H.M. Dronningen deltager i Forskningens Aften på Nationalmuseet
Tirsdag den 10. oktober præsenteres den nyeste og mest banebrydende forskning fra Nationalmuseet i et eksklusivt arrangement for H. M. Dronningen, fonde, samarbejdspartnere og særlige venner af huset.

Nationalmuseets forskere præsenterer et udvalg af den seneste og mest banebrydende forskning i et eksklusivt arrangement – Forskningens Aften – tirsdag den 10. oktober 2023.
Hendes Majestæt Dronningen har givet tilsagn om at være til stede ved arrangementet.
”Nationalmuseet bedriver vigtig forskning, som er grundlaget for vores udstillinger og formidling. Denne aften hylder vi vores forskere, og vi glæder os utrolig meget til at præsentere et udvalg af vores seneste og mest banebrydende forskning for H.M. Dronningen,” siger Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.
Til ’Forskningens Aften’ bliver følgende fem foredrag præsenteret:
- Jellingstenens hemmelighed
ved arkæolog, rune- og seniorforsker Lisbeth Imer - ”En usædvanlig stooer Ildebrand” – Inuit, hvalfangere og kolonister i 1700-tallets Vestgrønland
ved forskningsprofessor i arktisk arkæologi Bjarne Grønnow - 1960’ernes boligbyggeri som Danmarkshistorie
ved kunsthistoriker og seniorforsker Vibeke Andersson Møller - Jernalderens religiøse liv var fuldt af facetter
ved arkæolog, navneforsker og postdoc Laurine Albris - Da Fenrisulven åd solen
ved biolog, palæoøkolog og seniorforsker Morten Fischer Mortensen
Efterfølgende er der reception i forhallen på Nationalmuseet, hvor eksperter medbringer særlige genstande fra samlingerne.
Pressen inviteres til at fotografere ankomsten af H.M. Dronningen og øvrige gæster fra et udvalgt område foran Nationalmuseets hovedindgang kl. 18.45-19.30. Pressen har ikke adgang til selve arrangementet, men kan få eftersendt billeder fra aftenen ved henvendelse til jni@natmus.dk
Forskningens Aften har været holdt på Nationalmuseet i 2020 og 2022.
Forskning på Nationalmuseet
Nationalmuseet er det kulturhistoriske museum i Danmark med usammenligneligt flest forskere. Mere end 50 forskere arbejder på Nationalmuseet med et bredt spektrum af emner, alt fra materialeforskning og naturvidenskabelige analyser til undervandsarkæologi og forskning i krigshistorie, vikingetid, byudvikling, modehistorie, skriftsprog og plastik.
I 2022 modtog Nationalmuseet en af de fire prestigefyldte Advanced Grants fra Det Europæiske Forskningsråd, som blev givet til forskning i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
John Fhær Engedal NissenKommunikationsmedarbejderNationalmuseet
Tlf:41 20 68 49jni@natmus.dkBilleder





Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.
Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Nyt studie: Klimaskabt tørke nedbryder fortidsminder på rekordtid27.11.2025 08:42:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyligt publiceret studie viser, hvor hurtigt udtørring nedbryder arkæologiske fund i danske moser. Genstande af træ kan ligge bevaret i moser i flere tusinde af år, men når tørken rammer, kan de blive ødelagt på 2-3 måneder.
Ida Nicolaisen modtager Nationalmuseets jubilæumsmedalje29.9.2025 11:38:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter en livslang indsats indenfor forskning modtager antropolog Ida Nicolaisen Nationalmuseets æresmedalje. Overrækkelsen fandt sted til Forskningens Aften.
H.M. Dronning Mary deltager i Forskningens Aften på Nationalmuseet11.9.2025 15:18:35 CEST | Pressemeddelelse
Når Nationalmuseet præsenterer sin nyeste og mest banebrydende forskning i et eksklusivt arrangement den 24. september, bliver det med deltagelse af H. M. Dronningen.
The National Museum discovers new details regarding Viking hairstyles27.8.2025 06:05:00 CEST | Press release
A small, unique gaming piece from the Viking Age reveals a hairstyle that was probably in vogue among Vikings at the time of Harald Bluetooth. This is as close as we get to a portrait of a Viking, says scholar.
Nationalmuseet opdager nye detaljer i vikingernes frisure27.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En lille, unik spillebrik fra vikingetiden afslører, hvilken frisure der formentlig var på mode blandt vikingerne på Harald Blåtands tid. Det tætteste vi kommer på et vikingeportræt, mener forsker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum