3 Danmark

3 og Fastspeed indgår partnerskab

Del

I et nyt partnerskab med 3 lejer internetudbyderen Fastspeed sig ind på 3’s netværk for at kunne tilbyde både privat- og erhvervskunder trådløse internetløsninger.

Den fremadstormende internetudbyder Fastspeed har i de seneste år haft stor succes med at tilbyde lynhurtige faste internetforbindelser til en skarp pris og har på kort tid sat sig på en stor del af det danske internetmarked. 

Men nu vil Fastspeed gerne udvide produktporteføljen og satse på mobilt bredbånd. Derfor har Fastspeed i et stykke tid set sig om efter en partner, der kunne hjælpe dem med at indfri denne ambition, herunder at blive fuldt landsdækkende med højhastighedsforbindelser. Her er valget faldet på 3, der som det eneste teleselskab i Danmark satser 100% på at levere mobile internetforbindelser gennem sit 5G-netværk. 

Ifølge Jens Raith, der er administrerende direktør i Fastspeed, var partnerskabet med 3 et naturligt valg, da begge selskaber tilbyder innovative produkter af høj kvalitet til danskerne: 

“Jeg er yderst tilfreds med, at vi nu kan løfte sløret for vores nye samarbejde med 3. Vi har været på udkig efter en partner, der kunne matche vores ambitioner for, hvad en trådløs internetløsning skal kunne ift. kvalitet, hastighed og stabilitet. Vi er gået efter at få en partner, der deler samme tilgang til kvalitet og kundeservice, og ligesom os agerer som en udfordrer i markedet - og med deres prisvindende 5G-netværk var det derfor helt naturligt at indgå i et partnerskab med dem,“ siger han. 

Gennem partnerskabet får Fastspeed mulighed for at leje sig ind på 3’s netværk og derigennem tilbyde deres kunder mobilt internet. 

Morten Christiansen, CEO for 3 i Danmark og Regional CEO for 3 i Sverige og Østrig, hilser også det nye samarbejde velkomment. 

“Vores nye samarbejde med Fastspeed understreger, at der er efterspørgsel i markedet efter vores stabile og hurtige 5G-netværk, som er kåret til at være Danmarks stærkeste. Samtidig vidner det om, at trådløse internetforbindelser er et superattraktivt produkt for de danske internetkunder, som vægter kvalitet, hurtighed og stabilitet højt,” siger Morten Christiansen. 

Med Fastspeed var muligheden ideel, forklarer Anders Högsell, Head of Carrier Business & Wholesale for 3 i Skandinaven: 

”Vi har fra sidelinjen set, at Fastspeed har haft succes med at sælge faste internetforbindelser, og vi håber, at de får lige så stor succes med at sælge mobilt bredbånd i de områder, hvor fiberforbindelserne endnu ikke er nået ud,” siger han.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om 3

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,5 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 73 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 Danmark har kontor i et Københavns nye bydel, Carlsberg Byen, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.

Om Fastspeed

Fastspeed er Danmarks hurtigst voksende bredbåndsselskab og førende på Trustpilot blandt de anerkendte internetudbydere med den bedste kundeoplevelse og service. Yderligere har Fastspeed den førende dækning i Danmark ift. at kunne levere højhastighedsbredbånd til flest danske husstande.

Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye