Vandselskaber skal rapportere på bæredygtighed

Store vandselskaber og multiforsyninger skal fremover ikke alene måles på deres CO2-aftryk. 

Fra og med regnskabsåret 2025 skal de også kunne dokumentere bestræbelserne på at agere bæredygtigt.  

Flere vandselskaber er nemlig omfattet af et nyt EU-direktiv – Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Direktivet giver rammerne for de kommende års rapportering af bæredygtighed og erstatter CSR-rapporteringen, som mange vandselskaber har lavet hidtil. 

Det nye CSRD-direktiv indeholder mere end 1.100 datapunkter, der skal rapporteres på, men det er ikke alle, der væsentlige for vandselskaberne. Derfor starter DANVA et projekt op, der skal gøre det nemmere at komme i gang med rapporteringen. 

“DANVA har besluttet at hjælpe medlemmerne godt på vej. I fællesskab skal vi afklare, hvad der er væsentligt for vandselskaberne at rapportere. DANVA skal også arbejde for en enkel model for håndtering og afrapportering. Indberetningen skal være præcis, samtidig med at den bidrager til at skabe en mere bæredygtig vandsektor,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, i sin leder i oktobernummeret af branchemagasinet DANSKVAND. 

Med temaet “Det bæredygtige vandselskab” fokuserer DANSKVAND på de nye krav fra EU samt vandselskabernes egne initiativer i retning af en mere bæredygtig vandsektor. En række vandselskaber fortæller om, hvordan de arbejder med bæredygtighed, og hvordan de forbereder sig på de nye krav fra EU. 

Det er DANVAs vurdering, at 22 vandselskaber bliver omfattet af direktivet i første omgang, mens flere forventes at følge. Selve den nye rapportering skal ske på koncernniveau og inddrage virksomhedens værdikæde. Rapporten skal fremlægges sammen med årsrapporten og på samme måde have revisorpåtegning.  

Miljø fylder stadig mest 

Kravene i det nye direktiv bekymrer ikke Birgitte Mogensen, bestyrelsesmedlem i DANVA og VandCenter Syd, da danske vandselskaber allerede har stor erfaring med at dokumentere og rapportere om eksempelvis miljøpåvirkning. 

“Selv om man nu skal rapportere på både det sociale og ledelsesmæssige, som dermed prioriteres højere end hidtil, så fylder det grønne fortsat mest, når det kommer til stykket,” siger Birgitte Mogensen i DANSKVAND. 

Hun peger på, at det er vigtigt at få bæredygtighed ind i topledelsen, så det kommer til at ligge på samme niveau som forretningen. Og i stedet for at se de nye krav som tunge og bureaukratiske, skal man se mulighederne i det, mener hun. 

Skubber pengene mod grønne investeringer 

Christel Schaldemose, der er medlem af EU-parlamentet for Socialdemokratiet, ser direktivet som en del af midlet til at opfylde EU's Green Deal om et klimaneutralt og bæredygtigt Europa i 2050. 

”Frem for alt skal det gerne have den effekt, at der sker en yderligere udvikling inden for bæredygtighed i EU, så vi når de mål, som EU´s Green Deal sætter retningen for. Vi skal afkoble økonomisk vækst fra ressourceforbruget og samtidig genoprette biodiversiteten. Det her værktøj skal sikre, at virksomhederne gør, hvad de kan – og gør det, de siger, at de gør,” siger Christel Schaldemose i et interview i DANSKVAND.  

Hun har fulgt arbejdet med CSRD-direktivet tæt og sidder med i udvalget omkring Byspildevandsdirektivet. Hun er også suppleant til miljøudvalget. 

Mads Østerby, der leder Rambølls arbejde med CSRD i Danmark, fortæller til DANSKVAND, at direktivet desuden skal bidrage til mere transparens og grønnere investeringer. 

“Skrappe krav til afrapportering af bæredygtighed skal gøre, at det bliver tænkt ind i alt, en virksomhed foretager sig. Det skal give mere transparens og rette fokus og kapital mod grønne investeringer samt gøre det sværere at foretage greenwashing. Dette har også en klar sammenhæng til den nye EU Taksonomi.” 

Læs mere om det nye EU-direktiv og bæredygtighed i vandsektoren i magasinet DANSKVAND.