Nu kan du få overblik over de nye ejendomsvurderinger i dit nabolag via kort på Boligsiden
Som noget nyt viser Boligsiden de foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 på kort. Den nye funktion gør det let og overskueligt at sammenligne vurderinger i ens nabolag, så boligejere nemt kan få sig et overblik over, hvad tilsvarende boliger i deres område er vurderet til.

Fra 1. januar 2024 træder et nyt boligskattesystem i kraft i Danmark.
I den forbindelse har Vurderingsstyrelsen blandt andet offentliggjort nye, foreløbige ejendomsvurderinger for 2022, der vil danne grundlag for den boligskat, som boligejerne i første omgang står til at betale i 2024.
Og som noget nyt tilbyder Boligsiden sammen med IT-virksomheden Septima nu en service, hvor man blandt andet kan se de foreløbige 2022-vurderinger i ens lokalområde på kort. Se det her.
”De nye, foreløbige ejendomsvurderinger har været genstand for meget uro og forvirring, som skaber utryghed blandt boligejerne. Det vil vi gerne være med til at modvirke, og derfor giver vi adgang til et værktøj, der tilbyder boligejerne et overskueligt overblik over vurderingerne i deres nærområde,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og fortsætter:
”Kortet giver den fordel, at boligejerne nemt og hurtigt kan se, hvad lignende ejendomme i deres nabolag er vurderet til, og på den måde kan de få en fornemmelse af, om deres egen vurdering synes rimelig ud fra den betragtning. Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at kortet ikke kan stå alene til at bedømme, om ens ejendomsvurdering er retvisende, men det kan give et pejlemærke om, hvad ejendomme i nærområdet overordnet set er vurderet til.”
Kortet giver overblik og nuancer
Den nye kort-funktion er udviklet af IT-virksomheden Septima, som er specialister i systemudvikling inden for ejendomsdata og grunddata.
Ifølge Bo Overgaard, partner og direktør i Septima, giver et kort mange flere fordele end ved at præsentere informationer udelukkende på skrift.
”Vi har i mange år specialiseret os i af visualisere data ved hjælp af kort, fordi det giver brugere en bedre forståelse af ofte komplekse informationer, hvilket de nye ejendomsvurderinger tilsyneladende har vist sig at være,” siger han og tilføjer:
”Ikke alene giver kortet et bedre overblik, end hvis informationerne stod sort på hvidt. Kortet åbner også muligheden for vise flere nuancer, som det er tilfældet her, hvor man eksempelvis nemt kan afkode variationerne i prisniveauet for ejendomsvurderingerne lokalt ved hjælp af blandt andet farver.”
Sådan bruger du den nye kort-funktion
Kortet er i udgangspunktet et danmarkskort, hvor man som bruger indtaster adressen for den ejendom, som man ønsker at se den foreløbige 2022-vurdering på.
Herefter zoomer kortet ind på adressen og viser samtlige foreløbige ejendomsvurderinger for omkringliggende ejendomme.
Øverst i højre hjørne er det muligt at veksle mellem at se boligernes ejendomsværdi og grundværdi. Samtidig kan man her veksle mellem at se de hidtil gældende vurderinger fra 2011 og de nye, foreløbige ejendomsvurderinger for 2022.
Kortet er desuden udstyret med en farveskala, som illustrer variationerne i ejendommenes ejendomsværdi og grundværdi i kroner per kvadratmeter grundareal. Jo mørkere farven er, desto højere en værdi er ejendommen vurderet til.
Indtil videre kan samtlige vurderinger for boligtyperne villaer og rækkehuse samt sommerhuse ses på kortet ved at indtaste en specifik adresse.
Slå din adresse op her og se de foreløbige vurderinger i dit nabolag.
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Lejligheder i København er blevet en halv mio. kr. dyrere på et halvt år10.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salgsprisen for den gennemsnitlige ejerlejlighed på 90 kvm. i København er steget næsten 500.000 kroner siden januar. De viser de nye juni-tal fra Boligsidens Markedsindeks, som også afslører halvårlig prisfremgang for huse og sommerhuse.
Huskøberne har fået færre valgmuligheder: Her er faldet størst4.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal viser, at antallet af huse til salg er blevet færre det seneste år i langt de fleste landsdele. Størst er faldet i hovedstadsområdet og flere andre steder på Sjælland.
Boligsalget stiger igen i maj: Efterspørgslen øges flere steder i landet19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for maj viser stor stigning i salget af alle boligtyper sammenlignet med samme måned sidste år. Ejerlejligheder er fortsat eftertragtede, ligesom salget af huse stiger i stort set hele landet og især i Østjylland, der er fortrop i statistikken.
Nye tal: Boligpriserne fortsætter op, imens nedslag og salgstid går ned12.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye maj-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser igen stigende salgspriser for både huse, lejligheder og sommerhuse. Boligpriserne sætter dermed ny rekord for anden måned i træk, og i takt med den stigende efterspørgsel bliver både nedslag i pris og den gennemsnitlige salgstid mindre.
Flere boliger til salg – nu overhaler sommerhusene ejerlejlighederne5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo juni viser, at der igen er flere sommerhuse til salg end ejerlejligheder. Dermed har de to boligtyper byttet plads i udbudsstatistikken og genindtaget de positioner, som de havde før coronaperioden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum