Ny aftale fastholder arbejdspladser i Danmark
Den brede aftale om en udvidelse af CCS-teknologien er et vigtigt skridt for den grønne omstilling.

Der kan ikke herske tvivl om, at lagring og fangst af CO2 kommer til at spille en helt afgørende rolle, hvis vi skal nå Danmarks 2030-klimamål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent.
Derfor er det også positivt, at en ny bred politisk aftale gør det muligt at fange mindst 34 millioner tons CO2. Det siger forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen.
- Det er gode nyheder, at fremtiden for CCS nu er sikret med en bred politisk aftale. CCS er en teknologi, som kan bidrage positivt til vores CO2-reduktion. Det er en nøgleteknologi, hvis fremtid nu er sikret ved at skabe gode rammer for dem, der vil udbygge teknologien herhjemme, siger Claus Jensen.
Det er positivt, at der i aftalen indskærpes, at sociale vilkår og lønmodtagerrettigheder sikres onshore og offshore. Det betyder blandt andet, at de virksomheder, som i fremtiden måtte stå for at udbygge teknologien på dansk grund, kommer til at tage et socialt ansvar. Det har været en vigtig pointe for Dansk Metal.
En analyse fra Dansk Metal viser, at CCS kan være med til at fastholde 3000 arbejdspladser i Nordsøen.
Det bliver dog kun relevant, hvis der bliver uddannet de faglærte, som er altafgørende for, at vi kommer i mål med den grønne omstilling, og derfor skal det sikres, at der kommer danske lærlinge på projekterne. Noget der ikke fremgår eksplicit.
- Vi kommer til at holde skarpt øje med, at aftalen også medfører danske jobs, og at virksomhederne reelt tager de lærlinge, de skal. Der er gode takter i aftalen, men i Dansk Metal ved vi, at gode arbejdsforhold og virksomhedernes uddannelsessansvar ikke altid giver sig selv. Derfor kommer vi til at følge denne aftale og CCS-industrien nøje, siger Claus Jensen.
Kontakter
Jeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Erhvervsuddannelserne får tiltrængt løft – nu skal pengene bruges klogt6.5.2025 21:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser ny politisk aftale: Klar retning for kvalitet og flere faglige muligheder for lærlingene.
Danmark skal tilbage i førersædet som skibsbyggernation1.5.2025 11:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser statsministerens udmelding på 1. maj – det er en historisk mulighed for at sikre danske arbejdspladser og styrke forsyningssikkerheden.
Tysk vækstpakke kan skabe næsten 9500 jobs i Danmark30.4.2025 08:28:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan resultere i næsten 9500 jobs de kommende år, når Tyskland i løbet at det næste ti år øger sine offentlige investeringer med 500 milliarder euro. Det viser ny analyse fra Dansk Metal.
Flådeplan er godt nyt for sikkerhed og danske arbejdspladser22.4.2025 15:34:02 CEST | Pressemeddelelse
Det vækker glæde i fagforeningen Dansk Metal, at forsvarsforligskredsen i dag har givet håndslag på, at de kommende skibe til Forsvaret skal bygges i Danmark.
Massiv opbakning til nye overenskomster i Dansk Metal9.4.2025 13:33:47 CEST | Pressemeddelelse
89 procent har stemt ja til de nye overenskomster. Syv ud af 10 har stemt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum