Miljøministeren stopper matrikelfinten
Miljøminister Magnus Heunicke sætter en stopper for den såkaldte matrikelfinte, der betyder, at husdyrbrug kan slippe lettere igennem godkendelse. ”Med lovforslaget lukker vi hullet i loven”, siger Magnus Heunicke.
Det skal være slut med, at landbrug med f.eks. svin eller køer kan dele deres landbrug op i flere matrikler for bevidst at omgå miljøkrav. Miljøminister Magnus Heunicke har sendt en ny lov i høring, der vil sætte en stopper for den såkaldte ”matrikelfinte”.
Hullet i loven har betydet, at en gård med eksempelvis svin kan deles op på flere matrikler ved siden af hinanden og dermed slippe for at opfylde nogle af miljøkravene i forbindelse med miljøgodkendelse. Ved en opdeling tages der ikke højde for de to husdyrbrugs samlede miljøbelastning, og husdyrbrugene får dermed lov til at forurene mere. Samtidig har husdyrbrugene kunnet fortsætte et meget tæt samarbejde, så de for omverdenen fremstår som ét samlet landbrug.
Det vil miljøministeren nu lave om på.
”Der er eksempler på, at det her hul i loven er blevet udnyttet, så store husdyrbrug med mange tusinde svin har udvidet produktionen, uden at der et taget tilstrækkeligt hensyn til miljøet. Vi skal selvfølgelig tage udgangspunkt i, at der reelt er tale om ét samlet husdyrbrug og én samlet udledning af kvælstof til miljøet,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Godkendelse af samlet enhed
Med den nye lov vil husdyrbrug, der ligger tæt på hinanden, fremover blive godkendt som en samlet enhed, hvis de er forureningsmæssigt og teknisk eller driftsmæssigt forbundne. Det kan for eksempel dreje sig om fælles anlæg som gylle- eller fodersystemer eller samme ejer eller fælles regnskaber.
I disse tilfælde vil forureningen fra begge husdyrbrug indgå i den samlede miljøvurdering, så der bliver taget tilstrækkeligt hensyn til miljøet.
Miljøministeriet vurderer, at lovforslaget vil få effekt på omkring 10 godkendelses- og tilladelsessager årligt.
Den nye lov vil, hvis den stemmes igennem i Folketinget, ikke ændre på eksisterende tilladelser til husdyrbrug, der har benyttet matrikelfinten, idet der ikke lovgives med tilbagevirkende kraft. Men husdyrbrugene vil blive omfattet af de nye regler, når de på et tidspunkt skal ansøge om en ny godkendelse eller tilladelse.
”Den nye lov lukker hullet i loven, og kommunerne skal dermed ændre praksis i deres sagsbehandling. Jeg håber, at de husdyrbrug, der har udnyttet smuthullet i loven, også vil mærke lovændringen når de på et tidspunkt ansøger om en ny godkendelse- eller tilladelse” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Fakta
- Lovforslaget sendes i ekstern høring fra d. 20. september – 16. oktober 2023.
- Det fremsættes i Folketinget i december 2023 med henblik på ikrafttrædelse i juli 2024.
Yderligere oplysninger:
Pressekontakt til Miljøministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS) Tlf: +45 2091 5901
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljøminister med ny vejledning: Støj fra idræt er ikke industristøj23.10.2025 11:26:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny vejledning skal gøre det nemmere og klarere for kommunerne at håndtere støj fra idrætsanlæg. En løsning, der har været efterspurgt af kommuner, DBU og DIF.
Det danske formandskab samler EU om beskyttelse af vand og hav21.10.2025 20:53:30 CEST | Pressemeddelelse
Oversvømmelser, tørke og forurening truer i stigende grad EU-landenes vandressourcer og verdens have. Det var på dagsordenen til dagens miljørådsmøde i Luxembourg. ”Det kræver fælleseuropæisk handling at beskytte vores hav og dyrebare drikkevand,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Regeringen giver bilejere økonomisk gevinst for grøn handling9.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det mere attraktivt at skrotte sin bil hos en godkendt autoophugger ved at øge skrotningsgodtgørelsen med 25,9 procent.
PFAS fundet i ministerens blod8.10.2025 07:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke er sammen med en række EU-ministerkolleger og EU’s miljøkommissær Jessika Roswall blevet testet for PFAS i blodet. Testen er gennemført for at sætte fokus på PFAS som et grænseoverskridende problem, og som en del af Danmarks formandskabsprioritet om fælles EU-handling mod PFAS-forurening. Hos halvdelen af deltagerne overskred niveauerne de europæiske grænser for sundhedsrisiko. Resultaterne understreger behovet for en samlet indsats mod PFAS på EU-niveau.
Ekspertgruppe skal forenkle regler for bidrag til kystbeskyttelse6.10.2025 14:18:33 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står foran betydelige investeringer i kystbeskyttelse for at sikre os mod klimaforandringerne, men der er stor forskel på, hvordan kommuner administrerer reglerne for bidrag til kystbeskyttelsesprojekter. En ny ekspertgruppe skal sikre transparens i reglerne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum