BESTSELLER: Tilfredse efter år med ændret marked
Den danske modevirksomhed har i sit seneste regnskabsår 22/23 formået at løfte sin toplinje i et ændret marked, mens det samlede resultat som forventet er faldet moderat. Det indgyder optimisme og motivation, som skal omsættes til og investeres i forretningsudvikling, teknologi og den cirkulære omstilling af modeindustrien.

Da BESTSELLER i 2022 kunne glæde sig over sit bedste, samlede resultat i modevirksomhedens historie, var det samtidig med forventning om sværere betingelser og udfordringer i regnskabsåret, der fulgte. Den forudsigelse viser sig nu at holde stik.
I det nye regnskab for finansåret 22/23 har BESTSELLER formået at løfte sin omsætning med fem procent, men det samlede resultat vidner om, at året var præget af et ændret og anderledes marked:
– Det blev som forventet et år, som krævede meget af alle kolleger, og samtlige fortjener en stor tak for indsatsen. Alles ihærdighed har gjort det muligt at skabe et resultat, vi på en række områder kan være tilfredse med. Vi er langt fra immune i turbulente tider, men jeg er glad for, at vi har formået at balancere de stigende omkostninger, vi er blevet mødt af, og at vi har kunnet tilbyde vores samarbejdspartnere og kunder de muligheder, vi har. Vi har valgt at absorbere en ikke ubetydelig andel af omkostningerne, og det bærer årets samlede resultat præg af, siger Anders Holch Povlsen, administrerende direktør i BESTSELLER.
BESTSELLERs omsætning steg i perioden august 2022 til juli 2023 med fem procent, mens resultatet før skat blev 4,9 mia. kr. Det er knap 19 procent lavere end sidste år.
Mens de fysiske butikker, både BESTSELLERs egne knap 2100 og de mange samarbejdspartneres, var bidragende til det samlede resultat og viste flotte takter, oplevede det samlede onlinesalg for første gang en tilbagegang.
Fortsætter investeringer
BESTSELLER har gennem flere år foretaget store investeringer. Dels i en bred vifte af forretningsstrategiske tiltag, digitalisering og faciliteter, men også i stort omfang i forretningsmodeller, materialer og teknologier, som skal bidrage til den nødvendige omstilling af modeindustrien.
Det vil BESTSELLER fastholde og fortsætte med i indeværende samt de kommende år. Bl.a. tager modevirksomheden i det igangværende regnskabsår det første spadestik til et nyt, højautomatiseret distributionscenter i Holland. Ligesom en række af virksomhedens brands vil ekspandere deres butiksnet.
– I BESTSELLER skal vi vedblive og evne at omstille os til det, vi møder, og den fremtid, der kommer. Vi har i de seneste år set markante forandringer, og vi forventer også, at markedet fortsat vil bære præg af en vis uro. Vi vil gøre vores bedste for at imødegå det, og vi vil investere, så vi står rustet hertil. Og så vi formår at være veldrevne, ydmyge samt har de muligheder og den teknologi, vi har brug for, for fortsat at kunne udvikle os og indfri de ambitioner, vi har, uddyber Anders Holch Povlsen.
Samtidig vil BESTSELLER fortsat investere i bæredygtighedsinitiativer. Siden 2018 har BESTSELLER skåret 82 procent af sin direkte CO2-udledning blandt andet ved at etablere en solcellepark via sit moderselskab og indgået aftaler om mere CO2-neutral fragt med flere af sine logistikpartnere. Ligeledes har virksomheden investeret mere end 150 millioner kroner i den allertidligste fase hos innovatører, der udvikler fremtidens materialer.
– I BESTSELLER mener vi, at en global omstilling er helt afgørende. Vi er samtidig bevidste om, at vi har et ansvar og en finansiel position, som gør det muligt at yde væsentlige bidrag. Selvom vi har taget flere rigtige skridt, har industrien fortsat lang vej igen, og vi kan se, at det bliver krævende. Derfor skal vi fokusere og intensivere vores indsats. Det kommer vi også til, siger Anders Holch Povlsen.
- - - - - -
Nøgletal, mDKK
|
BESTSELLER |
22/23 |
21/22 |
20/21 |
19/20 |
18/19 |
|
Omsætning |
37.013 |
35.248 |
26.405 |
24.113 |
25.817 |
|
Resultat før skat |
4.944 |
6.085 |
4.604 |
776 |
2.775 |
|
Årsresultat |
3.913 |
5.143 |
3.609 |
415 |
2.108 |
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLER åbner flagship store i København27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kun facaden står tilbage i den historiske hjørnebygning på Gammeltorv, som efter flere års omfattende ombygning nu genåbner som flagship store for modevirksomheden BESTSELLER. Renoveringen er gennemført med blik på at skabe en moderne retailbutik men med stor respekt for bygningens oprindelige arkitektur og bevaringsværdighed.
HEARTLAND 2024/2521.11.2025 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
HEARTLAND offentliggør resultatet for regnskabsåret 2024/25.
BESTSELLER markerer 50 år med solidt resultat10.10.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens modebranchen fortsat oplever svære betingelser, har BESTSELLER i det seneste regnskabsår 2024-2025 formået at levere et resultat, der peger fremad og skaber forudsætninger for at accelerere virksomhedens udvikling og omstilling. Det sker i året, hvor BESTSELLER også fejrer sit 50-års jubilæum.
BESTSELLERs svar på anklager om børnearbejde24.9.2025 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
I TV 2-programmet ’Bestseller på vrangen’ udgivet den 24. september 2025 fremgår det, at der skulle være mindreårige, som arbejder i BESTSELLERs forsyningskæde – og at børnearbejde er et forhold, som vi ser igennem fingre med. Vi tager skarpt afstand fra disse påstande, og vi mener, at det er kritisabelt, at TV 2 tillader så grove anklager på sendefladen, uden at disse er dokumenteret. TV 2 har modtaget flere beviser for, at de pågældende beskrivelser i udsendelsen ikke kan være korrekte. Alligevel har TV 2 ikke ønsket at ændre udsendelsens indhold. Det mener vi er uacceptabelt både over for seerne, for de berørte virksomheder i Bangladesh og for BESTSELLER. Det er vores oplevelse, at udsendelsen er skabt med en ensidig intention, og derfor er beskrivelser, som præsenteres for seerne, tilsvarende unuancerede og mangelfulde. Vi har løbende og fyldestgørende orienteret TV 2’s redaktionelle ledelse om vores bekymring for udsendelsens indhold samt overtrædelser af ’TV 2’s etiske retningsli
BESTSELLERs svar på tv-udsendelsen ’Bestseller på vrangen’17.9.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I BESTSELLER er vi uenige i påstande, der hen over to episoder på TV 2 og TV 2 Play bliver fremsat om vores virksomhed, vores arbejdsmetoder og vores ambitioner. Vi tager skarpt afstand fra det billede, som udsendelsen på et delvist udokumenteret grundlag forsøger at tegne – og fra de journalistiske metoder, som er anvendt i programmets tilblivelse. Det er vores oplevelse, at udsendelsen er skabt med en ensidig intention, og derfor er beskrivelser, som præsenteres for seerne, tilsvarende unuancerede og mangelfulde. Vi har løbende og fyldestgørende orienteret TV 2’s redaktionelle ledelse om vores bekymring for udsendelsens indhold samt overtrædelser af ’TV 2’s etiske retningslinjer’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
