Blå Kors oplever allerede stor interesse for julehjælp
24.10.2023 06:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Julen er en stressfaktor for mange økonomisk pressede familier. Det oplever den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, som netop har åbnet for ansøgning om julehjælp.

For familier, som i forvejen kæmper med at få pengene til at række hele måneden, giver tanker om julen anledning til ekstra mange bekymringer.
Hos Blå Kors Danmark, der er en af de organisationer, som uddeler julehjælp, oplever man stor interesse for økonomisk hjælp til mad og julegaver.
Flere tusinde danskere har allerede, inden der blev åbnet for ansøgning om julehjælp, været inde på organisationens hjemmeside og søge information om årets julehjælp. Det kommer ikke bag på generalsekretær i Blå Kors Danmark Morten Skov Mogensen:
"Vi møder jo de her familier hele året. Ikke bare i julen, men hver uge i vores arbejde, så vi ved, hvordan mange kæmper for at kunne betale deres regninger og have råd til mad til deres børn. Derfor kommer det desværre ikke som en overraskelse, at julen allerede er en stressfaktor, inden kalenderen viser december."
At mange familier har få midler, kommer blandt andet til udtryk i den seneste opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE), der viser, at 54.000 børn i Danmark lever i fattigdom.
Hjælp til mad og gaver i julen
Blå Kors Danmark har åbnet for ansøgninger om julehjælp den 24. oktober. Julehjælpen uddeles til familier, hvor forældrene er på overførselsindkomst og har hjemmeboende børn under 18 år, og består af et gavekort på 500 kroner til dagligvarer i Lidl og 200 kroner til Blå Kors' genbrugsbutikker.
I 2022 modtog Blå Kors mere end 12.000 ansøgninger fra familier. Det var knap 40 procent flere ansøgere inden året før.
Med den tidlige og store interesse for julehjælpen i år, håber generalsekretær Morten Skov Mogensen, at flere virksomheder, fonde og privatpersoner vil støtte julehjælpen.
"Julen er hjerternes fest. Jo flere penge, vi får samlet ind, jo flere familier kan vi hjælpe. For den enkelte familie kan 700 kroner gøre forskellen mellem julegaver til børnene eller ej. Derfor håber vi, at mange har lyst til at bakke op", siger han.
Blå Kors Danmarks julehjælp er i år støttet af blandt andre Ole Kirk's Fond og dagligvarekæden Lidl. Sidste frist for at søge om julehjælp er den 23. november.
Kontakter
Morten Skov MogensenGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:40 41 12 30msm@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark og TUBA
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

