Forskning: Stærke fagforeninger mindsker uligheden
En gennemgang af 123 forskningsartikler viser, at det øger indkomstligheden i et land, jo flere lønmodtagere, der organiserer sig i fagforeninger.

ULIGHED
Det har en positiv effekt på ligheden i et samfund, når flere er medlem af en overenskomstbærende fagforening.
Det viser en omfattende litteraturgennemgang, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet. Tænketanken har gennemgået 123 forskningsstudier.
Det skyldes blandt andet, at fagforeninger mindsker forskellen mellem højt- og lavtlønnede ved at lægge en bund under lønningerne og ved at forhindre de højeste lønninger i at stikke af fra resten.
"Når de overenskomstbærende fagforeninger går til forhandlingsbordet over for arbejdsgiverne, løfter de lønnen for dem med lavest løn og mindsker dermed fattigdommen blandt lønmodtagere. Og det har de flere muskler til at gøre, når flere er medlemmer af deres fagforening," siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"Jo flere organiserede, der er i et land, des bedre muligheder er der for at sikre lighed. Den forhandlingsstyrke har gennem mange år været med til at gøre Danmark til et lige samfund med en høj grad af sammenhængskraft," siger Jon Nielsen.
Forskningen peger også på en anden årsag til fagforeningernes positive effekt på uligheden, nemlig at fagforeninger tilkæmper lønmodtagerne en større bid af samfundskagen.
”Fagforeninger påvirker splittet mellem løn og profit til fordel for lønmodtagerne. Ved at øge det generelle lønniveau sikrer fagforeninger, at lønmodtagerne får en større del af værdiskabelsen i samfundet. Det øger ligheden," siger Jon Nielsen.
”Derfor har det også en markant effekt på ligheden, når man holder hånden under det organiserede arbejdsmarked. Hvis man bruger forskningsempirien til at regne på den forhøjelse af fagforeningsfradraget, som Folketinget vedtog i sommer, får man, at det her ret beskedne skattetiltag sænker uligheden med lige så meget, som nogle af de sidste årtiers ulighedsskabende reformer øgede uligheden med,” siger Jon Nielsen.
Endelig viser forskningen, at en højere fagforeningsgrad er forbundet med mere omfordeling i samfundet.
”Vi kan se, at dagpengene og velfærdsudgifterne er højere i samfund med høj organisering, og at befolkningen i højere grad bakker op om den slags omfordeling. Det er med til at øge ligheden efter skat og overførsler, og forskningen tyder også på, at det øger borgernes følelse af økonomisk tryghed,” siger Jon Nielsen.
”Samtidig er fagforeningerne med til at give en stemme til nogen af de klasser i samfundet, der ellers ikke råber så højt. På den måde giver et højt organiseret arbejdsmarked ikke bare mere økonomisk lighed, men også mere lighed i folks mulighed for at komme til orde politisk,” siger Jon Nielsen.
Analysens hovedkonklusioner
- En højere organiseringsgrad øger ligheden både før og efter omfordeling. Det viser den empiriske forskning så godt som entydigt. Effekten betyder, at den forhøjelse af loftet over fradraget for fagforeningskontingenter, som Folketinget vedtog i sommeren 2023, vil sænke uligheden.
- Fagforeningers effekt på uligheden går via flere kanaler. Først og fremmest sænker fagforeninger uligheden i lønindkomst, navnlig ved at lægge en bund under lønnen. Desuden tyder forskningen samlet set på, at en højere organiseringsgrad øger lønmodtagernes samlede andel af indkomsten og øger graden af omfordeling.
- Fagforeninger øger også ligheden i politisk repræsentation og derigennem den politiske sammenhængskraft.
Kontakter
Jon NielsenChefanalytiker
Tlf:40 54 18 80jn@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Hver tredje medarbejder på plejehjem har hårdt psykisk arbejdsmiljø - se tallet i 35 brancher18.2.2025 08:03:03 CET | Pressemeddelelse
Cirka 300.000 lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, men der er stor forskel på, hvem der er ramt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). En tredjedel af medarbejderne på plejehjem har et arbejdsmiljø, hvor de oplever vold, trusler, mobning eller stress.
Regeringens økonomiske nøgletal bliver systematisk overvurderet17.2.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) finder gentagne overvurderinger af finanseffekterne i Økonomisk Redegørelse over en årrække. Rapporterne overvurderer systematisk aktivitetsvirkningen på økonomien af den planlagte politik. Det risikerer at begrænse politikernes handlerum.
Prognose: Historisk høj beskæftigelse kan fortsat stige15.2.2025 08:25:53 CET | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer fortsat vækst og stigende beskæftigelse frem mod 2026. Samtidig forventes inflationen fortsat at være under kontrol, mens produktiviteten forventes at stige.
Ny kortlægning: De ressourcestærke får mest ud af uddannelsessystemet31.1.2025 06:39:01 CET | Pressemeddelelse
Der bliver brugt flest offentlige penge på uddannelse af akademikere og børn fra ressourcestærke hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Hver gang det offentlige bruger ti kroner på undervisning, materialer, SU med mere, går fire kroner til at uddanne akademikere. Samtidig bruger det offentlige i gennemsnit cirka 900.000 kroner på at uddanne børn af forældre fra toppen af indkomstskalaen, mens der bliver brugt cirka 650.000 kroner på børn af de ti procent fattigste.
Nationalt partnerskab kan være vigtigt initiativ for udsatte unge – men husk også uddannelse28.1.2025 10:05:11 CET | Pressemeddelelse
Det er spændende og vigtige takter, regeringen slår an med det nationale partnerskab for udsatte unge, mener analysechef Emilie Damm Klarskov fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men politikerne bør fortsat huske at give de unge målrettede uddannelsestilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum