KØBENHAVN FÅR ENDNU EN CYKELGADE
Københavns Kommune slår tre fluer med et smæk, når Trekronergade i Valby står foran en forandring. Det skal nemlig gøres tryggere at være blød trafikant i gaden, som også skal bruges til et lede vandet fra skybrud de rette steder hen. Samtidig får gaden ny asfalt, repareret vejbrønde og justeret fortove.
Trekronergade står over for forandringer. Bindeleddet mellem Ny Ellebjerg og Valby skal fremover tilbyde bedre forhold til cyklende og gående, når vejen indrettes som cykelgade. I dag er der langt flere cyklister end bilister, og derfor skal den anbefalede hastighed ned på 30 km/t. Det nuværende vejforløb ændres, så grønne vejbede og faskiner fremover både hjælper med at håndtere skybrudsvand og i hverdagen hjælper til at holde farten nede blandt særligt bilisterne. Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) er glad for, at gaden nu får status som cykelgade:
- Vi skal sørge for at gøre det mere oplagt at vælge de grønne transportmidler i København, og det gør vi blandt andet ved at indrette byen med cykelgader, hvor bilerne må indrette sig på de cyklendes præmisser. Trekronergade er et naturligt og fredeligt bindeled mellem to dele af København, som er oplagt for cyklister at benytte, og derfor er jeg rigtig glad for, at gående og cyklende fremover får bedre og mere sikre forhold, samtidig med at vi skybrudssikrer området og genopretter fortove og veje, siger Line Barfod.
På hjørner til alle sidegader etableres fortovsudbygninger, der giver bedre oversigtforhold for gående, som skal krydse gaden. En større grad af gennemgående fortove vil sikre øget tilgængelighed på strækningen, og til alle sidegader etableres overkørsler, som vil bidrage til, at trafik fra sidegaderne dæmper farten, inden der svinges ud på Trekronergade. Overkørslerne til sidegaderne vil samtidigt sikre, at skybrudsvand ledes kontrolleret mod Carl Jacobsens Vej, hvor det kan løbe i HOFOR’s skybrudsledning i området. Vejbede vil også hjælpe til at give gaden et grønnere udtryk.
Ved Carl Jacobsen Vej etableres to støttepunkter til sikker krydsning, som skal være med til at skabe bedre forbindelse mod blandt andet Ny Ellebjerg Station og viadukten mod Sydhavnen.
Valby Lokaludvalg er positive over for projektet og finder, at det opfylder hovedformålene med blandt andet større sikkerhed for cyklister, bedre fremkommelighed for gående samt klimatilpasning. Lokaludvalget ser dog en risiko for øget trafik og parkering på de parallelle private fællesveje.
Projektet er koordineret med HOFOR Fjernvarme, der netop er startet på renovering af fjernvarmeledningerne i gaden. Dermed bliver den samlede anlægsperiode for de to projekter kortest muligt af hensyn til borgerne, og samtidig kan der spares penge på reetablering i overlappet mellem de to projekter.
For mere information kontakt Teknik- og Miljøforvaltningens pressetelefon på tlf. 23 27 80 90.
Fakta
Indstillingen kan findes her.
I forbindelse med projektet nedlægges der 12 parkeringspladser inden for projektområdet i Trekronergade (ud af 152 pladser). Der etableres 12 erstatningsparkeringspladser i området omkring Trekronergade.
For at realisere projektet er det nødvendigt at fælde fire eksisterende mindre vejtræer af meget dårlig kvalitet.
Den samlede økonomi for projekteter 32,5 mio. kr.
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:23278090presse@tmf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Under Copenhagen Sprint kan du nu genbruge din take-away emballage21.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne weekend under Copenhagen Sprint kan man aflevere sin genbrugsemballage i en stander 21 steder på cykelruten ved Statens Museum for Kunst, Rådhuspladsen og Runddelen. Indsatsen finansieres af EU-midler og Københavns Kommune står for projektet.
Solskin, sommer og samhørighed – København er klar til sommerens rykind13.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over os, og det betyder ekstra mange gæster i gaderne og mange arrangementer sommeren igennem. For at håndtere det ekstra tryk skruer Teknik- og Miljøforvaltningen igen i år op for sommerindsatsen med ekstra renhold og tilstedeværelse i bybilledet. Gæster i byens parker, grønne områder og langs havnen opfordres til at udvise hensyn og rykke tættere sammen, så der er plads til alle.
Stort internationalt cykeltopmøde i København sætter fokus på hverdagscykling3.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens verdensstjerner som Mads Petersen og Rebecca Koerner indtager de københavnske gader til Copenhagen Sprint, er Københavns Kommune og den internationale cykelunion, UCI, værter for et internationalt cykeltopmøde om hverdagscykling.
Et nyt partnerskab vil nu sænke klimaaftrykket for nybyggeri i København28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har i dag samlet et nyt partnerskab med en fælles vision om at nedbringe klimaaftrykket for nybyggeriet i København. Partnerskabet består af aktører fra hele byggeriets værdikæde, som forener kræfterne for at bidrage til den kommende Klimastrategi 2035. Strategien har som mål at halvere Københavns globale klimaaftryk over de næste ti år, hvor byggeriet udgør en væsentlig andel.
Et København med plads til alle – nye indsatser i udsatte byområder21.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2011 har København arbejdet målrettet for at sikre, at byen skal blive en mere blandet og sammenhængende by med attraktive by- og boligområder, som man kan være stolt af. Det er gennemført ved hjælp af politikken for Udsatte Byområder, som blandt har været medvirkende til, at Københavns Kommune ikke længere har byområder på statens liste over parallelsamfund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum