Abekattestreger i efterårsferien
3.10.2023 08:00:00 CEST | Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Hver dag i efterårsferien kan hele familien gå bananas i den store abedyst på Statens Naturhistoriske Museum. Her kan du få et abepas, løse udfordringer i abeudstillingen, være med i lodtrækningen om præmier og meget mere.

Efterårsferien byder blandt andet på den store abedyst, hvor der er fine præmier på spil, og guidede ture for både børn og voksne i særudstillingen 'Aber – vores vilde familie'. Museets værter fortæller de gode historier og viser spændende genstande frem. Du kan bl.a. få lov at trykke en gorilla i hånden.
I Abeværkstedet kan hele familien være kreative sammen. Her kan I undersøge kranier og knogler, lægge det stor chimpanseskelet-puslespil, høre abernes lyde, efterabe deres mimik og lave jeres helt egen abemaske til at tage med hjem.
Mandag den 16. og fredag den 20. oktober kan du tage dit yndlingstøjdyr med under armen og få det artsbestemt af museets populære bamse-zoologer, doktor Gjerløff og doktor Trolle.
Onsdag den 18. oktober holder museet længe åbent og inviterer i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden til et abeskønt foredrag for hele familien, hvor du kan høre to naturfotografer fortælle om deres personlige møder med alverdens aber.
Udenfor i Botanisk Have, kan du nyde løvets smukke røde og gule nuancer og tanke energidepoterne op. Deltag i en familierundvisning om magiske planter og bryg jeres helt egen trylledrik, eller lun jer på en varm kakao fra kaffevognen.
Efterårsferien er samtidig sidste chance for at opleve de levende sommerfugle i Sommerfuglehuset, som lukker for vintersæsonen den 22. oktober. Oplev deres forunderlige forvandling helt tæt på og udforsk resten af Palmehuset.
Tid og sted: Fra lørdag den 14. oktober til søndag den 22. oktober på Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5-7.
Læs mere på: https://snm.ku.dk/det-sker/oplevelser-i-efteraarsferien-2023/
Kontakter
Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dkBilleder








Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
61 nye billearter afslører, hvor lidt vi stadig ved om biodiversitet15.5.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv store og iøjnefaldende insekter kan stadig være ukendte for videnskaben. Det understreger et nyt studie fra Statens Naturhistoriske Museum, hvor forskere har opdaget og beskrevet 61 nye arter inden for rovbille-slægten Platydracus.
Foto af legesyg iberisk los vinder publikumsprisen i verdens største naturfotokonkurrence25.3.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Efter at et rekordstort antal mennesker har afgivet deres stemme, er den østrigske fotograf Josef Stefan løbet med publikumsprisen i den prestigefyldte naturfotokonkurrence.
Pindsvin kan høre ultralyd – ny forskning kan være nøglen til færre trafikdrab11.3.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Statens Naturhistoriske Museum viser for første gang, at europæiske pindsvin kan høre ultralyd – viden, der kan bruges til at holde dem væk fra trafikken.
Oplev dinosauræg, fossile fugle og vilde fjer i påskeferien10.3.2026 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Statens Naturhistoriske Museum inviterer til spændende aktiviteter, hvor børn og voksne kan udforske æggenes og fjerenes forunderlige verden.
Foråret kommer tidligere – også efter en iskold vinter27.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom januar og februar i år har været præget af et sjældent massivt snelag og kulde, viser nye analyser, at foråret generelt rykker frem i kalenderen. Hjælp med at finde tegnene på foråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum