I ALICE er drømmen om eventyrlandet og det gode liv et mareridt
Den Reumert-vindende instruktørduo bag MØRKT FORÅR står nu bag ALICE på Betty Nansen Teatret, en nysgerrig genopdagelse af Lewis Carolls Alice i Eventyrland og Gennem Spejlet. I deres version er eventyrlandet et mareridt om konsekvenserne ved præstationssamfundet og vores konstante behov for underholdning.

Historien om Alice, der falder ned i kaninhullet og møder et mystisk eventyrland, er velkendt, men i hænderne på instruktørduoen Amanda Ginman og Sebastian Kloborg, bliver det til en neurotisk satire over præstationssamfundet og en hyldest til fantasien.
På Betty Nansen Teatret møder Alice et mystisk Wonderland, hvor den der løber hurtigst og får tiden til at gå, vinder. Dronningen og kaninen lokker med en drømmetilværelse, hvor det er sushi-tid hele tiden, og man konstant er underholdt. Men i bytte for hvad?
“Vi lever i en verden, hvor alt accelererer mere og mere. Vi skal hele tiden løbe stærkere og optimere os selv for at følge med. Er det os, der drømmer vores drømme om det gode liv, eller lægges de ind i os af det omkringliggende samfund - hvem ejer vores drømme?” siger instruktør Amanda Ginman.
Eventyrlandet anno 2023
Amanda Ginman og Sebastian Kloborg vandt som den første duo nogensinde en fælles Reumert-pris som Årets Instruktør(er) for MØRKT FORÅR, der spillede på Edison sidste efterår. Ligesom MØRKT FORÅR fortæller ALICE med både ord og krop, da både skuespillere og dansere er på scenen – og i øvrigt alle har replikker og en koreografi. Koreografisk instruktør, Sebastian Kloborg, forklarer, hvordan dansen indgår i fortællingen:
”Vi vil beskrive accelerationssamfundet som pacer os frem, og som vi alle er fanget ufrivilligt i. Der giver det god mening, at det er kroppen, der stikker afsted, før hovedet har nået at sige ja til projektet. Det er sådan energien i forestillingen bliver, kroppen fører Alice videre i universet.”
Dramatiker Alexandra Moltke Johansen og instruktør Amanda Ginman har ud fra Lewis Carolls oprindelige roman og efterfølgeren Gennem Spejlet skabt et moderne manuskript, der bringer eventyrlandets absurditeter ind i vores samfund, hvor autoriteter er stjerner, og stjerner er autoriteter.
Kostumedesigner Petruska Miehe-Renard er gået på opdagelse i tidsånden for at klæde ALICE anno 2023 på. Hun har hentet inspiration fra samfundets hurtige tempo, hvor trends skifter fra dag til dag, og kroppen er en del af selvrealiseringen.
Kom med Alice på en surrealistisk rejse ind i den moderne drøm om det gode liv og løftet om, at selvrealisering, underholdning og præstation er vejen til lykken.
Fra 13 år og opefter.
ALICE har premiere den 20. oktober og spiller til og med d. 23. november
MEDVIRKENDE Freja Klint Sandberg (hun/hende), Nicolas Bro (han/ham), Morten Brovn (han/ham), Marie Dalsgaard (hun/hende), Linn Fletcher (hun/hende), Matthew Rawcliffe (han/ham), Dorotea Saykaly (hun/hende) og Rasmus Juncker (han/ham)
DRAMATISERING Alexandra Moltke Johansen (hun/hende) og Amanda Ginman (hun/hende)
INSTRUKTION Amanda Ginman (hun/hende)
KOREOGRAFISK INSTRUKTION Sebastian Kloborg (han/ham)
KOREOGRAFI Skabt sammen med de medvirkende
SCENOGRAFI Steffen Aarfing (han/ham)
KOSTUMEDESIGN Petruska Miehe-Renard (hun/hende)
KOMPONIST Rasmus Juncker (han/ham)
LYSDESIGN Christian Alkjær (han/ham)
DRAMATURG Tanja Diers (hun/hende)
INSTRUKTØRASSISTENT Emilie Beske (hun/hende)
Forestillingen er skabt som en del af en samlet proces kaldet BETTY UDVIKLER i samarbejde med Bikubenfonden. Her udvikles forestillinger på tværs af kunstarterne over længere stræk med workshopforløb og kollektive tanker. ALICE er udviklet i en samskabende proces med alle på holdet.
Nøgleord
Kontakter
Lise Benthin Præstgaard
Tlf:53618571lise@bettynansen.dkBetty Nansen Teater
VORES BETTY ER ALLES TEATER. På Betty er der fortællinger om liv. Fortællinger til alle os, der elsker ord, pauser, scener, kærlighed og vilde kostumer.
Følg pressemeddelelser fra Betty Nansen Teatret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Betty Nansen Teatret
HYPER CORAL er en sanseoplevelse for babyer – og et poetisk opråb fra havets bund19.5.2025 14:36:47 CEST | Pressemeddelelse
HYPER CORAL er en sanselig oplevelse for de mindste – og en poetisk påmindelse om, hvorfor vi skal passe på vores verden. En forestilling, der vækker nysgerrighed, nærvær og håb hos både børn og voksne.
DEN NYE TEATERSÆSON PÅ BETTY NANSEN TEATRET30.4.2025 12:15:36 CEST | Pressemeddelelse
Den ny sæson på Betty Nansen Teatret ser fremtiden i øjnene med fem forestillinger, der forholder sig til brydninger imellem den gamle verden og forestillingerne om en ny.
Kunstværk skabt af Gadens stemmer15.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et samarbejde mellem Betty Nansen Teatret og Gadens stemmer har lydkollektivet XYZ Sound Collective samskabt et lydværk med 18 guider fra Gadens stemmer (formidlere med erfaring fra stofbrug, kriminalitet, hjemløshed og psykisk sårbarhed) i forbindelse med forestillingen Les Misérables.
LES MISÉRABLES PÅ BETTY NANSEN TEATRET ER ET RADIKALT EPOS OM GODHED24.3.2025 12:34:27 CET | Pressemeddelelse
LES MISÉRABLES på Betty Nansen Teatret er radikal historiefortælling om medmenneskelighed, uretfærdighed og dem, der står udenfor. Fortalt uden sang som en live teaterfilm, der optages her og nu.
Bettys Nansen Teatrets direktørduo genansøger ikke stillingen som teaterdirektører17.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter otte år med kollektiv forandring og forankring af en ny scenekunstinstitution på Betty Nansen Teatret, har Elisa Kragerup og Eva Præstiin valgt ikke at genansøge, når deres kontrakt udløber i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum