Helene Probst ny lægefaglig direktør i Danske Regioner
En enig bestyrelse for Danske Regioner har i dag besluttet, at Helene Probst pr. 1. november ansættes som ny lægefaglig direktør i Danske Regioner.
Helene Probst har et særdeles bredt kendskab til sundhedsområdet, blandt andet i kraft af flere stillinger i Sundhedsstyrelsen - senest fra 2020 til 2023 som vicedirektør. Efter Sundhedsstyrelsen var Helene ansat som lægefaglig direktør i Region Midtjylland og derefter som konsulent på Rigshospitalet.
- Det er en stor gevinst for Danske Regioner, at Helene bliver vores nye lægefaglige direktør. Jeg er sikker på, at vi – og dermed regionerne og i sidste ende patienterne – får enorm gavn af Helenes meget store erfaring med at arbejde i rummet mellem politik, administration og faglighed. Og så har Helene et imponerende netværk, som også vil komme os til gavn, siger administrerende direktør i Danske Regioner, Adam Wolf.
Under COVID-19 epidemien var Helene Probst repræsentant i Sundhedsstyrelsens Epidemi-kommission, og hun var ansvarlig for de faglige retningslinjer og den borgerrettede kommunikation. Endelig var Helene fra 2021-22 formand for følgegruppen, der udarbejdede det faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien.
- Det er åbenlyst, at der er mange udfordringer for sundhedsvæsenet de kommende år, og regionerne spiller en helt afgørende rolle. Jeg glæder mig til at være med til at udvikle sundhedsvæsnet og til at bidrage til, at borgerne kan have tillid til, at de får den bedst mulige behandling, siger Helene Probst.
Stillingen er blevet ledig i lyset af, at Danske Regioners tidligere sundhedsfaglige direktør, Erik Jylling, har fået nyt job som lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Danske Regioner: Ærgerligt at PLO har afbrudt forhandlinger2.11.2025 10:00:39 CET | Pressemeddelelse
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har valgt at afbryde forhandlingerne om en ny étårig overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).
Sundheden er ekstra meget på spil til dette regionalvalg23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 18. november er der regionalvalg. Med sundhedsreformen skal de folkevalgte foretage skarpe prioriteringer, der sætter rammen for sundhedsvæsenet fremover. ”Det er nu, de hårde beslutninger skal tages,” siger professor i statskundskab Ulrik Kjær, og opfordrer alle 4,8 millioner vælgere til at stemme til regionalvalget. Det samme gør Danske Regioner i en storstilet kampagne.
Medicinrådet får flere midler til at nedbringe sagspukkel10.10.2025 14:01:41 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne øger Medicinrådets grundbevilling med i alt 41 millioner kroner de næste tre år. Rådet oplever lige nu et stigende antal ansøgninger. Pengene skal derfor sikre, at sagsbehandlingstiderne fortsat holdes nede, så nye lægemidler stadig kan nå hurtigt ud til patienterne.
Ny overenskomstaftale på plads: Den skal støtte op om kortere ventetid, kvalitetsudvikling og digitalisering hos de praktiserende speciallæger3.10.2025 07:03:50 CEST | Pressemeddelelse
RLTN og FAPS har forhandlet en ny overenskomst for de praktiserende speciallæger på plads. Den gælder for perioden april-december 2026. Den nye aftale sikrer blandt andet 123 millioner kroner til flere behandlinger og undersøgelser hos de praktiserende speciallæger. Det skal nedbringe ventetiderne.
Danske Regioner glæder sig over fælles forståelse af reform af almen praksis22.9.2025 10:35:03 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioner glæder sig over den fælles forståelse af reformen af almen praksis, som regeringen og Praktiserende Lægers Organisation mandag har præsenteret. Regionerne bakker op om reformen, som skal styrke det nære sundhedsvæsen og udvikle almen praksis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
