Gødstrup-læge bidrager til gennembrud i HIV-behandling
21.9.2023 08:00:00 CEST | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse
Afdelingslæge, klinisk lektor og ph.d. Steffen Leth fra Infektionssygdomme, Regionshospitalet Gødstrup er medforfatter på en ny banebrydende videnskabelig artikel i Nature Medicine, der bringer os tættere på en kur mod HIV.

- Nøglen til kuren mod HIV kan ligge i eksperimentel medicin, der kan forstærke immunforsvarets egen evne til at undertrykke virus, fortæller afdelingslæge, klinisk lektor og ph.d. Steffen Leth fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, der til dagligt arbejder i Klinik for Infektionssygdomme på Regionshospitalet Gødstrup.
Herudover er Steffen Leth med i et internationalt forskerteam, ledet af forskere ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der gennem flere år har forsøgt at finde en kur mod HIV.
Selv har Steffen Leth forsket ihærdigt i HIV siden 2013 med målet om at kunne bidrage til løsningen. Han er medforfatter på forskerteamets nyeste videnskabelige artikel, der netop er blevet udgivet i tidsskriftet Nature Medicine. Artiklen bidrager med banebrydende ny viden fra internationale forsøg med eksperimentel medicin mod HIV.
Nogle af forsøgene i Danmark er foregået på Regionshospitalet Gødstrup med frivillige deltagere, der går i medicinsk behandling for HIV i Klinik for Infektionssygdomme.
Sidste år viste forskerne, at folk, som netop havde fået diagnosen, fik et bedre immunforsvar mod virusset og havde lavere mængde virus i blodet, hvis de fik såkaldte monoklonale antistoffer mod HIV, samtidig med at de opstartede almindelig medicinsk behandling. Monoklonale antistoffer mod HIV er helt særlige og meget potente antistoffer, som fremstilles syntestisk i store mængder og bruges til eksperimentel behandling.
I det nye studie har forskerne vist, at patienter som har været i behandling i årevis, også har god effekt af behandlingen. Konkret betyder behandlingen, at forsøgsdeltagerne er i stand til at undertrykke virus i mere end tre måneder. Mens nogle af deltagerne fortsætter med spontant at undertrykke HIV i mere end 18 måneder efter, at deres behandling er stoppet.
- Det er enormt spændende og en meget motiverende faktor for at fortsætte med at forske i kuren mod HIV, at vi i forskerteamet har haft held til at knække denne vigtige kode, siger Steffen Leth.
Forskerteamet er nu i gang med at rekruttere deltagere til et stort britisk-ledet klinisk forsøg finansieret af Bill og Melinda Gates Foundation, der også tester effekten af to monoklonale antistoffer mod HIV. Gruppen planlægger også et større studie på tværs af Europa, som skal optimere eksperimentel behandling med de monoklonale antistoffer.
Læs mere i den udsendte pressemeddelelse fra Health, Aarhus Universitet:
Danske forskere tager endnu et stort skridt mod HIV-kur (au.dk)
Flere oplysninger
Afdelingslæge, klinisk lektor og ph.d. Steffen Leth, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Klinik for Infektionssygdomme, Regionshospitalet Gødstrup
Mobil 2513 6854
E-mail stefleth@rm.dk
Nøgleord
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Årets LUP-resultat fra Regionshospitalet Gødstrup: Styrket samarbejde giver høj patienttilfredshed18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025 viser, at den højeste tilfredshed findes blandt patienter, der indlægges akut. På otte ud af ni spørgsmål er resultatet bedre end landsgennemsnittet.
Gødstrup-forskere undersøger blodtrykket hos 10.000 skoleelever5.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I disse dage går Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup, i gang med at undersøge blodtrykket hos 10.000 skolebørn. Forskningsprojektet skal forbedre opsporing, diagnosticering og behandling af forhøjet blodtryk hos børn og unge.
Kunstprojekt skaber hjemlighed og varme for kræftsyge og deres pårørende4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Tapeter i varme farver og lys der reflekteres på væggene. Et stort kunstprojekt, der skaber mere ro og tryghed for nogle af vores mest syge patienter, er netop indviet i Kræftklinikken på Regionshospitalet Gødstrup.
Rikke Louise Østergaard bliver ny chefsygeplejerske i Kræftafdelingen4.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Gødstrup kan med glæde meddele, at Rikke Louise Østergaard tiltræder som chefsygeplejerske i Kræftafdelingen den 1. april 2026.
Danmarks bedste fødeafdeling får ny chefjordemoder3.3.2026 13:44:44 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. april 2026 bliver Charlotte Sander Andersen ny chefjordemoder i Kvindesygdomme og Fødsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum