Hurtig aftale sikrer vaccinested til Holstebro
22.9.2023 13:38:00 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Holstebro Kommune og Region Midtjylland er rykket tæt sammen om at hasteåbne et vaccinetilbud i Holstebro

Tirsdag 3. oktober åbner Center for Sundhed på Stationsvej 35 i Holstebro for vaccination af borgere med bestilt tid til vaccination mod covid-19 og influenza.
Kommune og region fik torsdag eftermiddag i al hast aftalerne på plads, så det ekstra vaccinetilbud kan åbne i næste uge.
- Kapaciteten hos vores samarbejdspartnere viste sig mindre end forventet. Da vi kunne se, at nogle borgere ville få en udfordring med at blive vaccineret lokalt, besluttede vi at oprette et ekstra vaccinetilbud i Holstebro, siger Flemming Bøgh Mikkelsen, kontorchef i regionens sundhedsplanlægning.
Han roser både Holstebro Kommune og Vaccinationsenheden Gødstrup for hurtigt, tæt og konstruktivt samarbejde om at få alle aftaler på plads.
Kun adgang med bestilt tid
Det nye vaccinetilbud i Holstebro åbnes af hensyn til børn og ældre borgere, der ikke har mulighed for at transportere sig til de større regionale vaccinesteder i Struer, Herning og Ringkøbing.
Tilbuddet i Holstebro får kapacitet til at vaccinere knap 400 borgere om dagen og vil være åbent i otte uger for borgere, der har bestilt tid på forhånd på www.vacciner.dk.
Sundhedsstyrelsen tilbyder fra 1. oktober til 15. januar vaccination mod covid-19 og influenza til bl.a.:
Børn i alderen 2-6 år (kun influenza. Som næsespray)
Personer under 65 år som har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
Personer der er fyldt 65 år eller derover.
Se den komplette liste over grupper, som Sundhedsstyrelsen anbefaler lader sig vaccinere.
Vi ved af erfaring, at der kan være rift om de første vaccinationstider.
Vi opfordrer borgere til at væbne sig med tålmodighed, hvis de oplever udfordringer med at finde tid til vaccination eller få telefonisk hjælp til booking i de første dage i oktober.
Borgere der har problemer med at booke tid, f.eks. fordi de ikke har MitID, kan på hverdage få hjælp hos Bookingsupport på tlf. 7023 2415.
Adresser og åbningstider på lokale og nationale vaccinetilbud findes på Sundhedsstyrelses danmarkskort på https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/corona/vaccination-mod-covid-19/vaccinationssteder/
Kontakter
Yelva Bjørnholdt JensenDirektør, Social og SundhedHolstebro Kommune
Tlf:9611 3701Tlf:2075 1115Line HansenLeder af Vaccinationsenheden Gødstrup
Tlf:2475 4543Pressevagten(Hverdage kl. 6-18, weekender kl. 8-16. Helligdage lukket. Bemærk, at der ikke kan sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerLinks
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Ny aftale for patientrettet forebyggelse i alle midtjyske kommuner27.3.2026 13:56:52 CET | Pressemeddelelse
Som en del af sundhedsreformen flytter ansvaret for patientrettet forebyggelse fra 1. januar 2027 fra kommunerne til regionerne. Kommunerne skal fortsat være udførende, og patienter skal gøre som de plejer.
Ris og ros til Region Midtjyllands hospitaler18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 patienter har vurderet deres oplevelser med Region Midtjyllands hospitaler i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025
Ny direktør skal omsætte politiske beslutninger og sikre administrativ fremdrift i en reformtid4.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Anna Trige Lindberg tiltræder 1. april 2026 som direktør for Regionssekretariatet i Region Midtjylland.
Ny lægefaglig direktør til Regionshospitalet Gødstrup3.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mikkel Seneca bliver ny lægefaglig direktør på Regionshospitalet Gødstrup fra 1. april 2026.
Bedre adgang til egen læge med rekordmange nye ydernumre26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager nu et vigtigt skridt for at sikre, at flere kan få hurtigere og bedre adgang til deres praktiserende læge. Regionsrådet har netop besluttet at opslå 11 nye ydernumre i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum