Danske Spil A/S

Hele 29 danskere blev stenrige 2. påskedag: Se hvor Lotto millionerne landede

7.4.2026 08:10:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Del

Ekstra påskemillioner oveni de normale Lotto gevinster sendte mandag aften millioner ud over hele landet – og flere ved endnu ikke, at de har vundet.

Så er alle de mange nye millionærer fra Det Store Påske Lotto fundet.
Så er alle de mange nye millionærer fra Det Store Påske Lotto fundet.

Det var en vild afslutning på påsken.

Mandag aften blev hele 29 danskere millionærer i Det Store Påske Lotto – og for mange af dem er livet fra i dag forandret for altid.

Udover de 25 ekstra påskemillionærer blev der nemlig også trukket alle de normale Lotto præmier samt Millionærchancens to faste millionærer – så der er delt gevinster ud for millioner og atter millioner af kroner.

To danskere har således delt førstepræmien i Lotto og har vundet 5.000.000 skattefri kroner hver. Den første af de to vindere har købt sin kupon i Føtex Nykøbing Falster ved Guldborgsundcentret 23, 4800 Nykøbing F. Den anden vinder har spillet med via sit PLUS abonnement og kommer fra Skive Kommune.

Der blev også som vanligt trukket to vindere af Millionærchancen, som hver modtager 1 million kroner. Vinderne trækkes blandt alle spillede rækker og i denne uge er vinderne fra:

• Ballerup Kommune, spillet via mobil
• Odense, også spillet via mobil.

Men det er ikke det hele. Se, hvor de 29 millionærer i årets Påske Lotto er fundet.

”Det er vildt at tænke på, at 29 mennesker i går sad og spiste aftensmad uden at ane, at livet ville ændre sig indenfor kort tid – og at de ville vågne op som millionærer. Vi er glade for at kunne dele så mange millioner ud i påsken – og samtidig har vi jo haft alle de normale Lotto gevinster oveni,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.

Millionerne er simpelthen drysset ned over hele landet. Fra Esbjerg i vest til København i øst. Nogle har spillet i kiosken. Andre på mobilen.

Flere af vinderne har endnu ikke opdaget, at de er blevet millionærer. Så måske går der lige nu en dansker rundt et sted i landet uden at vide, at kontoen er vokset med 1.000.000 kroner.

Her landede påskemillionerne

Spillet hos forhandler:
• Føtex, Frederikssundsvej 284-290, Brønshøj
• Min Købmand, Hollufgårdsvej 219, Odense SØ
• Føtex Food, Overgade 5, Odense
• Hjerting Kiosken, Bytoften 26, Esbjerg V                                                                              • SuperBrugsen, Møllehegnet 2, Jægerspris
• Kvickly, Prins Jørgens Alle 10, Vordingborg
• Kvickly, Østergade 18-20, Middelfart
• OK Plus, Iilskovvej 4, Sunds

Spillet via web:
• Næstved
• Helsingør Kommune

Spillet via mobil:
• Favrskov Kommune
• København 
• Aabenraa Kommune
• Frederikssund Kommune
• Rødovre
• København 
• Skanderborg Kommune
• Sønderborg Kommune
• Esbjerg Kommune
• Aalborg Kommune
• Hillerød Kommune

Spillet via PLUS-abonnement:
• Lyngby-Taarbæk Kommune
• Frederikshavn Kommune
• Nordvest for København
• Horsens

Hos Danske Spil glæder man sig over, at danskerne igen har taget godt imod påsketraditionen.

”Det er glædeligt, at Det Store Påske Lotto har fundet en plads i danskernes traditioner. Det er en hyggelig anledning i påsken, og samtidig en trækning, hvor usædvanligt mange får en rigtig stor gevinst,” siger Malene Mølgaard.

Allerede på lørdag er Lotto tilbage i sin velkendte form med en førstepræmiepulje på 8 millioner kroner og 2 x 1 million kroner i Millionærchancen.

Vindertal, Lotto:
4, 16, 18, 19, 33, 35, 36

Tillægstal:
2

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye