Eventyrlig Mumi-julekalender til glæde for dig og verdens mest udsatte børn
22.9.2023 06:00:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
UNICEFs nye Svanemærkede og FSC-certificeret Mumi-julekalender er med til at gøre julen endnu mere eventyrlig og meningsfuld i år. Julekalenderen vil bringe glæde og smil til alle verdens børn for kun 99 kr.

Produktnyt 22.09.2023
Med Mumi-julekalenderen inviteres danskerne ind i Tove Janssons eventyrlige univers, som mange vil genkende fra deres egen barndom. Samtidig er julekalenderen med til at sikre hjælp til de børn, der har allermest brug for det ude i verden.
Som den populære Mumitrold selv ville sige, "Livet er som en skål fuld af kirsebær" – og om end der ikke gemmer sig kirsebær eller chokolade bag hver af julekalenderens 24 låger, så gemmer der sig 24 gode anledninger til at tale om nødhjælp hjemme i stuerne. Bag hver låge findes der et eksempel på den nødhjælp, som UNICEF sender ud i verden for at hjælpe børn i nød, f.eks. vandrensningstabletter til børn i lande, hvor rent drikkevand ikke er en selvfølge. Hver dag dør omkring 1000 børn under fem år på grund af sygdomme forårsaget af beskidt vand.
Dekorativ julekalender produceret med omtanke for miljøet
Julekalenderen er produceret i Danmark og bærer både FSC-certificering og Svanemærket, så du med god samvittighed kan åbne en ny låge hver dag. Julekalenderen giver samtidig mulighed for hyggelige og lærerige samtaler med børn eller børnebørn omkring UNICEFs arbejde for verdens børn. Der vil både være billeder og tilhørende tekster bag hver låge, som beskriver, hvilke donationer, der gives den enkelte dag.
Køb julekalenderen hos Shop.unicef.dk, så længe lager haves.
Gå ikke glip af chancen for at bringe lidt Mumi-magi ind i din jul og støtte et godt formål på samme tid! Mumi-julekalenderen kan købes på Shop.unicef.dk til 99 kr. inkl. moms. Den kan købes fra den 1. november, og leveres indenfor 3-5 hverdage.
Glædelig Mumi-jul!
Nøgleord
Kontakter
Kampagnemedarbejder Katja Lauritzen. Tlf. 30315126, mail: klauritzen@unicef.dk
Links
Om UNICEF
UNICEF er FNs Børnefond og vores vigtigste opgave er at skabe varige forandringer for børn og beskytte deres rettigheder. Som verdens største børneorganisation, og en vigtig del af FN, har vi en unik gennemslagskraft i over 190 lande. Vi kæmper for at redde børns liv, beskytte de mest udsatte og bygge en bedre fremtid for alle verdens børn.

Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Børn risikerer at betale den højeste pris for nye Ebola-udbrud19.5.2026 14:12:40 CEST | Pressemeddelelse
Nye Ebola-udbrud i Den Demokratiske Republik Congo og Uganda har fået WHO til at udtrykke alvorlig bekymring over udviklingen i regionen. UNICEF advarer om alvorlige konsekvenser for børn og familier i de ramte områder.
Ny rapport om spilplatforme: Børn navigerer mellem venskaber, ubehageligt indhold og gamblinglignende mekanismer6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af børn mellem 11 og 16 år har købt loot boxes i digitale spil, og 34% får lyst til at købe flere med det samme. Undersøgelsen viser også, at halvdelen af børnene har haft ubehagelige oplevelser på det sociale medie Discord.
Historisk vaccine-initiativ sikrer over 100 millioner børnevaccinationer24.4.2026 11:54:11 CEST | Pressemeddelelse
En historisk indsats for at imødegå det omfattende fald i vaccinationer, som verden oplevede i kølvandet på COVID-19-pandemien bærer frugt.
Mindst 245 børn dræbt eller lemlæstet i Sudan i årets første 90 dage15.4.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års krig er det fortsat børnene, der betaler den højeste pris. Droneangreb står for næsten 80 procent af alle drab og kvæstelser i år.
Fra blå bank til blå børneorganisation13.4.2026 13:17:39 CEST | Pressemeddelelse
50-årige Marie Vendelbo Fridorf er ny chef for kommunikation og public affairs hos UNICEF Danmark. Hun kommer til at stå i spidsen for en ny, samlet afdeling, der skal styrke UNICEFs tilstedeværelse, relevans og indflydelse i en svær tid for verdens børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum