For nemt for unge at købe nikotinprodukter: Danskerne vil have mere kontrol og højere priser
Unge under 18 år har for nemt ved at få fat på røgfrie nikotinprodukter, mener mange danskere. Et stort flertal af forbrugerne efterlyser flere stikprøvekontroller og højere priser, viser en undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.

Røgfrie nikotinprodukter som snus, nikotinposer, puff-bars og e-cigaretter er blevet voldsomt populære, og især hos unge er forbruget steget kraftigt. Det bekymrer fire ud af fem danskere så meget, at de vil have mere kontrol af købernes alder.
Det viser en undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.
Selv om det er forbudt at sælge nikotinprodukter til unge under 18 år, så brugte tæt på hver tredje af de 15-17-årige i Danmark ifølge Sundhedsstyrelsen en form for tobaks- eller nikotinprodukt i 2022. Samtidig fortæller omkring halvdelen af de 15-17-årige, der bruger røgfri nikotin, at de selv har købt det i supermarkeder, kiosker og på tankstationer.
En del af salget foregår online og via sociale medier, hvor der ikke er samme kontrol, og det bekymrer Louise Brix, fagchef i sundhed hos Gjensidige:
”Nogle af de her produkter, fx puff-bars kan have et meget højt indhold af nikotin. Der ser ud til at være et ureguleret marked, hvor røgfrie nikotinprodukter er billige og nemme at få fat i både i butikker og for eksempel på sociale medier. Det er vigtigt, at der kommer mere opmærksomhed om, hvor skadeligt nikotin er for de helt unge, og at det bliver sværere at få fat på,” siger Louise Brix.
En analyse fra Sundhedsstyrelsen, fra 2023, viser at nikotin er særligt farligt for børn og unge, fordi hjernen er mere påvirket i de unge år og først helt færdigudviklet i 25-30-årsalderen. Studier viser også, at jo tidligere tobaksrygning og nikotinindtag starter, jo større er risikoen for senere at udvikle et misbrug af andre rusmidler.
Flertal går ind for at hæve prisen
Undersøgelsen fra Gjensidige viser desuden, at det ikke kun er kontrol, som danskerne vil have mere af. Et klart flertal går også ind for at skrue op for prisen. To ud af tre danskere svarer, at de er enige eller meget enige i, at prisen på nikotinprodukter skal hæves.
”Pris og forbrug hænger sammen, og vi ved, at det er svært at bryde dårlige nikotinvaner, som er startet i de unge år. Flere tiltag fra myndighederne, som højere priser på cigaretter, at cigaretter er gemt væk i daglighandlen, og at flere skoler og ungdomsmiljøer er røgfrie, har fået forbruget til at falde blandt unge, men desværre ser det ud til, at mange unge har skiftet cigaretterne ud med alternative produkter som snus og puff-bars, og derfor er de unges brug af nikotin stadig alt for højt. Derfor er det nødvendigt, at myndighederne holder fast og bruger nogle af de samme greb, som fik cigaretforbruget til at falde,” siger Louise Brix.
Den 1. januar 2022 steg prisen på en pakke cigaretter, så gennemsnitsprisen nu ligger på 60 kroner for en pakke. Den 1. oktober 2022 blev der også indført nye afgifter for røgfri tobak, nikotinholdige produkter og væsker.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.052 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i maj og juni 2023.
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Prisen på nikotinprodukter skal generelt hæves |
|
Meget enig |
44 % |
Enig |
22 % |
Hverken enig eller uenig |
14 % |
Uenig |
7 % |
Meget uenig |
6 % |
Ved ikke |
7 % |
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Der bør føres grundigere alderskontrol ved salg af nikotinprodukter |
|
Meget enig |
52 % |
Enig |
28 % |
Hverken enig eller uenig |
12 % |
Uenig |
3 % |
Meget uenig |
1 % |
Ved ikke |
4 % |
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Der bør laves flere stikprøvekontroller ift. alderskontrol blandt sælgere af nikotinprodukter |
|
Meget enig |
47 % |
Enig |
31 % |
Hverken enig eller uenig |
12 % |
Uenig |
3 % |
Meget uenig |
1 % |
Ved ikke |
6 % |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hedebølge resulterer i dehydrering for danske feriegæster3.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens der opleves rekordhøje temperaturer og hedebølge i Europa, er det alfa omega at danskerne husker at drikke rigeligt med væske og sørge for saltbalancen, når de er på ferie. Sådan lyder opfordringen.
Boligkøbere drømmer om et godt energimærke: Men mange boliger lever ikke op til ønskerne2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent af landets boligejere ville vælge et hus med et lavt energimærke, hvis de skulle købe i dag. Men over halvdelen af de danske boliger har energimærke D eller lavere. Det viser en ny undersøgelse.
På ferie med sygdom: Det skal man være opmærksom på1.7.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, varme og saltvand kan lyde tillokkende i sygdomstider. Danskere med kendt sygdom bør dog gøre sig overvejelser inden turen går sydpå på ferie, og især være opmærksomme på deres rejseforsikring, lyder opfordringen.
Her er de ting, der irriterer danskere mest i lufthavnen28.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og for rigtig mange kan opholdet i lufthavne være en stressende oplevelse. Og i en ny undersøgelse afslører danskerne, hvad der særligt irriterer dem ved andre rejsende, når de er i lufthavnen.
Over 485 timer med negative elpriser: Første halvår slår tidligere rekorder24.6.2025 08:30:28 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har i årets første seks måneder oplevet et historisk højt antal timer med negative elpriser. Det skyldes især de mange solskinstimer i løbet af foråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum