Ny forskning: Akutte nyreskader spreder sig over tid
Ved akut nyreskade spreder skaderne sig over flere dage til ellers sundt væv. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet. Det kan øge risikoen for at, patienter udvikler kronisk nyresvigt.

Når vores nyrer er udsat for akut skade, kan det udvikle sig til celledød, også kaldet nekrotiske skader. Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser nu, at celleskaderne spreder sig i op til flere dage, efter den oprindelige skade, og derfor rammer de et større område af nyrerne end først antaget. Det forklarer adjunkt ved Institut for Biomedicin, Ina Maria Schiessl, som er en af forskerne bag studiet, der for nyligt er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Communications:
"Vores studie bekræfter, at akut nyreskade som følge af midlertidig afbrydelse af blodforsyningen til nyrerne forårsager betydelig celledød. Ved at tage billeder af nyrerne på levende mus over en periode på flere uger, kan vi nu påvise, at skaden spreder sig til ellers raske områder af nyrerne, og forårsager strukturelle skader i de områder,” siger hun.
Resultaterne har betydning for, hvordan vi behandler patienterne, forklarer hun:
"Vores data viser en markant spredning af den oprindelige skade i de første dage efter akut nyreskade. Det peger på, at der er et hidtil ukendt tidsvindue, hvor der skal sættes ind med behandling for at begrænse yderligere skade og sygdomsudvikling i nyrerne."
Kan forårsage permanent nyresvigt
Akut nyreskade er en risikofaktor i forhold til udvikling af en kronisk nyresygdom. Faktisk har patienter med akut nyreskade op til otte gange højere risiko for senere at udvikle kronisk nyresygdom, selv hvis nyrefunktionen vender tilbage til 100% efter den oprindelige skade. Kronisk nyresygdom rammer mere end 10% af verdens befolkning og er en stor byrde for både patienter, og for sundhedssystemerne. Det er en uhelbredelig tilstand, der over tid kan udvikle sig til nyresvigt, hvor patienterne kun har to muligheder tilbage: dialyse eller nyretransplantation.
Forskerne forstår endnu ikke overgangen fra akut nyreskade til kronisk nyresygdom fuldt ud, og der findes derfor ingen etablerede behandlingstiltag som kan standse udviklingen af kronisk nyresygdom. Men Ina Maria Schiessl håber, at studiet kan bringe forskerne et skridt tættere på at forstå, hvordan vores nyrer bliver påvirket, når de bliver udsat for akutte skader, og hvilken rolle det kan spille i udviklingen af kronisk nyresygdom.
"Vores undersøgelse dokumenterede en sammenhæng mellem akkumulering af dødt cellevæv i nyrerne og skadeudbredelse over tid. Det fremtidige forskningsarbejde må kigge på, hvordan man, om muligt, kan standse tabet af nyrefunktion og udviklingen af kronisk nyresygdom gennem målrettet behandling eller fjernelse af dødt cellevæv efter akut nyreskade.
Hun håber, at resultaterne vil give anledning til nye studier, der yderligere undersøger den langsigtede effekt af akut nyreskade.
Bag om forskningsresultatet:
- Studietype: Grundforskning, intravital mikroskopi af nyrerne, dyreforsøg med longitudinel opfølgning.
- Samarbejdspartnere: Aarhus Universitetshospital.
- Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden og AUFF.
- Læs mere i den videnskabelige artikel: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC10362041/
Kontakt
Adjunkt, Ina Maria Schiessl
Institut for Biomedicin, Health, Aarhus Universitet
Mail: ina.maria.schiessl@biomed.au.dk
Tlf.:+4550201222
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Ina Maria SchiesslInstitut for Biomedicin, Health, Aarhus Universitet
Tlf:+4550201222ina.maria.schiessl@biomed.au.dkHealth er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
En ny publikation i Nature Communications kan revolutionere behandlingen af Parkinsons patienter5.12.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens behandling af Parkinsons sygdom har gennemgået enorm udvikling i de seneste år. Nu er der opstået et gennembrud i forskningen, der leverer de stærkeste resultater for både bivirkningsfri og langvarig behandlingseffekt ind til nu.
Gør p-piller det sværere at komme sig efter træning? Nej, siger forskere30.11.2023 09:52:01 CET | Pressemeddelelse
P-piller har været mistænkt for at påvirke muskelrestitutionen negativt. Nyt studie frifinder den populære præventionsform.
Studie: Armslynge er lige så effektiv som skulderoperation til 55.000 kroner29.11.2023 09:58:20 CET | Pressemeddelelse
Mange patienter bliver i dag opereret for brud på den øvre del af overarmsknoglen, men en armslynge giver ifølge nyt studie lige så gode resultater som en dyr operation, der ovenikøbet er forbundet med flere komplikationer.
Nyt studie: En uges nattevagter om måneden øger ikke risikoen for blodpropper i hjertet20.11.2023 16:00:36 CET | Pressemeddelelse
Du har ikke en højere risiko for blodpropper i hjertet eller hjertekrampe, hvis du arbejder mellem en og syv nætter per måned. Det viser et studie fra Aarhus Universitet, som har undersøgt flere end 250.000 danskeres arbejdsliv og sygdomshistorik.
Spinout fra Aarhus Universitet modtager 559 mio. kr. til ny behandling mod neuromuskulære sygdomme15.11.2023 13:06:35 CET | Pressemeddelelse
Med stor investering kan NMD Pharma, der er stiftet af forskere fra Aarhus Universitet, begynde kliniske forsøg af virksomhedens nye medicin til patienter med tre typer neuromuskulære sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum