EU-Kommissionen dropper revolution af dyrelandbruget: Et utilgiveligt svigt, lyder det fra dyreværnsorganisation
EU-Kommissionen vil kun gennemføre en brøkdel af den længe ventede revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning. Det står klart, efter at Kommissionens arbejdsprogram for 2024 i går blev lækket. Et utilgiveligt moralsk og politisk svigt, lyder det fra dyreværnsorganisationen Anima. Arbejdsprogrammet præsenteres officielt i dag kl. 15.
I 2020 gik flere end 1,4 millioner EU-borgere sammen om et simpelt budskab: End the Cage Age! Slut med fiksering af søer, tremmekalve og burhøns. EU-Kommissionen tog imod opfordringen og lovede at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2023, der skulle udfase brugen af bure og anden langvarig fiksering af dyr på europæiske landbrug.
Men nu viser Kommissionens eget arbejdsprogram - der opremser de lovforslag, Kommissionen vil fremsætte inden udpegelsen af nyt kommissærkollegie næste år - at opgøret med burene er skudt godt og grundigt til hjørne. Kun en brøkdel af den revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning, som skulle have revolutioneret dyrelandbruget i alle 27 lande, bliver gennemført.
Kommissionens løftebrud vækker stærke følelser hos Anima:
“Det er ubegribeligt, at magthaverne i EU pludselig er så ivrige efter at føre en status quo-politik, som skader dyr, at de er villige til at begå demokratisk svindel. Millionvis af borgere har engageret sig i høringsprocesser og EU-sanktionerede underskriftsindsamlinger med et klart krav om markant bedre forhold for dyrene i landbruget”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima og fortsætter:
"Hvis Kommissionen løber fra sit klare løfte og begraver revisionen, vil det være et utilgiveligt moralsk svigt af dyrene, men også et politisk svigt af det europæiske demokrati. Hundrede millioner af dyr vil fortsat lide i industrilandbruget, og borgernes tillid til EU-systemet vil være totalt undermineret.”
Den bebudede revision skulle bestå af fire nye, direkte gældende forordninger. Arbejdsprogrammet afslører, at Kommissionen nu kun har i sinde at foreslå nye regler på transportområdet og dermed udelader det langt mere omfattende regelsæt, der skulle indfrie løftet om et burfrit landbrug.
Udover det lovede forbud mod bure kunne revisionen blandt andet have medført et forbud mod hurtigtvoksende slagtekyllinger, som den danske regering arbejder aktivt for. Sådan et forbud ville påvirke seks milliarder kyllinger årligt.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkAnima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Anima forærer Artpusher-kunsttryk til 1200 Coop-ansatte18.12.2024 09:50:52 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima overraskede i dag de ansatte på Coops hovedkontor med en helt særlig julegave: 1200 kunsttryk af et værk leveret af Artpusher, som Coop har sagsøgt for hans brug af Irma-pigen. Gaven er det seneste initiativ i Animas julekampagne, der skal få Coop til at droppe turbokyllinger.
Anima afslører: Flere rystende billeder af danske grise12.12.2024 13:28:42 CET | Pressemeddelelse
Anima dokumenterer med billeder fra 2012, at landbrugets chokerede reaktion på TV2s grisedokumentar er utroværdig. Hundredevis af billeder fra tidligere fødevarekontroller viser præcis samme type af lidende dyr, som branchen nu kalder uacceptable.
Splittelse i Coop: Bestyrelsesforperson kritiserer salg af turbokyllinger i julekort til Pernille Skipper12.12.2024 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima har afleveret 681 julekort til formand for Coop amba, Pernille Skipper. De mange julehilsner er sendt fra dyrevenner, der opfordrer Coop til at droppe turbokyllinger. Blandt afsenderne er en bestyrelsesforperson fra Århus, som altså åbent kritiserer sin egen organisations kyllingepolitik.
McDonald's åbning på Nørrebro mødt med protest4.12.2024 14:46:20 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima markerede onsdag morgen McDonald's kontroversielle tilbagevenden til Nørrebro med en protest. Blandt de første kunder i køen til fastfoodkædens nyeste restaurant gemte sig en kæmpekylling og aktivister fra Anima. McDonald’s løber fra sit løfte om at droppe turbokyllinger, lyder det fra Anima.
Aktivist-nisser pynter op til jul foran Coops hovedkontor2.12.2024 09:16:08 CET | Pressemeddelelse
Mandag morgen blev ansatte ved Coops hovedkontor mødt af aktivist-nisser fra dyreværnsorganisationen Anima, som var stået tidligt op for at pynte op til jul foran hovedkontoret. Anima vil i løbet af december sprede julestemning i Coop, i håb om at detailgiganten opfylder dyrevennernes juleønske og stopper salget af turbokyllinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum