Billund Kommune

Skoleelever møder stort, professionelt orkester

Del

4. klasseelever fra Billund Kommune skal synge sammen med professionelt big band fra Odense til kordag 2023.

Kahoot-koncert med Odense Jazz Orchestra
Kahoot-koncert med Odense Jazz Orchestra

Onsdag 4. oktober danner Billund Idrætscenter ramme om en dag fyldt med sang og musik for børn i hele Billund Kommune, når de mødes for at synge sange, de har øvet i musiktimerne siden skolestart i august måned. Korkoncerten arrangeres af Billund Kulturskole, der sammen med Odense Jazz Orchestra genopliver kommunens mangeårige tradition om en Kordag, hvor elever i 4. klasse mødes og synger sammen en hel dag for at slutte af med en stor koncert for forældre og pårørende.

Lokale kræfter bygger bro

Musikken, som børnene skal optræde med, er skrevet af Anders Møller, og teksterne er skrevet af Mette Møller, der sammen danner duoen Lydhör. Det hele er arrangeret for bigband af den lokale musiker, underviser og arrangør, John Kristensen, som udover at spille i Odense Jazz Orchestra, også underviser på Billund Kulturskole, hvor han blandt andet dirigerer LEGOLAND Billund Garden.

”Det er en stor fornøjelse for os at relancere Kordag på denne her måde, hvor vi er lykkedes med at lave et stort, flot setup med et orkester af denne kaliber, der sjældent gæster byen”, fortæller souschef på Kulturskolen, Casper Jensen.

”Derfor er det også oplagt, at LEGOLAND Billund Garden spiller med til koncerten, så både lokale musikelever og skolebørn får lejlighed til at optræde med musikere af fra toppen af den danske musikscene”.

Kahoot-koncept

Udover mødet med Odense Jazz Orchestra, har koncerten et helt særligt format, da mobiltelefonen bliver en vigtig medspiller til koncerten. Mobiltelefonen er en naturlig del af børns dagligdag, og det er oftest den, de unge mennesker kommunikerer igennem, og således skal mobiltelefonen frem til koncerten for at quizze med gennem den kendte quiz-app, Kahoot.

”Koncerten er kædet sammen af en gennemgående snak om de forskellige, små hverdagsdilemmaer, som hver enkelt sang illustrerer. Børn og voksne vil helt sikkert se meget forskelligt på de daglige udfordringer, som de bliver stillet overfor”, fortæller orkesterchef, Hans Christian Erbs, fra Odense Jazz Orchestra, og fortsætter:

”De små Kahoot-afstemninger undervejs vil være kærlige spark til de mange forudfattede meninger. Og måske ender det hele med, at de voksne får en langt større forståelse for, hvorfor børnene agerer, som de gør – og hvad der rent faktisk skal til, for at de vil kunne trives bedre i hverdagen”.

For at tydeliggøre de holdningsforskelle, der måtte være, så er koncertgængerne på forhånd blevet opfordret til at downloade en Kahoot!-app på deres smartphone. Denne app gør, at publikum vil kunne live-afstemme mellem hver sang. Her vil Anders Møller gennem en kort introduktion synliggøre de forskellige måder at anskue en given situation på.

”Det bliver uden tvivl en mindeværdig dag for børnene, men den bliver bestemt også lærerig – og det tror jeg faktisk gælder for både deltagere og tilhørere”, slutter Casper Jensen, der ser frem til den store kordag i Billund Idrætscenter.

Fakta – Kordag 2023:

  • Kordag afholdes i Billund Idrætscenter onsdag 4. oktober. Børnene mødes i skoletiden og øver frem til koncerten.
  • Koncerten foregår i Hal 1 kl. 17.00
  • Der er fri entré til koncerten, hvor alle er velkomne
  • Kordag arrangeres af Billund Kulturskole, der til daglig leverer undervisning i fritiden i musik, billedkunst og dans.

Kontakter

Billeder

Kahoot-koncert med Odense Jazz Orchestra
Kahoot-koncert med Odense Jazz Orchestra
Download

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Frivillige kræfter skaber uforglemmelige oplevelser for børn fra hele landet16.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Skole OL-finalen nærmer sig med hastige skridt, og der er ingen DIF Skole OL uden de frivillige. Over 450 frivillige fra Billund Kommune er klar til yde en kæmpe indsats - nogle for første gang, mens andre har været med i flere år. To af dem er Elsebeth Bloch, der er med som frivillig for tredje gang, og Cecillie Jutta, der er med som frivillig for første gang. De glæder sig til at gøre en forskel til dette års Skole OL-finale.

SAGRO samt Billund og Vejen Kommuner samarbejder om stort græsningsprojekt3.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I området omkring Holme Å er en række planter og insekter fra Den Danske Rødliste i fare for at forsvinde. SAGRO, Billund og Vejen Kommuner har derfor sammen med de lokale lodsejere igangsat et afgræsningsprojekt, som skal holde ådalen lysåben for at sikre den bedst mulige biodiversitet. Målet er, at i alt 190 hektar naturarealer bliver omdannet til et mekka for biodiversitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye