Algoritme fjerner op til 70 procent af betonen
Odico i Odense laver robotter og software til byggeindustrien og har gentænkt måden at bygge i beton på, så materialemængden minimeres: Når betonen fungerer som bærende skelet i stedet for fyld, kan op til 70 procent af betonen undværes.

Samtidig har Odicos innovation stort potentiale i forhold til bæredygtighed, da 8 procent af verdens samlede CO2-udledning kommer fra betonindustrien, og brugen af beton i bygninger udgør 40 procent af en bygnings samlede CO2-aftryk.
Odico arbejder med topologioptimering, idet algoritmer matematisk optimerer betonens yde- og belastningsevne ved at ændre på designet. De topologioptimerede konstruktionener fremstår som slanke, knoglelignende strukturer med op til 70 procent mindre beton til en konkurrencedygtig pris.
”Vi har udviklet nogle algoritmer, der faktisk gør det smukt. Men det har krævet meget dedikeret forskning og afprøvning,” fortæller Asbjørn Søndergaard, der er teknisk direktør og medstifter af Odico.
Robotter skærer støbeforme 125 gange hurtigere
Odico har opfundet en metode til nemt, hurtigt og billigt at udskære støbeforme i alle tænkelige former. Det er der penge i, for ved betonbyggeri står støbeformen tit for 85 procent af udgifterne til betonbyggeriet, uddyber Asbjørn Søndergaard.
En robotstyret, elektrisk opvarmet tråd skærer gennem støbeformenes skum 125 gange hurtigere end en almindelig fræser, og derfor kan omkostningerne ved støbeformene sænkes dramatisk, forklarer han.
Visionært verdensfirma med tiltrækkende teknologi
Virksomheden oplever ikke, at det er svært at tiltrække medarbejdere, fortæller Henrik Jacobsen, der er administrerende direktør i Odico. ”Det er bl.a. fordi det er lødigt arbejde med et ædelt formål, og så indgår spændende teknologi. Vi fortæller om det til jobsamtalerne og oplever, at de unge mennesker gerne vil arbejde et sted, som skaber positiv impact,” siger han.
”Inden for 3, 5, 10 år regner vi med at en topologioptimeret tilgang til byggeri ikke længere er en niche, men noget der er udbredt og accepteret og naturligt i byggebranchen”, spår Henrik Jacobsen.
Odico er ikke alene om at bruge digitale teknologier til at sætte strøm til den bæredygtige omstilling: De er én blandt ti grønne succeshistorier med små og mellemstore produktionsvirksomheder i e-magasinet Omstillingsanfører, som Alexandra Instituttet og Industriens Fond står bag.
Magasinet kan downloades gratis her: https://alexandra.dk/omstilling/
Alexandra Instituttet
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet computer graphics, kunstig intelligens, internet of things, big data, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
AI-briller og stemmestyring giver direkte adgang til fejlsøgning i produktionen3.7.2025 11:48:39 CEST | Pressemeddelelse
Industrimaskiner, der selv retter fejl og samtidig kan oplære nye medarbejdere i, hvordan man bruger dem. Smarte briller med indbyggede AI-assistenter, der gør det muligt at få instruktioner i realtid. Det er nogle af de scenarier, man ser ind i, når det gælder fremtidens produktion.
Vibrationssensor hjælper med at forudsige slid på kostbare maskindele2.6.2025 09:55:38 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden RUNI har fået testet en løsning med vibrationssensorer for at opdage slid på maskindele i tide. Sammen med Alexandra Instituttet blev forskelle i vibrationer brugt til at identificere problemer før nedbrud.
Ny platform forbedrer produktionslinjen, bundlinjen og CO2-regnskabet21.5.2025 13:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Ny løsning fra Ranlev Industri Automation gør det muligt at måle klimaaftrykket helt ned på produktniveau. Løsningen er udviklet i samarbejde med Alexandra Instituttet i regi af projektet Afkobling 2030.
Jakob Ellemann-Jensen bliver ny forperson i Security Tech Space20.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Som ny forperson skal Jakob Ellemann-Jensen samle kræfterne på tværs af erhvervsliv, myndigheder og forskning i kampen mod den stigende cybertrussel
Danmark går forrest i Europa med ny hensigtserklæring: Mulighed for frikøb af data fra danske medier baner vej for ansvarlige, danske sprogmodeller9.4.2025 09:27:58 CEST | Pressemeddelelse
De fleste AI-modeller i dag er trænet på data uden hensyntagen til dataejers rettigheder. Med ny hensigtserklæring sætter Danmark fokus på nødvendigheden af at respektere dataejernes ophavsret. Ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen understreger erklæringen, at vi i Danmark arbejder med kunstig intelligens og sprogmodeller på den danske måde, hvor vi går ansvarligt til værks.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum