Tandlæger nedsætter tænketank: ”Vi skal sikre, at vi får en tidssvarende voksentandpleje”
Det er nu fem år og tre sundhedsministre siden, at tandlæger og patienter blev lovet, at der skulle ske noget med voksentandplejen.
Nu skulle der ryddes op, og vi skulle have en ny model, der både var tidssvarende, mindre bureaukratisk og tog højde for den ulighed, der er indbygget i den nuværende model.
Der er ikke sket meget siden.
Derfor søsætter Tandlægeforeningen i dag en tænketank for voksentandplejen, der skal udarbejde et færdigt oplæg til en ny og mere tidssvarende voksentandpleje, som politikerne kan forhandle en ny model ud fra.
– Vi vil gerne være en aktiv del af løsningen og komme med konstruktive bud på, hvordan en ny voksentandpleje, der følger befolkningens behov for tandpleje, skal se ud. Så nu udarbejder vi nogle konkrete løsningsforslag, som forhåbentligt kan lette politikernes kommende forhandlinger, så de forløber lidt hurtigere. For behovet for en ny voksentandpleje er presserende, forklarer Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.
Tænketanken består af en bred kreds af interessenter. Ældre Sagen, Diabetesforeningen og Danske Patienter er med, ligesom de to tandlægeinstitutter i København og Aarhus er repræsenteret og både klinikejere, privatansatte og offentligt ansatte tandlæger sidder med ved bordet. Her skal de sammen finde løsninger til en ny voksentandpleje, der prioriterer forebyggelse, mindre ulighed i sundhed og en bedre overgang mellem børne- og ungetandplejen og voksentandplejen.
– Nu gør vi noget for at sætte gang i processen. Det er meget utilfredsstillende for os tandlæger, at voksentandplejen er blevet syltet, men også for danskerne, fordi det jo til syvende og sidst er dem, det går ud over, at de rammer, vi har at agere i, er utidssvarende. Og så er det helt uacceptabelt, at vi er et af de lande i Europa med størst ulighed i tandsundhed, forklarer Susanne Kleist og uddyber:
– Der er immervæk sket meget og kommet større viden om, hvordan vi i højere grad kan forebygge og behandle tandsygdomme. Det tager de nuværende rammer slet ikke højde for. Vi ved fx, at man med regelmæssige tandeftersyn kan opdage andre fysiske sygdomme, der kræver behandling. Det bør et fremtidigt voksentandplejesystem kunne bidrage til i endnu højere grad.
Tidligere sundhedsminister afslutter arbejdet
I spidsen for tænketanken står Ellen Trane Nørby, som var den sundhedsminister, der stod i spidsen for at igangsætte arbejdet med en ny model for voksentandpleje. Nu kan hun gøre arbejdet færdigt.
– Jeg er meget glad for og stolt over, at Tandlægeforeningen har udpeget mig til at være formand for den nye tænketank for voksentandplejen. Voksentandplejen var jo noget af det, der fyldte meget i min ministertid og er et område, jeg altid syntes var vigtigt og en central del af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Vores tænder – og munden i det hele taget – er jo ikke en isoleret ting, men en del af kroppen, forklarer Ellen Trane Nørby og fortsætter:
– Jeg havde ikke i min vildeste forstand troet, at vi her i 2023 ville sidde i en situation, hvor der stadigvæk ikke er forhandlet en ny aftale om voksentandpleje på plads. Da jeg fik henvendelsen, havde jeg ikke brug for meget betænkningstid, for jeg vil egentlig gerne være med til at gøre arbejdet færdigt, siger Ellen Trane Nørby om at sige ja til rollen for formand for tænketanken.
Kontakter
Louise Stougaard SundellKommunikationskonsulent
Tlf:27 24 69 09lss@tdl.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlægestuderende fra København får skolarstipendium til at undersøge smertepatienters brug af smertestillende medicin13.11.2023 10:05:17 CET | Pressemeddelelse
Sofie Krahl Larsen, tandlægestuderende på Københavns Universitet, har fået tildelt et skolarstipendium på 162.000 kr. fra Tandlægeforeningen.
Tandlægestuderende fra Aarhus får skolarstipendium til at reducere skadelig røntgenstråling10.11.2023 11:09:18 CET | Pressemeddelelse
Laurits Kaaber, tandlægestuderende på Aarhus Universitet, har fået tildelt et skolarstipendium på 162.000 kr. fra Tandlægeforeningen.
Tandlæger advarer: Markant flere får syreskader på tænderne fra energidrik2.10.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af energidrikke er eksploderet. Og konsekvenserne ser landets tandlæger, der oplever en stigning i patienter med syreskader. Det viser en ny rundspørge fra Tandlægeforeningen.
Midler til uddannelse af flere bøjletandlæger falder på et tørt sted, men dækker langt fra behovet4.9.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er positivt, at regeringen vil uddanne flere bøjletandlæger. Men de midler, regeringen foreslår at tilføre, vil på ingen måde løse udfordringerne med de lange ventelister.
Ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen: Mellemmåltider indeholder store mængder sukker31.8.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mellemmåltider og snacks i børns madpakker kan være rene sukkerbomber. Det viser ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen. Gå uden om sukkerfælderne, advarer Tandlægeforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum