Ny plan for mindre affald og mere genbrug
Furesø Kommune arbejder for mindre affald og mere genbrug. Byrådet har netop vedtaget en Ressource- og affaldsplan for de næste 12 år, der fokuserer på, at borgere, virksomheder og kommunale enheder skal danne mindre affald, genbruge mere og genanvende mere.

Furesø Byråd vedtog den 27. september Ressource- og affaldsplan 2023-2034. Planen tager afsæt i nødvendigheden af at bevare klodens ressourcer. De kommende 12 år vil Furesø Kommune derfor sænke mængden af affald fra kommunen. Målet er, at affaldsmængden skal gå fra 35.000 tons i 2021, til 32.000 tons i 2025 og ned på 25.000 tons i 2034.
”I Furesø tager vi et medansvar for at bevare klodens ressourcer Jeg har et stort håb om, at vi sammen kan løfte opgaven med at nedbringe mængden af affald og genbruge mere. Jeg føler mig overbevist om, at vi kan genanvende mere. De fleste Furesøborgere påtager sig gerne opgaven med at sortere affald. Og vi bliver endnu bedre til det. Med de nye beholdere forventer jeg, at vi vil kunne registrere en stigning i genanvendelsen allerede i 2023”, siger Lene Munch-Petersen (A), formand for Natur og Klima.
Mere direkte genbrug
Et skridt på vejen mod mindre affald er at genbruge flere ting til deres oprindelige formål. Furesø vil derfor skabe bedre mulighed for at give ting videre til andre, når man ikke bruger dem længere. Genbruget skal udvikles i samarbejde med Vestforbrænding, som bl.a. undersøger mulighederne for at afsætte brugte byggematerialer. Der er allerede et godt samarbejde med Spejdernes Genbrug og andre genbrugsbutikker, og det samarbejde skal styrkes i de kommende år, lige som den lokale Repair Café og socialøkonomiske virksomheder som Fontænehuset kan bringes i spil.
Mere affald skal indsamles og genbruges
Furesø Kommunes mål i 2030 er, at 80 pct. af det affald, der kan genanvende, bliver samlet ind på genbrugsstationerne og ved boligerne, og at 60 pct. reelt bliver genanvendt. I 2021 blev 66 pct. af det affald, der kunne genanvendes, indsamlet og 48 pct. reelt genanvendt. Nu hjælper det, at alle enfamiliehuse fik fire affaldsbeholdere til forskellige typer affald i sommeren 2023. Nogle etageboliger og boligområder med tæt-lav bebyggelse mangler stadigvæk beholdere til at sortere affald, men de kommer senest i 2024.
Mindre forbrug
Furesø Kommune vil gerne nærme sig et cirkulært samfund, hvor der bruges genanvendelige ressourcer, og så lidt som muligt går til spilde.
”Det er helt nødvendigt, at vi bevæger os i retning af et mere cirkulært forbrug, hvor genstandene er i omløb længst muligt. Danskernes materielle forbrug er skyld i en betragtelig CO2-udledning i de lande, hvor vores produkter bliver fremstillet. Ressource- og affaldsplan 2023-2034 er et af de skridt, vi kan tage for at sikre, at borgere, virksomhedsejere og kommunale institutioner gradvist ændrer forbrugsvaner,” siger Øjvind Vilsholm (Ø), næstformand for Natur og Klima.
Ressource- og affaldsplan 2023-2034 er på 36 illustrerede sider. Her kan man også læse om, at Furesø Kommune fortsat vil lære børn bæredygtig adfærd, og samarbejde med de mange frivillige, der arbejder i genbrugssektoren. Find planen på www.furesoe.dk/ressource-og-affaldsplan
Faktaboks:
- Genbrug er når en ting bruges igen til sit oprindelige formål. Eksempelvis tøj og møbler, der bliver brugt af nye ejere.
- Genanvendelse er når brugte ting bliver omdannet til nye ting. Eksempelvis brugt pap, der bliver bearbejdet til nyt pap og metaldåser, der bliver omsmeltet til nye metalprodukter. Genanvendelse koster mere energi end genbrug, men mindre energi, end at fremstille produkter af nye råstoffer.
- Omkostninger til at indsamle og behandle affald bliver betalt af grundejerne via affaldsgebyret. Desuden bidrager en indtægt fra salg af bl.a. indsamlet metalaffald til at dække affaldsomkostningerne.
Kontakter
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima
Medlem af Plan- og Byudvikling
Øjvind Vilsholm (Ø)
Næstformand for Natur og Klima
Medlem af Økonomiudvalget
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
12 nye klimafamilier vil halvere deres CO2-udledning8.5.2025 12:00:59 CEST | Pressemeddelelse
24 børn og voksne gik ambitiøst til opgaven, da de skrev sig op til det seneste hold af Klimafamilier. På opstartsmødet fik de hjælp til at tage hul på rejsen mod vaneændringer i klimaets tegn, og deres mål er klart: De vil spare miljøet for 13.640 kilo CO2. Den 28. maj er der igen mulighed for at melde sig som Klimafamilie.
Sammen styrker vi Furesøs folkeskoler5.5.2025 11:03:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi styrke Furesøs folkeskoler, så endnu flere børn og unge kan trives og lære i deres lokale skole? Den opgave har byrådet sat fokus på at løfte. Det har nu godkendt et visionspapir og en ramme for indsatsen i de kommende år.
Kulturministeren uddeler 2,7 mio. kr. til ny indsats for udsatte unge2.5.2025 10:21:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er en af hovedkræfterne i ”Trivsel er en Kunst”, et nyt netværk på landsplan, der arbejder med at fremme trivsel og handlekraft hos unge med især autisme og ADHD. Kulturministeriet har nu valgt at støtte initiativet med 2,7 mio. kr. til at udvikle kulturpasforløb på tværs af 10 kommuner.
Solidt regnskab 2024 i Furesø Kommune30.4.2025 20:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 er gjort op, og det viser, at Furesø kan lægge 112,5 mio. kr. i kassen. Det store overskud skyldes dels at udgiftsbudgettet er holdt til punkt og prikke kombineret med ekstraordinære engangsindtægter fra bl.a. grundskyld og ejendomsskat samt færre renteomkostninger og udskudte anlægsprojekter.
Endnu flere Furesø-borgere med i lokalt idrætsliv8.4.2025 14:57:08 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Idrætsforbund og DGI viser, at Furesø Kommunes idrætsforeninger fortsat står stærkt. Fra 2023 til 2024 er medlemstallet steget med 609, så det samlede antal nu lyder på 28.947. Det er en fremgang og udtryk for, at kommunens vision om et aktivt og tilgængeligt fritidsliv for alle lever og udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum