Nyt lovforslag giver mulighed for kørsel mod betaling på småøerne
Udfordringerne med at få taxi på de mindre øer skal løses med et nyt lovforslag, der simpelthen gør det muligt helt at fjerne alle taxilovens krav på øerne – eksempelvis krav om taxameter, sædeføler mv. Det betyder, at der er flere, der kan bidrage til at løse transportopgaverne.
Lokale beboere på småøerne skal fremover have mulighed for at køre med passagerer mod betaling. Det følger af et nyt lovforslag, som transportminister Thomas Danielsen fremsætter, når Folketinget åbner. Lovforslaget betyder, at privatpersoner får mulighed for at transportere andre personer mod betaling på småøerne uden at skulle efterleve taxiloven. Formået er, at andre kan udføre kørselsopgaver i disse områder, hvor der ellers ikke er taxier.
- Nu fjerner jeg simpelthen taxiloven på langt de fleste øer, så de lokale får mulighed for at løse de kørselsbehov, der er, og så de får mulighed for at tage betaling for det. Det giver ikke mening, at der er krav om sædeføler og kørselscentral på de små øer – kravene fører bare til, at behovene ikke bliver dækket, siger transportminister Thomas Danielsen.
Bliver lovforslaget vedtaget, er det allerede fra årsskiftet muligt for eksempelvis den lokale skolelærer mod betaling at stille de ledige sæder i sin bil til rådighed for andre, der har brug for at blive kørt.
Fakta
Lovforslaget ændrer taxilovens anvendelsesområde, så loven – hvis der lokalt er et ønske om det – ikke finder anvendelse på øer, der ikke er bro- eller landfaste, og hvor der ellers generelt ikke i finder taxikørsel sted.
Alle ikke bro- eller landfaste øer undtagen Bornholm kan med lovændringen undtages taxilovens anvendelsesområde.
Det er et krav, for at øen kan undtages fra taxilovens anvendelsesområde, at der ikke i forvejen er taxibetjening på øen, og brancheorganisationerne vil i den forbindelse blive hørt.
Formålet med lovændringen er at fjerne barrierer og dermed gøre det nemmere og billigere at køre med andre mod betaling på øerne.
Det er den enkelte bilejers ansvar at have de rette forsikringer og at følge skattereglerne.
Lovændringen medfører, at der ikke er krav om chaufførkort og krav om tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, da det vurderes, at kørselsbehovet ikke er proportionelt med kravene, når kørslen er begrænset og udelukkende foregår på en lille ø.
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skræddersyede postløsninger til småøerne7.5.2025 11:00:30 CEST | Pressemeddelelse
Småøer med under 1.000 indbyggere kan fremover få puljemidler til styrke postbetjeningen med lokal udbringning, brev- og pakkeanlæg eller andre lokale løsninger.
Elektriske sættevogne på vejene i Danmark5.5.2025 07:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Sættevogne med egen elektrisk drivkraft kan give lastbiler meget længere rækkevidde og dermed være en gevinst for både branchen og klimaet. Derfor åbner transportminister Thomas Danielsen for, at der nu kan køres med de såkaldte eTrailers på de danske veje.
Transportsektoren leverer på den grønne omstilling1.5.2025 07:00:50 CEST | Pressemeddelelse
Klimafremskrivningen viser, at den grønne omstilling af både person- og erhvervstransport går hurtigere end forventet.
Tommy Ahlers ny formand for Metroselskabet I/S22.4.2025 17:37:13 CEST | Pressemeddelelse
Jørn Neergaard Larsen har efter udløb af sin udpegningsperiode valgt at fratræde posten som bestyrelsesformand i Metroselskabet I/S. Han afløses af erhvervsmand og tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.
Lovforslag om enklere regler for hastighedsgrænser og færdselsindskrænkninger i byerne udskydes11.4.2025 16:20:10 CEST | Pressemeddelelse
Lovforslaget, der skulle forenkle reglerne for ændringer af hastighedsgrænser og indførelse af færdselsindskrænkninger i byer, udskydes og bliver ikke fremsat inden sommerferien. Dermed skal alle kommunale beslutninger om hastighedsgrænser og færdselsindskrænkninger fortsat godkendes af politiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum