke er delt ud.
Senest er der åbnet borgerbutikker i Veflinge på Fyn, Hovborg i Sydjylland, Hem i Midtjylland og i næste uge åbner en butik i Tuse nær Holbæk i Vestsjælland.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Nye salgstal afslører danskernes sommerfavoritter: Flødeis, grillpølser, friske jordbær og Aperol Spritz hitter28.8.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra en af Danmarks største fødevaregrossister, Dagrofa Foodservice, viser, at sommerklassikere som flødeis, grillpølser og friske jordbær igen i år har været et hit hos gæsterne, der har spist ude i sommerlandet. Samtidig viser tallene, at slushice og Aperol Spritz fortsat er populære sommervalg.
Kolding-butik får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi24.8.2026 08:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Kolding har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere ca. 25% af butikkens strømforbrug.
Danske Slotshoteller skruer op for de kulinariske ambitioner og indgår nyt samarbejde med Dagrofa Foodservice18.8.2026 07:57:36 CEST | Pressemeddelelse
Danske Slotshoteller vil gøre gastronomien til en endnu større del af gæsteoplevelsen på virksomhedens seks slotshoteller. Som led i den strategiske satsning har Danske Slotshoteller indgået et nyt samarbejde med Dagrofa Foodservice om levering af råvarer og kulinarisk rådgivning.
Skolestart sætter fokus på skolemaden: Kun hver niende peger på prisen som det vigtigste14.8.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge er børn over hele landet vendt tilbage til klasselokalerne. Samtidig er Danmark i gang med en historisk satsning på skolemad. En ny undersøgelse viser, at danskerne især peger på mæthed, fællesskab og læring, når de bliver spurgt til værdien af skolemad – mens kun 11 procent fremhæver, at ordningen skal være billig for kommunen.
Ny undersøgelse: Travlhed presser frokostpausen – fire ud af ti forbinder den med trivsel på jobbet14.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fire fuldtidsbeskæftigede oplever hver uge én eller flere ekstra travle arbejdsdage, som kan gå ud over frokostpausen. Samtidig mener næsten fire ud af ti, at frokostpausen er vigtig for trivslen på arbejdspladsen, og næsten hver tiende springer frokosten over, når tempoet bliver for højt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

