Uklart lovudkast mod koranafbrændinger rammer retssikkerheden
22.9.2023 11:56:03 CEST | Institut for Menneskerettigheder | Pressemeddelelse
Regeringens lovudkast mod koranafbrændinger er uklart, og håndhævelsen kan gå for vidt i forhold til ytringsfriheden, vurderer Institut for Menneskerettigheder.

Regeringens lovudkast, der har til formål at kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med religiøs betydning, kan indføres inden for rammerne af menneskeretten. Men det vil indskrænke ytringsfriheden og er i sin nuværende form så uklart, at der kan opstå tvivl om, hvordan loven konkret skal håndhæves.
Sådan lyder det i Institut for Menneskerettigheders høringssvar.
”Ytringsfriheden udgør en grundpille i et demokratisk samfund, og eventuelle begrænsninger bør ske med omhu og præcision. Lovudkastet åbner for kriminalisering af meget forskellige handlinger og omfatter både politiske og kunstneriske ytringer. Det kan gå for vidt i forhold til menneskeretten, og det forholder lovudkastet sig ikke til,” siger Louise Holck, direktør på Institut for Menneskerettigheder.
Det fremgår ikke af lovudkastet, at håndhævelse af loven i nogle tilfælde kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Lovudkastet giver heller ingen nærmere anvisninger til, hvordan myndigheder og domstole skal beskytte menneskerettighederne, når loven anvendes.
Det kan gå ud over retssikkerheden, hvis hverken domstole, politi eller borgere præcist ved, hvornår loven er overtrådt. Ytringsfriheden kan også utilsigtet lide skade:
”Når loven er uklar, er jeg bekymret for, at flere vil være tilbageholdende med at ytre ellers lovlig magt- og religionskritik af frygt for straf,” siger Louise Holck.
Lovforslaget bør desuden præcisere, hvordan den grundlovssikrede ytrings- og forsamlingsfrihed beskyttes, hvis politiet griber ind i for eksempel en demonstration med henvisning til bestemmelsen.
Anbefalinger
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Justitsministeriet i lovbemærkningerne tilføjer, at beskyttelsen af ytringsfriheden i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i nogle tilfælde vil kunne hindre, at loven anvendes. Lovens bemærkninger bør præcisere, hvordan politi, anklagemyndighed og domstole skal sikre den menneskeretlige beskyttelse ved lovens håndhævelse.
- Justitsministeriet i lovbemærkningerne beskriver menneskeretlige anbefalinger imod indførelsen af blasfemibestemmelser, som anses for at medføre risici for unødvendige begrænsninger i ytringsfriheden.
- Justitsministeriet i lovbemærkningerne beskriver, hvordan det sikres, at politiets håndhævelse af loven sker inden for rammerne af grundlovens § 77 og § 79.
- Justitsministeriet i lovudkastet tilføjer, at der om 2 år laves en evaluering af bestemmelsen, herunder dens betydning for den lovlige debat om religion.
Kontakter
Jeanette Ringkøbing RothenborgPressechefInstitut for Menneskerettigheder
Tlf:32 69 89 00jero@humanrights.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder
Institut skal oplyse om EU-program i Danmark15.9.2026 15:55:38 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Menneskerettigheder er udpeget som nationalt kontaktpunkt for EU’s Program for Borgere, Ligestilling, Rettigheder og Værdier (CERV).
Børn skal kende deres rettigheder – så de kan stå op for dem15.9.2026 11:56:46 CEST | Nyhed
Børn, der kender deres rettigheder, siger oftere fra, når de overtrædes, viser ny analyse. Det gælder også for børn, der har været udsat for vold.
Danskere ved mindre om menneskerettigheder end de nordiske naboer9.12.2024 14:16:52 CET | Pressemeddelelse
Stor fællesnordisk befolkningsundersøgelse afslører markante forskelle i skandinavernes kend-skab til og syn på grundlæggende menneskerettigheder.
Frygt skaber selvcensur i den offentlige debat5.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver 10. borger afholder sig fra at deltage i demonstrationer eller ytre deres mening til borgermøder af frygt for blandt andet verbale og fysiske angreb, viser Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af ytringsfrihedens vilkår i Danmark anno 2024.
Skoleelever oplever udbredt mobning relateret til etnicitet31.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvdelen af skoleelever med minoritetsetnisk baggrund udsættes for mobning med deres hudfarve, nationalitet, religion eller kultur. Knap en femtedel af eleverne med ikkevestlig baggrund fortæller om nedværdigende adfærd fra deres lærer. Det fremgår af ny undersøgelse blandt skoleelever i 6. og 9. klasse, som Børns Vilkår og Institut for Menneskerettigheder står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum