Den Grønne Ungdomsbevægelse: Regering grønne kollaps er utilgiveligt.
Ungdommen møder op for at stille regeringen ansigt til ansigt med deres klimasvigt.

Til dette års åbning af Folketinget er klima igen et helt centralt emne. Regeringen har selv meldt ud i sit regeringsprogram fra december sidste år, at vor tids største udfordring er klimakrisen. Alligevel er en lang række klimaforhandlinger forsinkede, regeringen har for nyligt valgt at holde muligheden for olie og gasjagt i Nordsøen åben og regeringens plan for at nå 2025-målet med biobrændsler har været stærkt kritiseret af eksperter. I sidste uge udkom regeringens klimaprogram viser, at vi er længere fra 70%-målet, end da regeringen tiltrådte. Den Grønne Ungdomsbevægelse møder op til Folketingets åbning for at understrege, at det på alle måder er uacceptabelt.
Det er svært at sige, hvad der er mest skræmmende: Sommerens ekstreme vejr og naturkatastrofer eller regeringens manglende handling på dem. Vores regering har sat den grønne omstilling i stå, og nogle steder trækker de decideret udviklingen baglæns, siger Charlie McPhillips aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
I det nye klimaprogram findes en kortlægning af samfundsmæssige og private omkostninger af klimatiltag. Men den manglende klimahandling kommer også til at have en pris. En pris, der vil tilfalde fremtidige generationer. Det vil de unge fra Den Grønne Ungdomsbevægelse sætte fokus på til årets åbning af Folketinget: Hvad den unge generation står til at miste, når den tilstrækkelige klimapolitik udebliver.
Regeringen har travlt med at beskrive alle de afsavn og omkostninger, de mener, der vil komme, når de fører klimapolitik. De glemmer at beskrive, hvad vi står til at miste, hvis vi lader være. Vi vil savne stabilt vejr, troen på fremtiden og de børn, vi valgte ikke at få, siger Gustav Holst Dam-Jensen aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Danmarks første klimamål ligger allerede i 2025 og er på 50-54% reduktion i vores udledninger (ift 1990-niveau). I deres seneste statusrapport fra foråret, har FNs klimapanel vurderet, at netop CO2-reduktioner på kort sigt, er de mest effektfulde. Regeringens har fremlagt at ville nå 2025-målet med flere biobrændsler i køretøjer. Det er dog blevet kritiseret og underkendt af en række grønne eksperter og organer eksempelvis Klimarådet, der er regeringens eget uvildige rådgivende organ på klimaområdet. Eksperter vurderer, at biobrændsler beslaglægger plads, der kunne være gået til at dyrke fødevarer eller genoprette natur, og at brændslerne i de fleste tilfælde udleder mere end den diesel, de skal fortrænge.
Regeringens plan for at nå 2025-målet er til grin. Det er ikke klimapolitik. Det skader naturen og klimaet mere, end hvis regeringen ikke havde foretaget sig noget. Vi er trætte af, at regeringen laver skrivebordsøvelser og bruger kreative regneregler for at få det til at ligne, at vi når vores klimamål. Klimakrisen fortsætter ufortrødent i baggrunden, og det er os, der skal leve med de voldsomme konsekvenser, siger Caroline Bessermann aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Nøgleord
Kontakter
Caroline Bessermann
Tlf:40569973Gustav Holst Dam-Jensen
Tlf:30230786Billeder
Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Aktivister kræver ministers afgang efter Klimalov-aftale18.12.2025 09:58:35 CET | Pressemeddelelse
Her til eftermiddag har Regeringen præsenteret en aftale om en ny Klimalov og dermed et klimamål for 2035. Klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelsen er rystede over aftalen og kritiserer Klimaminister Lars Aagaard for at svigte sit ministeransvar.
Den Grønne Ungdomsbevægelse indkalder til “alternative” forhandlinger om Klimaloven3.12.2025 13:39:23 CET | Pressemeddelelse
Aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse har indkaldt til åbne forhandlinger for at komme i dialog med klima-ordførerne, som i disse dage forhandler om en ny klimalov – heriblandt et 2035-mål for Danmarks territoriale drivhusgasudledninger.
Den Grønne Ungdomsbevægelse demonstrere foran forhandlinger27.11.2025 15:10:41 CET | Pressemeddelelse
Her til eftermiddag er aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse tilstede foran Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Demonstrationen er i anledning af forhandlinger om en revision af Klimaloven, der starter i dag.
Aktivister: "82% er ikke nok, klimamålet det skal op"25.11.2025 11:17:08 CET | Pressemeddelelse
Klimademonstration i Rigsdagsgården i går arrangeret af Den Grønne Ungdomsbevægelse i protest mod Lars Aagaard og regeringens udspil om kun at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 82-85% i 2035.
Den Grønne Ungdomsbevægelse reagerer på COP30-aftale: Dybt uacceptabelt at fossile brændsler ikke er nævnt22.11.2025 18:07:40 CET | Pressemeddelelse
Lørdag eftermiddag lander årets COP30-aftale efter to ugers intensive forhandlinger i regnskovsbyen Belém. Aftalen indeholder hverken et krav om en udfasning af fossile brændsler eller konkrete mål mod afskovning. Samtidigt kalder Den Grønne Ungdomsbevægelse de rige landes klimafinansiering “Utilstrækkelig”, og understreger at hvis de rige lande ikke betaler deres nødvendige klimagæld, er en aftale om global fossil udfasning reelt umulig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
