viggo

Viggo skruer op for lynladning i Aarhus: Snart sikrer ny solcellepark på Samsø stort bidrag til øget ladebehov

Del

Elbilister i Smilets By har noget at glæde sig over, da Viggo nu åbner en ny lynladestation på Katrinebjergvej 58 i Aarhus. Og fra september 2024 bliver forbruget fra lynladerne dækket af en splinterny solcellepark på Samsø, som leverer 150.000 kWh vedvarende energi via Reel.

En elbil bliver lynladet på Katrinebjergvej 58 i Aarhus
En elbil bliver lynladet på Katrinebjergvej 58 i Aarhus Viggo

Viggo har netop åbnet en ny lynladestation på Katrinebjergvej 58. Det officielle åbningstidspunkt er sat til den 28. september kl. 15.00, men allerede nu har elbilister mulighed for at oplade med ViggoEnergy-appen.

Elbilister i Aarhus har længe set frem til flere opladningsmuligheder i byen. Den nye lynladestation på Katrinebjergvej repræsenterer et skridt i den rigtige retning, da den tilbyder fire ladeudtag hver op til 225 kW. Det giver nu aarhusianerne mulighed for hurtigt at oplade deres elbiler, og ved lynladestationerne kan man oplade sin bil fra 20% til 80% på cirka en halv time.

"Da vi i sin tid lancerede vores taxitjeneste i Aarhus, blev der set en anelse skævt på, at vores elbiler brugte den eksisterende infrastruktur. Det blev hurtigt vigtigt for os at være en del af løsningen ved at opsætte offentligt tilgængelige lynladere i byen." udtaler Mads Vieth, direktør i ViggoEnergy.


Strøm fra Samsø

Gennem elleverandøren Reel investerer Viggo og andre elkunder i opsætningen af en ny solcellepark, der bliver sat op på Samsø. Det bliver gjort via en såkaldt Power Purchase Agreement (PPA). Aftalen sikrer finansiering til opsætning af solcelleparken, hvorefter strømmen bliver sendt ud i elnettet som en del af energimikset. Igennem Reels tech-platform kan Viggo tracke en mere præcis CO2-udledning fra deres lynladere.

“I Reel er vi drevet af at øge mængden af vedvarende energi, men også af at skabe mere transparens omkring CO2-udledning. Viggo deler vores datadrevne tilgang, og derfor giver det her partnerskab virkelig god mening - udover det helt åbenlyse, at aarhusianske elbiler snart kan blive opladt med mere vedvarende energi” udtaler Reels grundlægger og direktør, Jon Sigvert.

Solcelleparken forventes at levere strøm fra september 2024 - og indtil da kan der naturligvis lades “helt almindelig strøm” fra lynladerne på Katrinebjergvej.

Billeder

En elbil bliver lynladet på Katrinebjergvej 58 i Aarhus
En elbil bliver lynladet på Katrinebjergvej 58 i Aarhus
Viggo
Download

Om Viggo

  • Viggo er en techvirksomhed med fokus på bæredygtig mobilitet - og de leverer en eldrevet kørselsløsning i Aarhus og København, samt urbane lynlader nu også i begge byer

  • Alle kan bruge ViggoEnergy lynladerne

  • Det kræver intet abonnement at lade

  • Der kan oplades gennem diverse lade-apps, men den billigste pris fås med ViggoEnergy app’en

  • Viggos elbiler kan bookes med Viggo app’en, og virksomheden opererer med 10 elbiler i Aarhus

Følg pressemeddelelser fra viggo

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra viggo

ViggoEnergy skifter navn til Stella og annoncerer international ekspansion24.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tech- og mobilitetsselskabet Viggos lynladeforretning, ViggoEnergy, har i dag annonceret, at de skifter navn til Stella. Navneskiftet markerer begyndelsen på en international ekspansion, der starter med fire vundne udbud i Oslo, hvor de første lynladestationer forventes etableret inden udgangen af 2024. Navneskiftet er et vigtigt skridt i virksomhedens strategi om at udvikle sig fra en national aktør til en international spiller på markedet for urban lynladning af elbiler - særligt i den kommercielle sektor.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye