Erhvervsuddannelserne har mistet knap to milliarder kroner siden 2010
En mindre og mindre del af de samlede uddannelsesmidler er blevet fordelt til erhvervsuddannelserne, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

UDDANNELSE
Erhvervsuddannelsernes samlede undervisningsudgifter er faldet med 1,8 milliarder kroner siden 2010. Det er en nedgang på 22,8 procent.
Udgifterne er således faldet fra 7,9 milliarder kroner i 2010 til 6,1 milliarder kroner i 2023.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i analysen sammenligner finansloven for 2023 med regnskaber for 2010 på baggrund af data fra Økonomistyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
"Der er ikke noget at sige til det, hvis man ude på erhvervsskolerne føler, at den står på smalhals. På 13 år har de tabt hver fjerde krone," siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"En stor del af uddannelsernes finansiering sker gennem et taxametersystem, hvor det er antallet af elever, der er styrende for, hvor mange midler de får tilført," siger Jon Nielsen.
"Jo færre unge, der søger ind på erhvervsuddannelser, des færre penge får uddannelsesstederne at drive uddannelse for. Det er en negativ spiral, hvor uddannelsesstederne har måttet spare, og det gør det sværere for uddannelserne at gøre sig attraktive i de unges øjne," siger Jon Nielsen.
Erhvervsuddannelsernes bid af uddannelseskagen er skrumpet
Mens erhvervsuddannelserne har mistet bevillinger, er det gået den modsatte vej på universiteterne. Det betyder, at erhvervsuddannelsernes andel af de samlede udgifter til uddannelse er faldet, mens de lange videregående uddannelsers andel er steget.
I 2010 gik 23,8 procent af de samlede undervisningsudgifter til erhvervsuddannelserne mod 18,4 procent i 2023. Et fald på 5,4 procentpoint.
Omvendt blev 20,9 procent af undervisningsudgifterne brugt på lange videregående uddannelser i 2010 mod 25,7 procent i 2023. En stigning på 4,8 procentpoint.
"Vi ved fra fremskrivninger, at faglært arbejdskraft bliver en endnu større mangelvare i fremtiden, end det er i dag, og det kan blive et problem for den grønne omstilling og for velfærden, hvis ikke vi lykkes med at uddanne flere faglærte. Derfor er det et problem, at vi ser den skævvridning, som vi gør. Vi bruger flere og flere penge på lange universitetsuddannelser på bekostning af erhvervsuddannelserne," siger Jon Nielsen.
I forbindelse med sit finanslovsudspil har regeringen bebudet, at den vil øge udgifterne på erhvervsuddannelser med 900 millioner kroner om året i 2030.
"Det kræver en regulær saltvandsindsprøjtning at bryde den negative spiral, hvor færre unge vælger erhvervsuddannelserne, der så mister noget af deres finansiering. Derfor er de nye midler, som regeringen kommer med tiltrængte," siger Jon Nielsen.
Analysens hovedkonklusioner
- Erhvervsuddannelsernes samlede undervisningsudgifter i 2023 tegner til at blive 1,8 milliarder kroner lavere end i 2010. Det er en nedgang på 22,8 procent. Det viser en sammenligning af finansloven for 2023 med regnskaberne for 2010. Gymnasiernes undervisningsudgifter er omtrent de samme som i 2010, mens de videregående uddannelser har set en fremgang.
- Det betyder, at en mindre del af de samlede uddannelsesmidler går til erhvervsuddannelser i dag end i 2010. I takt med at flere unge er søgt imod de dyrere uddannelser, er erhvervsuddannelsernes andel af uddannelsesudgifterne faldet fra cirka 24 til cirka 18 procent.
- Der er store forskelle på, hvor meget forskellige uddannelser koster. Det koster for eksempel seks gange så meget at uddanne en akademiker som at uddanne en faglært.
Tabel: Erhvervsuddannelsernes samlede undervisningsudgifter er faldet
Tabellen viser undervisningsudgifter på finansloven fordelt på uddannelsesgrupper.
|
2010 |
2023 |
|
|
Erhvervsuddannelser |
7,9 mia. kr. |
6,1 mia. kr. |
|
Gymnasier |
12,2 mia. kr. |
12,0 mia. kr. |
|
Korte videregående uddannelser |
1,2 mia. kr. |
1,4 mia. kr. |
|
Mellemlange videregående uddannelser |
4,9 mia. kr. |
5,1 mia. kr. |
|
Lange videregående uddannelser |
6,9 mia. kr. |
8,5 mia. kr. |
Kilde: AE pba. finanslove, Økonomistyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet
Tabel Erhvervsuddannelsers andel af udgifterne er faldet siden 2010
Tabellen viser fordelingen af de samlede undervisningsudgifter til erhvervsuddannelser, gymnasier og videregående uddannelser.
|
2010 |
2023 |
|
|
Erhvervsuddannelser |
23,8 pct. |
18,4 pct. |
|
Gymnasier |
36,8 pct. |
36,2 pct. |
|
Korte videregående uddannelser |
3,7 pct. |
4,3 pct. |
|
Mellemlange videregående uddannelser |
14,7 pct. |
15,3 pct. |
|
Lange videregående uddannelser |
20,9 pct. |
25,7 pct. |
Kilde: AE pba. finanslove og Uddannelses- og Forskningsministeriet
Kontakter
Jon NielsenChefanalytiker
Tlf:40 54 18 80jn@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Analyse: Regeringen kan roligt bruge flere penge uden at give økonomien hedetur8.12.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skyder argument om overophedning af økonomien ned. Man kan sagtens øge det offentlige forbrug, uden at det puster til inflationen, viser analysen i anledning af Økonomiministeriets udgivelse af ”Økonomisk Redegørelse” i torsdags.
Flere fattige børn i hver tredje kommune: Se tallet for din kommune2.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig store kommunale forskelle i andelen af børn, der vokser op i relativ fattigdom, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen af fattige børn faldet i de fleste kommuner, men steget i 31 kommuner.
Halvdelen af de københavnske småbørn tilhører nu eliten17.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
0-2-årige børn i København og på Frederiksberg kommer i stigende grad fra velstillede hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 54 procent af småbørnene kommer fra overklassen eller den højere middelklasse mod 37 procent for ti år siden. Skredet viser behovet for flere boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere, siger vicedirektør.
Analyse finder milliardhul i Liberal Alliances økonomiske plan15.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det ville efterlade et hul på 13,5 milliarder kroner i Liberal Alliances økonomiske plan, hvis alle kommuner havde samme administrative udgifter som Solrød Kommune, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er den eneste kommune, hvor Liberal Alliance har haft borgmesterposten de seneste fire år.
45.000 unge uden job og uddannelse: Så stor er forskellen på kommunernes brug af særlig uddannelse målrettet dem12.11.2025 07:09:13 CET | Pressemeddelelse
En stor del af de unge på kanten, der gennemfører et forløb på den forberedende grunduddannelse (FGU), kommer i arbejde eller uddannelse efterfølgende, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Uddannelsen virker. Alligevel er der stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner gør brug af uddannelsen over for målgruppen. Se tallet for din kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum