Sønderborg-hold repræsenterer Danmark til Nordisk Mesterskab i fodbold for udsatte og hjemløse
Når de danske farver skal forsvares ved Nordisk Mesterskaber i gadefodbold for udsatte i Norge, bliver det af spillere, der normalt deltager i OMBOLD-træningen i Sønderborg Boldklub.
Fra 30. september til 1. oktober holder et udvalgt OMBOLD-hold fra Sønderborg Boldklub til i Moss i Norge. Her skal de repræsentere Danmark ved Nordisk Mesterskab i gadefodbold for udsatte og hjemløse.
Spillerne fra Sønderborg skal møde hold fra Norge, Sverige, Island og Finland. Fælles for spillerne fra de nordiske lande er, at de enten kæmper eller har kæmpet med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed.
Mesterskabet sætter et positivt fokus på spillernes potentialer og er dermed med til at nuancere omverdens forståelse af mennesker, der er ramt af udsathed og hjemløshed. Publikum får muligheden for at kigge på – og ikke væk eller ned – når der spilles kampe.
Men herudover bliver det også en kæmpe oplevelse for spillerne at få lov til at repræsentere Danmark og de rød/hvide farver ved en international turnering, og forventningerne fra Sønderborg holdet er store:
- Det er en stor ære at skulle repræsentere Danmark ved Nordisk Mesterskab, og jeg glæder mig utrolig meget til at opleve og være en del af fællesskabet. Og vi lover, at vi nok også skal levere en masse lækkerier på banen, fortæller Amalie Halskov fra OMBOLD-holdet i Sønderborg Boldklub.
En succesfuld aktivitet i Sønderborg
Sønderborg Boldklub startede OMBOLD-træningen med opbakning fra Sønderborg Kommune i oktober 2022, og i 2023 har der været hele 45 unikke spillere med til træningen. Nogle spillere har været der enkelte gange, men der er samtidig en fast gruppe, som deltager hver uge. En fællesnævner for spillerne er, at de ikke passer ind i den traditionelle foreningsidræt, men i OMBOLD-træningen i Sønderborg Boldklub har de fundet et fællesskab, hvor der er plads til alle.
OMBOLD-holdet fra Sønderborg har deltaget i flere af OMBOLDs regionale mesterskaber, og i juni var Sønderborg vært for Det Åbne Jyske Mesterskab i OMBOLD. Formanden for Sønderborg Boldklub udtrykker også stolthed omkring projektet:
- I Sønderborg Boldklub er vi enormt stolte over, at vores hold er nået så langt på så kort tid og nu skal repræsentere Danmark til Nordisk Mesterskab. Alle spillere har trænet hårdt og målrettet frem mod de stævner, vi har deltaget i. Vi glæder os over, at vi nu har fået mulighed for at spille mod andre nordiske hold og vise det fællesskab og sammenhold, vi har opbygget, udtaler Sønderborg Boldklubs formand, Dergham Abdul Rahman.
Et traditionsrigt mesterskab
Det er NGO’en, OMBOLD – der også står bag hjemløselandsholdet – der hvert år udvælger, hvilket lokalt OMBOLD-hold, der skal repræsentere Danmark ved Nordisk Mesterskab.
- Holdet fra Sønderborg Boldklub er det helt rette til at repræsentere Danmark og især udsatte danskere til Nordisk Mesterskab. Det fællesskab, der er blevet opbygget i Sønderborg, er forbilledligt. Det er et imponerende arbejde, der er lavet i Sønderborg. Både på og udenfor banen er de gode repræsentanter for både OMBOLD og Danmark, udtaler Rikke Sparving, landstræner for hjemløselandsholdet.
Danmark har gjort en god figur de seneste par år ved det traditionsrige nordiske mesterskab, og på Hjemløselandsholdets Facebookside vil man kunne følge med i, hvordan det går holdet fra Sønderborg til mesterskabet.
Link til hjemløselandsholdets facebookside: https://www.facebook.com/Hjemloeselandsholdet/
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte og mennesker ramt af hjemløshed, som danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, nye venskaber og øget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.
Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Badminton for udsatte mennesker: OMBOLD og Badminton Danmark går sammen11.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem NGO’en OMBOLD og Badminton Danmark skal hjælpe mennesker ramt af misbrug, hjemløshed og psykisk sårbarhed.
Nyt udvidet partnerskaber mellem OMBOLD og Aalborg Kommune skaber flere idrætsmuligheder for udsatte borgere3.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gennem et 3-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond, udvider OMBOLD og Aalborg Kommune samarbejdet om at styrke fællesskaber og skabe idrætsmuligheder for udsatte borgere.
Ny aftale: DBU lokalunioner og OMBOLD fortsætter samarbejdet om at inkludere flere udsatte mennesker i fodboldfællesskaber28.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
DBU lokalunioner og OMBOLD har indgået en aftale om at arbejde for et mere inkluderende foreningsliv for udsatte mennesker. Det er en vigtig aftale, som udsatte mennesker i hele Danmark kan få glæde af.
Fodboldsstævne for udsatte i Helsingør skal få endnu flere til at spille fodbold25.11.2024 09:17:14 CET | Pressemeddelelse
Den 27. november byder Helsingør velkommen til et helt særligt fodboldstævne, hvor udsatte mennesker mødes til en dag fyldt med fællesskab, kampgejst og boldglæde. Bag arrangementet står Helsingør Kommune, Snekkersten IF og NGO’en OMBOLD, som understøtter idrætsfællesskaber for mennesker i udsatte positioner.
Badminton skal skabe fællesskab og positive livsforandringer for udsatte i nyt samarbejde mellem OMBOLD og Københavns Badminton Klub14.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et nyt ambitiøst idrætssamarbejde mellem OMBOLD og Københavns Badminton Klub (KBK) får udsatte voksne i København mulighed for at spille badminton og bruge sporten som en vej til at blive en del af et positivt fællesskab og dermed skabe positive livsforandringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum