Politisk topmøde på DTU tager temperaturen på uddannelse og forskning
Traditionen tro inviterer DTU til det årlige Uddannelses- og Forskningspolitiske Topmøde onsdag den 4. oktober 2023, hvor partiernes ordførere, oplægsholdere og debattører gør status over dansk uddannelses- og forskningspolitik.

Til DTU’s Uddannelses- og Forskningspolitiske Topmøde svarer partierne på, hvilke ambitioner og visioner de har for dansk uddannelses- og forskningspolitik, og sætter – med hjælp fra en række oplægsholdere - temaer som uddannelsesreformer, forskningsstrategi, mangel på arbejdskraft og meget mere på dagsordenen.
”Der er nok at tale om og tage fat på til dette års topmøde. Universiteternes uddannelser vil blive underlagt massive forandringer i de kommende år. Ikke alt er besluttet med vores gode vilje, men vi har nu et stort ansvar for at sørge for, at der fremadrettet træffes kloge beslutninger på et oplyst grundlag,” siger rektor for DTU, Anders Bjarklev.
”Mens der er lavet masser af politik inden for uddannelsesområdet, så har der ikke været tilsvarende politisk fokus på forskning de senere år. Men det er stadig vigtigt, især i forhold til den grønne omstilling. Løsningerne vil komme fra forskningen, og vi arbejder benhårdt på dem. Men endnu en sommer med varmerekorder har understreget vigtigheden af, at vi fortsat udvikler nye teknologier og sikrer, at de bliver implementeret rigtigt.”
Topmødet byder på spændende og aktuelle oplæg fra forperson Natasha Hougaard, Polyteknisk Forening, bestyrelsesformand Connie Hedegaard, Concito, direktør Peter Mogensen, Kraka og Executive Vice President Claus Crone Fuglsang, Novozymes samt interview med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
De suppleres undervejs med debatter, hvor et panel af Folketingets uddannelses- og forskningsordførere vil komme deres bud på, hvor dansk uddannelses- og forskningspolitik er på vej hen. Indtil videre har følgende ordførere bekræftet deres deltagelse: Rasmus Stoklund (S), Peter Juel-Jensen (V), Karin Liltorp (M), Sofie Lippert (SF), Sandra Skalvig (LA), Katrine Robsøe (RV) og Christina Olumeko (Å).
Dato: Onsdag den 4. oktober 2023
Tid: kl. 09.00 - 13.00 med efterfølgende let frokost
Sted: Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej 1 (opgang 101A), 2800 Kgs. Lyngby (Glassalen)
Pressen er inviteret til at deltage i Topmødet. Tilmelding er nødvendig og kan ske til presse@dtu.dk.
Nøgleord
Kontakter
DTU Presse
Pressekontakten varetages alle hverdage fra kl. 9-16
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Ny institutdirektør på DTU Aqua8.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Anna Rindorf vil som ny leder af DTU Aqua bakke op om innovation på både instituttet og i samfundet: ”Vi skal vokse videre på trods af en usikker verden.”
DTU Startup Day sætter spotlys på fremtidens teknologivindere og Europas tech-policy5.5.2025 11:58:28 CEST | Pressemeddelelse
DTU inviterer indenfor i et af Europas førende økosystemer for innovation og videnstungt iværksætteri. Økosystemet har blandt andet udmærket sig ved at blive placeret i toppen af europæiske startup hubs i Financial Times, blive fremhævet i Harvard Business Review og ikke mindst ved at tiltrække 20% af al dansk venture kapital til sine startups i 2024. Til DTU Startup Day 15. maj bliver der sat spotlys på entrepreneurskab, netværk og gode debatter og talks, pitches og showcases fra 70 startups.
DTU rammer plet: Lander lille overskud i 20242.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for sidste år er gjort op og viser et overskud på en million kroner. ”Ansvarlig drift er forudsætningen for, at vi kan udvikle os,” siger en tilfreds universitetsdirektør.
Kunstig intelligens finder markant flere risikograviditeter1.5.2025 15:57:18 CEST | Pressemeddelelse
AI-modeller til analyse af ultralydsbilleder kan afsløre op til 35 procent flere risikograviditeter og derigennem forebygge for tidlig fødsel eller fødselskomplikationer.
To kyllingebryster om ugen: Så meget kød kan planeten holde til, at du spiser22.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal spise mindre kød og flere bælgfrugter, lyder det i kampagner og kostråd. Men hvor meget er ’mindre’? En gruppe DTU-forskere har nu et svar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum