Danske Spil: ”Fodboldspilleren er favorit på floor”
22.9.2023 09:29:55 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Jubilæumssæsonen i Vild med dans står for døren, 10 kendte danskere er klar til at vise deres evner på dansegulvet, og hos Danske Spil glæder eksperterne sig til at lære danserne bedre at kende – indtil da, så tror eksperterne mest på truppens fodboldspiller.

På fredag starter 20. udgave af Vild med dans. 10 kendte danskere skal sammen med deres 10 professionelle dansere forsøge at overleve dansekonkurrencen hele vejen til den store finale om 10 uger. Danske Spil har kigget på deltager-feltet og forsøgt – en lille smule i blinde – at vurdere, hvilken danser, der har fortjent favoritværdigheden.
Og det kan godt være en svær opgave, når man nu ikke aner, om deltagerne kan danse eller ej:
”Vi står lige nu i præcis samme situation, som ved samme tid de foregående år: Bare fordi en ung mand har været god til at slå lange afleveringer på en fodboldbane, eller bare fordi en skuespiller har været god til at lægge ansigtet i de rette folder, så ved vi jo ikke, om de reelt kan danse, når først musikken spiller og kameraerne kører,” siger oddssætter og ekspert på Vild med dans hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen, som dog ikke er bange for at komme med sine favoritvurderinger af den grund.
”Det er jo så heldigt, at Vild med dans ikke kun er en dansekonkurrence: Det er i lige så høj grad også en popularitetskonkurrence, og den side af konkurrencen tør vi godt udtale os om på forhånd. Vi tager udgangspunkt i tidligere sæsoner, og der kan vi se, at skuespillere og sportsfolk generelt har klaret sig rigtig godt i de 20 år, Vild med dans har kørt over skærmen. Derfor har vi før første dans den tidligere fodboldspiller Kasper Fisker som favorit på floor foran et bredt felt bestående af skuespillerne Katinka L. Petersen og Sebastian Bull, influenceren Fredrik Trudslev og realitydeltageren Mette Sommer,” siger Mathias Reimer Larsen.
Hver femte tror på Fisker
Det er dog ikke kun tidligere tiders bedrifter, som hjælper Danske Spil til præmaturt at bedømme og rangere deltagerne, som det er tilfældet her. Fordi seer-stemmerne også kan være afgørende, så følger Danske Spil ofte sine egne kunder, når det gælder om at udpege favoritterne – og her er fodboldspilleren Kasper Fisker tilsyneladende den mest populære, før det går løs.
”Hver femte af vores kunder tror lige nu på Kasper Fisker som samlet vinder, så han er suverænt den mest populære danser her og nu. Derefter har vores kunder også - i lidt mindre grad - et godt øje til
Katinka Lærke Petersen, Mette Sommer og Soeren Le Schmidt,” oplyser Mathias Reimer Larsen.
Vild med dans' 20. sæson kan følges på TV2 fra fredag aften fra kl. 20.00.
Favoritfeltet fra toppen af:
Kasper Fisker (fodboldspiller)
Katinka Lærke Petersen (skuespiller)
Sebastian Bull (skuespiller)
Fredrik Trudslev (influencer)
Mette Sommer (realitydeltager)
Barbara Moleko (sanger)
Soeren Le Schmidt (designer)
Dulfi Al-Jabouri (skuespiller)
Andreas Bo (komiker)
Özlem Cekic (politiker)
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Dobbeltlykkelig: AGF-fan vinder 10 millioner i Lotto8.4.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor heldig har man lov at være? En mand fra Århus kan både glæde sig over at favoritholdet ligger nummer et i Superligaen - og at han for nyligt vandt den helt store gevinst i Lotto.
Hele 29 danskere blev stenrige 2. påskedag: Se hvor Lotto millionerne landede7.4.2026 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ekstra påskemillioner oveni de normale Lotto gevinster sendte mandag aften millioner ud over hele landet – og flere ved endnu ikke, at de har vundet.
Sidste chance i aften: Mindst 27 danskere bliver millionærer i Det Store Påske Lotto5.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stadig tid til at få en bid af millionkagen: I aften udtrækker Danske Spil hele 27 millionærer i Det Store Påske Lotto – og danskerne kan nå at spille med helt frem til kl. 20.00.
Jackpot! Heldig dansker vinder 63 millioner i Eurojackpot3.4.2026 22:40:00 CEST | Pressemeddelelse
En dansker fra Valby løber fredag aften med førstepræmien i Eurojackpot – det giver helt vanvittige 63 millioner kroner – skattefrit.
Danske Spil: ”Det kan slet ikke gå anderledes!”3.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste X Factor-udsendelse før finalen kommer ikke til at byde på overraskelser af nogen art – det forudsiger Danske Spils ekspert på emnet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum