Ny analyse: De mindre virksomheder uddanner lærlinge – de store halter efter
4.10.2023 06:30:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Virksomheder med under 100 ansatte leverer 2 ud af 3 lærepladser på det private område i Danmark. Jo større virksomheden er, jo færre lærlinge har den, når man korrigerer for størrelsen. De små og mellemstore virksomheder løfter derfor et stort uddannelsesansvar, mener SMVdanmark, der bl.a. anbefaler, at man gør det lettere for mindre virksomheder at dele en lærling.

Fremtidens tømrere, murere, elektrikere, mekanikere og mange andre faglærte er afhængige af én ting: De skal have en læreplads, mens de er under uddannelse. Og de lærepladser findes primært i de mindre virksomheder.
2 ud af 3 lærepladser på det private arbejdsmarked kan findes på virksomheder med under 100 ansatte. Og virksomheder med under 50 ansatte tager i gennemsnit ca. dobbelt så mange lærlinge pr. medarbejder, som virksomheder med over 250 ansatte.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, mener at ubalancen bør få de store virksomheder på banen, og at politikerne bør styrke de små virksomheders mulighed for at tage endnu flere.
”Vi arbejder målrettet på, at flere skal starte på en erhvervsuddannelse, men det vil også kræve, at der oprettes lærepladser til dem, så de kan gennemføre deres uddannelse. Det kræver, at alle bidrager. Og særligt de offentlige arbejdsgivere og de store private virksomheder løfter ikke det ansvar i samme omfang som de mindre virksomheder,” siger han.
Små virksomheder bør kunne dele en lærling
Han mener, at vi generelt skal gøre det lettere for mindre virksomheder at oprette lærepladser, og peger specifikt på, at en del mindre virksomheder gerne vil tage en lærling, men ikke har arbejde til én på fuld tid.
”Mange virksomheder er så små eller specialiserede, at de kun kan stå for en del af en lærlings uddannelsesforløb. Løsningen er, at det skal være lettere for virksomheder at dele en lærling. Hvis det sker, står vi potentielt med mange tusinde flere lærepladser,” siger han.
Han opfordrer også til, at kommuner, regioner og staten i højere grad bruger de mindre og lokale virksomheder til at løse opgaver for det offentlige.
”På den måde understøtter man de virksomheder, der løfter et uddannelsesansvar. Et konkret eksempel er forsvarsforliget, der rummer milliarder til at renovere kaserner rundt om i landet. De opgaver bør lokale virksomheder i stor stil få del i,” siger han.
En tidligere analyse fra SMVdanmark viser, at 150.000 faglærte går på pension i de kommende år uden at blive erstattet.
Læs hele lærepladsanalysen her.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkKasper Munk RasmussenChefkonsulent
Tlf:+45 61 96 39 80rasmussen@SMVdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: Fire ud af fem danskere kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling om styrketræning26.8.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
En ny måling, som Norstat har foretaget for SMVdanmark, viser, at 79 pct. af danskerne ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefaling for, hvor ofte voksne bør styrketræne. Det står i skarp kontrast til regeringens ambition om at gøre forebyggelse til en hovedprioritet, mener SMVdanmark, som håber, at kendskabet er markant større, næste gang der måles.
Nye tal: SMV'ernes tro på fremtiden på højeste niveau i to år24.8.2026 10:45:17 CEST | Pressemeddelelse
Optimismen er på vej tilbage blandt de små og mellemstore virksomheder. SMV'ernes erhvervstillid er steget til det højeste niveau i to år og nærmer sig igen det historiske gennemsnit efter en længere periode med lavere tillid. Det viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.
Niels Storm Knigge bliver ny cheføkonom i SMVdanmark17.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark har ansat Niels Storm Knigge som ny cheføkonom fra 1. september. Han kommer fra tænketanken Kraka og har bred erfaring med økonomiske analyser, politisk rådgivning og formidling.
SMVdanmark: Vent et år med bøder for nye emballageregler11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når nye EU-krav til emballage begynder at gælde i morgen den 12. august, bør virksomhederne have mindst et år til at få styr på reglerne, før myndighederne griber til bøder og andre sanktioner. Det mener SMVdanmark, der opfordrer klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa til at sikre en vejledningsbaseret indkøring og samtidig arbejde for enklere regler.
Ny analyse: Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år6.7.2026 07:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har mistet omkring 1.170 detailforretninger siden 2020, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Samtidig viser tallene, at tilbagegangen tog yderligere fart fra 2023 til 2024, som bød på det største årlige fald i perioden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum