Gratis tandpleje til Københavns udsatte er en stor succes
Københavns Socialtandpleje har stor succes med at passe på tænderne hos byens mest udsatte borgere. De oplever, at deres tænder bliver sundere og pænere efter at have besøgt socialtandplejen. Og det giver dem større overskud og mod på at tale med andre. Det viser ny evaluering.
![](/data/images/public/13559142/13726909/8ed05193-3784-4a4f-acb1-a2c9721a88fe-w_720.jpg)
Københavnere, der lever på gaden, brugere af byens herberger og varmestuer eller socialt udsatte med et misbrug af alkohol eller stoffer har sjældent for vane at gå til tandlæge. Men netop denne målgruppe har et stort behov for tandpleje. I Københavns Kommune er der hjælp at hente hos Socialtandplejen, som har klinikker tre steder i byen.
En ny evaluering viser, at tilbuddet er meget populært. Fra 2021 til 2022 er antallet af borgere der var i et forløb hos Socialtandplejen vokset fra 608 til 1012 borgere. Samtidig har indsatsen stor succes med at forbedre tandsundheden hos brugerne.
”Det er fantastisk, at vores socialtandpleje lykkes med at skabe en god sundhedsoplevelse for udsatte københavnerne, som for manges vedkommende har mindre gode erfaringer med at deltage i sundhedstilbud. Borgerne føler sig hørt, set og ikke mindst forstået. Det gør mig rigtig glad, for det er den bedste ros, medarbejderne kan få,” siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
”Socialt udsattes virkelighed er lysår fra det, vi andre oplever i hverdagen. For hjemløse borgere kan et rutinemæssigt besøg hos tandlægen føles som et uoverstigeligt projekt. I København står personale klar med støtte og opbakning, så de socialt udsatte borgere møder op hos tandlægen ikke bare første gang, men også ved anden eller måske tredje behandling. Det gør en kæmpe forskel. For når alt andet er kaos, er det en stor hjælp, at vores medarbejdere er med de hjemløse hele vejen fra gaden til klinikken,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL).
Det fremgår af evalueringen, at borgerne, som benytter tilbuddet, er meget tilfredse med behandlingerne og oplever, at tandlægerne møder dem på en ordentlig og respektfuld måde.
Der er generelt kort ventetid på behandlinger, og akutte tilfælde kommer typisk til samme dag. To af brugerne af socialtandplejen (som ønsker at være anonyme) udtaler:
”Tandklinikken tager smerterne alvorligt. Og så er det også godt, at de forstår det, hvis man aflyser på selve dagen, og man ikke får bøder. Det kan variere rigtig meget om man har overskuddet, når man har været hjemløs i mange år. Det er der plads til.”
”Tandlægen var rigtig sød, og hun fortalte alt, hvad hun lavede. Jeg var dybt overrasket over, at det kunne gå så godt! Altså jeg gik derfra og tænkte ”hvad fanden har du været bange for i alle de år?”
Fakta om Socialtandplejen i København:
- Socialtandplejen henvender sig især til hjemløse eller brugere af herberger og varmestuer, som pga. særlige sociale problemer ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud.
- Socialtandplejen tilbyder bl.a. akut, forebyggende og funktionsopbyggende tandbehandling samt råd og vejledning til vedligeholdelse af behandlingen og den daglige mundhygiejne.
- For at få adgang til tilbuddet skal man have et CPR-nummer og være berettiget til et dansk sundhedskort. Læs mere om krav her.
- Den 1. juli 2020 trådte lovgivningen om vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje til de mest socialt udsatte borgere i kraft, jf. sundhedsloven § 134 a.
- Socialtandplejetilbuddet er forankret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Voksentandpleje, imens Socialforvaltningens gadeplansmedarbejdere i Hjemløse- og Udsatteenheden varetager det opsøgende arbejde i forhold til at henvise og følge borgerne til klinikkerne.
- Socialtandplejetilbuddet har klinikker i Tietgensgade og på Kofoeds Skole samt fra januar 2023 en nyetableret klinik på Mændenes Hjem.
Yderligere information:
Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) via pressekonsulent Rune Gleerup, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, tlf. 2344 0979, e-mail: r168@kk.dk
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) via Socialforvaltningens pressetelefon: 2325 6653
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Borgmestre til regeringen: Centralisering styrker ikke københavnernes nære sundhedsvæsen12.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne får ikke et stærkt, nært sundhedsvæsen ved at fjerne opgaver fra kommunen, som vi løser rigtig godt på trods af, at der er gledet opgaver fra regionerne til kommunerne, uden der er fulgt hverken medarbejdere eller penge med. Det bør være helt centralt for regeringen, når den skal afgøre den fremtidige indretning af vores sundhedsvæsen. Sådan lyder opfordringen fra 7 borgmestre i København.
Københavnsk borgmester om unges trivsel: Kurven ser endelig ud til at knække31.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cirka 9 ud af 10 unge i København trives godt både i skolen og hjemme. Det svarer de selv i dette års Ungeprofil, som nu er gennemført for femte gang. Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) glæder sig over, at kurven over mistrivsel ser ud til at være knækket.
Københavnsk borgmester: Der er reageret for sent på unges brug af opioider24.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har for nylig varslet et udspil mod unges brug af opioider. Det er på høje tid, lyder det fra Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF), der mener, at regeringen har været for sløve til at reagere. Ny undersøgelse fra Københavns Kommune viser, at antallet af unge i København, der har prøvet at tage opioider, er stigende.
Ekspertgruppe har bidraget markant til fokus på sundhedsskadelig luftforurening i København6.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2019 har en gruppe af landets førende eksperter rådgivet Københavns Kommune om sundhedsskadelig luftforurening. Deres rådgivning har været med til at bane vej for flere tiltag til gavn for miljø og sundhed i byen. Og flere er på vej.
Dronning Margrethes fødselsdag fejres igen med gratis kager til Københavns plejehjem15.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I København er det blevet en nyklassiker at markere Dronning Margrethes fødselsdag med kager til byens plejehjemsbeboere. Og igen i år kan de ældre københavnere glæde sig til at få besøg af de lokale bagere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum