Anerkendt dannelsestænker ny seniorrådgiver i Tænketanken Prospekt
Tænketanken Prospekt opruster på uddannelse, dannelse og medborgerskab. Det sker, når Danmarks nye værdipolitiske tænketank knytter Thomas Aastrup Rømer til tænketankens Program for medborgerskab og samfundspolitik.
Thomas Aastrup Rømer er ph.d. og pædagogisk filosof. Han er internationalt anerkendt som en af Danmarks førende dannelsesteoretikere. Han har desuden gennem flere år været en vægtig stemme i den danske uddannelsesdebat.
I uddannelsesdebatten har han markeret sig som en velartikuleret modstander af en udvikling i uddannelsessystemet, som systematisk har prioriteret tests og målstyring på bekostning af medborgerlig dannelse.
”Jeg kommer i høj grad til at beskæftige mig med det, man kan kalde ’læringsrevolutionen’. Da skolereformen gik fra undervisning til læring, så tabte man kundskaberne på gulvet. Det har skadet folkeskolen enormt. De sidste mange års fokus på tests og målbarhed har i virkeligheden kun forværret situationen”
Thomas Aastrup Rømer er fhv. lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), men blev afskediget som følge af sin kritik af DPUs rolle i udviklingen Danmarks uddannelsespolitik. I Tænketanken Prospekt skal Thomas Aastrup Rømer arbejde med analyser af uddannelsessystemets udfordringer samt mulighederne for et øget fokus på medborgerskab og dannelse.
”Dannelse er vendt tilbage som et begreb i den offentlige debat. Men den er presset i uddannelsessystemet, som stadig er præget af konkurrencestatens tænkning. Det er stærkt problematisk. I konkurrencestatens pædagogik erstatter man borgerens frihed med en opportunistisk individualisme: Vi gør op med fortiden, og så bliver fremtiden til tvang. Alt det efterlader os ensomme.”
Programleder for Program for medborgerskab og samfundspolitik, Christian Egander Skov byder Thomas Aastrup Rømer velkommen:
”Vi er meget glade for at have Rømer med ombord på Prospekt. Skole og dannelse er det fundament, alt andet bygger på, og Rømer er en af vores skarpeste analytikere af den triste udvikling i vores uddannelsessystem gennem de sidste mange år. Han har også et skarpt blik for det borgerlige Danmarks rolle i den udvikling, som er uhyre relevant for vores fokus.”
Ifølge Christian Egander Skov er det ambitionen at etablere et program for dannelse og pædagogik i regi af Tænketanken Prospekt: ”Udbygningen af den indsats kræver naturligvis, at vi er i stand til at rejse midler til det. Men det er et helt klart fokus for os. Med Rømers viden, indsats og netværk har vi et godt fundament at bygge på, så nu går vi videre med næste skridt.”
Kontakter
Thomas Aastrup Rømer f. 1963. Lektor i pædagogisk filosofi ved DPU 2008-2023, medlem af bestyrelsen i Nordic Network for Philosophers of Education. Aastrup Rømer har modtaget flere priser for sit arbejde med pædagogik og dannelse. Han er forfatter til en lang række bøger, bl.a. I skolereformens kølvand (2023) Skolens formål: dannelse, splittelse og uniformativering (2022) samt Pædagogikkens to verdener (2015)
Thomas Aastrup RømerSeniorrådgiver
Tlf:30131320tar@taenketankenprospekt.dkChristian Egander SkovKonsulent & Programleder for Medborgerskab og samfundspolitik
ces@taenketankenprospekt.dkOm Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Tænketanken Prospekt: Hvis EU vil have mere sikkerhed, ender det måske med mindre demokrati.10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Prospekt viser, at Europas ønske om sikkerhed kan ende med at underminere EU’s demokratiske fundament. EU’s “genetiske kode” gør nemlig unionen ude af stand til at håndtere akut sikkerhedspolitik – og alternativet kan blive et mindre demokratisk EU.
Etisk set: en bog om ansvar, nærvær og de valg, der sætter spor8.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny bog fra Tænketanken Prospekt viser, hvordan etik ikke lever i principper, men i helt almindelige øjeblikke: når vi hjælper, når vi tøver – og når vi beslutter os for at tage ansvar.
Familien i forandring: Internationalt anerkendt samfundsdebattør gæster København21.11.2025 10:14:43 CET | Pressemeddelelse
David Goodhart – bestsellerforfatter, sociolog og en af de mest citerede stemmer i den offentlige debat i England – kommer til København for at give et skarpt blik på familiens udvikling og betydning i en tid med trivselskrise og politisk opmærksomhed.
Familien i forandring: Internationalt anerkendt samfundsdebattør gæster Aarhus21.11.2025 10:14:19 CET | Pressemeddelelse
David Goodhart – bestsellerforfatter, sociolog og en af de mest citerede stemmer i den offentlige debat i England – kommer til Aarhus for at give et skarpt blik på familiens udvikling og betydning i en tid med trivselskrise og politisk opmærksomhed.
Nyt Prospekt-notat: Hjemmepasning og frie valg må ikke være et privilegium for de få og velstillede13.11.2025 14:41:43 CET | Pressemeddelelse
Store forskelle i kommunale tilskud gør, at hjemmepasning i dag kun er et reelt valg for de mest velstillede familier. Et nyt notat fra Tænketanken Prospekt konkluderer, at hvis pengene følger barnet – uanset pasningsform, indkomst eller postnummer – vil det styrke trivslen og give familier frihed til at vælge det, der passer bedst til deres hverdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum