Nu afsløres byplankonkurrencen for Esbjerg midtby og Rørkjær
Tirsdag den 10. oktober 2023 kl. 15.30 på Esbjerg Hovedbibliotek løftes sløret for, hvem der har vundet konkurrencen om hvordan Esbjerg midtby og Rørkjær kan udvikle sig. Alle er velkomne til at være med til afsløringen.

Tre konkurrenceteams har siden marts 2023 arbejdet med at udforske og visualisere udviklingsmulighederne i Esbjergs indre by og Rørkjær. Det er sket i en parallelkonkurrence udskrevet af Esbjerg Kommune.
De tre konkurrenceteams, der deltog i første fase, blev udvalgt på baggrund af en prækvalifikationsrunde, og tirsdag den 10. oktober kåres vinderprojektet blandt de to teams, der har været med hele vejen.
”Vi har fået konkurrenceforslag af rigtig høj kvalitet. Efter grundige overvejelser er vi i dommerkomiteen blevet enige om at pege på et vinderprojekt, som udmærker sig ved at være et ambitiøst bud, der viser en klar retning for en midtby, der er præget af byliv og giver plads til oplevelser og kultur”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen, som også er formand for dommerkomiteen, der har bedømt konkurrenceforslagene. Dommerkomitéen har foruden en række politikere bestået af fagdommere udefra og embedspersoner fra kommunen.
Både før konkurrencen blev udskrevet og under, har interesserede borgere og interessenter haft mulighed for at bidrage til processen i konkurrencen.
Efter konkurrencen følges arbejdet op af en udviklingsplan, hvor de bedste idéer fra forslagene viderebearbejdes.
Konkurrenceprogrammet og det hidtidige forløb kan ses via følgende link:
De tre konkurrenceteams i fase 1 var:
Holscher Nordberg
Gründl Haahr & LYTT
TREDJE NATUR
De to konkurrenceteams i fase 2 var:
Gründl Haahr & LYTT
TREDJE NATUR
Yderligere oplysninger om de indsendte konkurrenceprojekter gives ikke før offentliggørelse har fundet sted.
Kontakter
Borgmester Jesper Frost Rasmussen, mail jesra@esbjergkommune.dk eller telefon 27 24 18 00.
Oplysninger om arrangementet den 10.10.2023:
Projektleder Simon Gaardsdal, sigaa@esbjerg.dk eller telefon 7616 1361.
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
100 billetter til Royal Run i Ribe er uddelt til sociale formål9.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er for alle. Også personer, som ellers ville have svært ved at være med, skal have mulighed for at deltage. Derfor er i alt 100 gratis billetter til Royal Run i Ribe uddelt til børn og unge, som bor på døgninstitution, mennesker med et usynligt handicap eller udviklingshandicap, studerende og unge, som søger fællesskab igennem bevægelse.
Fra mørke tanker til mod på livet: Thea fik hjælp i ungegruppen5.5.2025 08:31:54 CEST | Pressemeddelelse
I en af Esbjerg Kommunes ungegrupper fandt 15-årige Thea Jørgensen den forståelse og støtte, der hjalp hende tilbage til et godt ungdomsliv. Hendes forløb viser, hvordan De Åbne Behandlingstilbud i Esbjerg Kommune kan gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.
Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv25.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.
Hvordan skal Esbjerg Kommune udvikle sig frem mod 2038?10.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtig byudvikling, mobilitetsknudepunkter, klima, Esbjerg Havn, oplevelser, kultur og byliv. Det er vigtige temaer for Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling, som forslaget til Kommuneplan for 2026-38 tager fat i, og som du måske også har en holdning til?
Sidste skoledag fejres med et brag af en fest på Tobakken10.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets sidste skoledag byder UngEsbjerg alle afgangselever i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune til fest, fællesskab og oplevelser. Som noget nyt bliver festlighederne alkoholfri, på Tobakken - og federe end nogensinde før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum