Barnets Blå Hus uddeler gratis mad til økonomisk trængte familier
2.10.2023 06:30:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Mange familier er alvorligt presset på økonomien. Derfor har Barnets Blå Hus i Slagelse, som drives af Blå Kors, fået mulighed for at uddele inflationshjælp til lokale børnefamilier.

Aftensmaden springes over, og madpakken i skolen er sparsom. Det er den hverdag, som flere børn i familier med en presset økonomi oplever.
Derfor har regeringen og en række partier i Folketinget bevilliget inflationshjælp til civilsamfundsorganisationer med det formål at afhjælpe de sociale og økonomiske konsekvenser af den høje inflation og de høje energipriser for udsatte børn.
En af organisationerne er Blå Kors Danmark, som blandt andet laver lokale maduddelinger. I Slagelse har Barnets Blå Hus, som drives af Blå Kors, fået mulighed for at uddele mad til børnefamilier i lokalområdet.
Her kan familier hente kasser med mad og husholdningsartikler fra dagligvarekæden Lidl, der kan være med til at skabe luft og overskud i hverdagen.
"Vi er rigtig glade for at have fået mulighed for at give familierne en håndsrækning. Rigtig mange familier er ramt på økonomien og er nødt til at spare på maden, fordi de ikke har råd," siger Inge Overgaard Jakobsen, som er leder af Barnets Blå Hus i Slagelse.
Hjælp til inflationsramte familier i Slagelse
Barnets Blå Hus er et behandlingstilbud målrettet børn, der vokser op i familier med alkohol- og stofmisbrug, og deres familier. Maduddelingerne er et projekt, som rækker ud over det arbejde og henvender sig til en bredere målgruppe.
Derfor uddeler Barnets Blå Hus både mad til de familier, der har brug for inflationshjælp og som benytter tilbuddet, men også familier, som er økonomisk pressede og som ikke kommer i Barnets Blå Hus, fortæller Inge Overgaard Jakobsen:
"Målet er at nå ud til de familier, som virkelig er ramt af inflationen og som ikke kan få pengene til at slå til, så de kan købe mad til deres børn."
Inflationsramte familier i Slagelse med hjemmeboende børn under 18 år har mulighed for at komme i betragtning til at hente gratis mad. Man kan høre om maduddelingerne og tilmelde sig ved at sende en SMS til projektkoordinator Wicki Sørensen på 30 67 24 85.
Maduddelingerne er ét blandt flere initiativer, der skal hjælpe økonomisk trængte børn og voksne. Udover gratis mad arrangerer Barnets Blå Hus også sociale aktiviteter og oplevelser det kommende års tid, som skal give økonomisk trængte familier et frirum.
Kontakter
Inge Overgaard JakobsenLeder af Barnets Blå Hus i Slagelse
Tlf:29422721ioj@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark og TUBA
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum