Trekantområdet og Bornholm skifter til vintertarif den 1. oktober
Elkunder i Trekantområdet og på Bornholm får nye nettariffer, når TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst fra 1. oktober som planlagt skifter til vintertarif. Nettarifferne er generelt højere om vinteren, men i år er vintertariffen væsentligt lavere i forhold til sidste vinter, hvor energikrisen pressede priserne op.

Sidste efterår og vinter var energikrisen på sit højeste, hvilket også slog igennem på nettarifferne hos TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst. Når netselskaberne den 1. oktober igen går over til vintertarif, er prisen på et væsentligt lavere niveau.
”Vintertarifferne er højere end om sommeren, fordi der generelt er et højere elforbrug i den mørke og kolde årstid, blandt andet fordi vi alle tænder mere lys og mange bruger el til varmepumper. Fordi elpriserne på markedet har stabiliseret sig på et lavere niveau end sidste vinter, betyder det, at vi i år kan sætte vintertariffen lavere,” siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst.
TREFOR driver elnettet i Trekantområdet og på Bornholm, og nettariffen skal blandt andet dække omkostningerne til at transportere strømmen samt til drift, vedligehold og udbygning af nettet. Tarifferne bliver reguleret både sommer og vinter, og så er døgnet inddelt i flere ”priszoner”, med en pris i dagtimerne, den laveste pris om natten og den højeste pris i tidsrummet mellem klokken 17 og 21, hvor elforbruget er allerhøjst.
”Vi vil gerne motivere til, at man flytter sit elforbrug, hvis man har mulighed for det. For eksempel kan man vaske tøj og lade elbilen om natten, hvor tariffen er lav. Med den grønne omstilling stiger vores forbrug af strøm, og derfor er det væsentligt, at vi udnytter alle døgnets timer på elnettet i stedet for at forbruget klumper sig sammen i nogle få timer. Hvis vi udnytter elnettet bedre, bliver den grønne omstilling billigere, og det vil komme alle til gode, forklarer Per Sørensen.
Om tariffer
TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst skifter til vintertarif den 1. oktober, og ved årsskiftet er der tale om en mindre stigning af tariffen på grund af inflationsregulering. Den 1. april 2024 er det igen den lavere sommertarif, som træder i kraft.
Udover tariffen betaler den enkelte også for selve strømmen, der bliver brugt. Den pris afhænger af, hvilken aftale man har med sin elleverandør. Og elleverandøren afgør, hvordan tariffen fremgår af din regning.
Tarifferne er fastsat efter tarifmodel 3.0, som er godkendt af Forsyningstilsynet, og gælder for private forbrugere og mindre erhvervsvirksomheder. (C-kunder)
I år er der også lavere vintertariffer for B- og A-kunder, som er de større kunder, der er tilsluttet længere oppe i elsystemet.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Elforsyningsdirektør i TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst, Per Sørensen på telefon 2835 7346
Billeder




Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
Nyt år og nye nettariffer i Trekantområdet12.12.2025 09:05:25 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet TREFOR El-net ændrer pr. 1. januar takster. Prisen for at få strømmen transporteret falder i 2026, mens det årlige abonnement stiger.
Fra nytår falder nettariffen på Bornholm12.12.2025 09:04:54 CET | Pressemeddelelse
I 2026 bliver det billigere for husstande og mindre virksomheder, der benytter elnettet på Bornholm. TREFOR El-net Øst sænker priserne med 9 procent set over hele året, og fra 1. januar tager nettariffen det første hak ned.
Ét samlet EWII: Infrastruktur, Vand og Varme skifter navn3.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII er én samlet koncern, og fremover er det også afspejlet i navnene på forsyningsselskaberne TREFOR Vand, TREFOR Varme og TREFOR Infrastruktur. Her ændres navnene til EWII Vand, EWII Varme og EWII Infrastruktur. Et navneskifte, der tydeliggør koncernens fælles identitet og vision. Elnetselskaberne TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst fortsætter med uændret navn.
Nu skifter elregningen til vintertarif17.9.2025 07:48:47 CEST | Pressemeddelelse
Hos elnetselskaberne i TREFOR El-net i Trekantområdet og TREFOR El-net Øst på Bornholm overgår man fra 1. oktober til vinterens nettariffer.
Aidon leverer nyt intelligent målersystem til TREFOR El-net11.9.2025 14:11:55 CEST | Pressemeddelelse
Aidon, der er en del af Gridspertise, har netop indgået aftale med TREFOR El-net, der driver elnettet i Trekantområdet, om levering af et moderne elmålersystem. Aftalen omfatter cirka 30.000 intelligente elmålere samt tilhørende datakommunikation og hjemtagning af målerdata.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum