Thure Lindhardt ny ambassadør i Folkekirkens Nødhjælp
Kærlighed til medmennesket er Thure Lindhardts drivkraft: ”Kampen for menneskerettigheder i verden udspringer af næstekærligheden. Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på både rettigheder og næstekærlighed for at skabe bedre liv for mennesker uanset baggrund.”
Den 48-årige skuespiller, instruktør og forfatter Thure Lindhardt er nyslået ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp med næstekærlighed og respekten for det enkelte menneske som dramaturgisk ledetråd.
“Mennesker, der gør noget godt for andre mennesker, er gladere mennesker. Det er næstekærlighedens dobbelthed. Jeg gør en god gerning for dig. Og jeg får det godt. Det, synes jeg, er meget stort,” siger Thure Lindhardt.
Herhjemme er han først og fremmest kendt for sine filmroller, blandt andet som modstandsmanden Flammen i filmen Flammen og Citronen - og internationalt i filmatiseringen af Dan Brown-romanen Engle og Dæmoner.
Han instruerede og spillede Jens-Otto Krag i tv-serien Krag og Virkner, og som forfatter er han på vej med en ny bog, hvori han med en filosofisk tankegang vil vende den menneskelige vej mod forsoning og forståelse.
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen, ser frem til samarbejdet med kunstneren med de mange talenter og det store blik for næstekærligheden.
”Thures engagement og energi er smittende. Hans indlevelsesevne er helt unik, og jeg ser frem til at opleve ham på verdensscenen til gavn for mennesker i det globale syd,” siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.
Organisationens nye ansigt udadtil er allerede blevet involveret i arbejdet med at sætte fokus på mad og menneskerettigheder i forbindelse med FN's Internationale Madspildsdag den 29. september.
”Det kræver ikke den store manuskriptforfatter at se tragedien i, at 800 millioner mennesker mangler mad, samtidig med at vi kasserer en tredjedel af alle de fødevarer, der produceres globalt,” siger Thure Lindhart, der selv handler i Folkekirkens Nødhjælps madspildsbutikker Wefood.
Nøgleord
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkOm Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Store ødelæggelser på Folkekirkens Nødhjælps kontor i Kyiv efter missilangreb2.9.2024 11:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Mandag morgen affyrede Rusland ballistiske og krydsermissiler mod Kyiv. Angrebet blev opfanget af byens luftforsvarssystem, men fragmenter af de eksploderede missiler er faldet ned over Kyiv. Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor, som organisationen deler med Kirkens Nødhjelp fra Norge, er en af de bygninger, der er blevet ramt. Der er ikke nogen tilskadekommende, men bygningen er stærkt beskadiget. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, siger: “Folkekirkens Nødhjælps kontor i Kyiv er blevet ramt i nat, og der er store ødelæggelser på bygningen. Men der er heldigvis kun tale om materielle skader, og alle vores medarbejdere er i god behold og ved godt mod. Vi er i tæt dialog med dem.” ”En ødelagt bygning i Kyiv forhindrer os ikke i at fortsætte vores nødhjælps- og genopbygningsarbejde." Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Nødhjelp har fælles kontor og nødhjælps aktiviteter i Ukraine. Folkekirkens Nødhjælp arbejder med genopbygning, herunder minerydning, i det østlige Ukraine
Vinderne af Timbuktu Prisen 2024 sætter kritisk fokus på regeringens planer om at importere varme hænder fra udviklingslande23.8.2024 11:39:13 CEST | Pressemeddelelse
Årets Timbuktu Pris på 100.000 kroner går til journalistduoen Siri Franceschi og Emilie Lærke. De vil gennem reportager og fotografi vise, hvilke globale og lokale konsekvenser den danske regerings sundheds- og socialpolitik har for mennesker i nogle af verdens udsatte samfund.
Folkekirkens Nødhjælp lancerer gratis tilbud til efterskoler med fokus på madspild6.8.2024 17:59:14 CEST | Pressemeddelelse
For at engagere unge i et højaktuelt emne både lokalt og globalt, har Folkekirkens Nødhjælp udviklet en serie undervisningsaktiviteter til efterskoler.
Gaza: Dødsfald blandt nødhjælpsarbejdere, angreb i ’sikre zoner’ og evakueringsordrer hæmmer nødhjælpsindsatsen30.7.2024 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny humanitær situationsrapport (Humanitarian Snapshot #2) giver 20 førende NGO’er i Gaza et overblik over den kritiske humanitære situation og de svære betingelser for nødhjælpsarbejdet. Militære landoperationer og intense luftbombardementer i tætbefolkede områder resulterer i massefordrivelse og vanskeliggør nødhjælpsarbejdet. Over 39.000 er døde og næsten 91.000 er sårede. Infrastrukturen i Gaza er ødelagt og der er mangel på alt – elektricitet, mad, vand og brændstof. Respekten for lov og orden smuldrer i takt med, at den menneskelige lidelse og desperation stiger. Om konsekvenserne for den humanitære indsats, siger Mads Frilander, landedirektør for Folkekirkens Nødhjælp i Palæstina: "Uddeling af nødhjælp er tæt på umulig i øjeblikket, da stigende lovløshed, skyderier og bombardementer præger det ellers overfyldte distributionsområde ved Kerem Shalom [i Gaza]" I forrige uge blev kollegaer fra UNICEF, UNRWA og World Central Kitchen beskudt og ansatte fra Folkekirkens Nødhjælp ha
13 førende nødhjælpsorganisationer i Gaza i fælles opråb: Israelske angreb og manglende adgang forhindrer vores humanitære indsats, i strid med folkeretten15.7.2024 12:33:28 CEST | Pressemeddelelse
Den israelske militæroperation i Gazastriben er eskaleret dramatisk den seneste uge med massive ødelæggelser og voksende humanitære behov til følge. Israelske bombardementer af FN-drevne skoler, der fungerer som tilflugtssted, samt af Al Mawasi-lejren, i den tætbefolkede såkaldte "sikkerhedszone", er blandt de seneste angreb med store civile tabstal. Såkaldte "evakueringsordrer" mod Khan Yunis og Gaza by, har udløst yderligere trangsforflyttelser og presset civile sammen i overfyldte ressourceforladte områder. Og alt imens at levering af nødhjælp blokeres, forværres den humanitære katastrofe dag for dag. I "Gaza Humanitarian Snapshot" giver 13 nødhjælsorganisationer, heriblandt Folkekirkens Nødhjælp, i dag et samlet billede af de enorme udfordringer, der spærrer for en effektiv humanitær indsats i Gaza. Jonas Nøddekær, Generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp siger: ”Adgangen for Folkekirkens Nødhjælp til at hjælpe i Gaza er blevet alvorligt forværret de seneste uger: de sydlige og nordli
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum