Kan være til fare for trafiksikkerheden: Bøderegn over bilister for manglende syn
Alene sidste år blev der udskrevet bøder for over 70 millioner kroner til bilister, der udeblev fra det lovpligtige syn. Og selvom en del af de mange bøder skyldes glemsomhed, vælger en del også at se stort på trafiksikkerheden, vurderer Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.
Sidste år udsendte Færdselsstyrelsen 23.000 bødeforlæg på 2000 kroner til bilister, der ikke havde fået deres bil synet eller afregistreret, selvom de forinden havde modtaget et brev i deres e-Boks, der mindede dem om det.
Og selvom det fik mange til at få bestilt en tid i en synshal, så valgte knap 13.000 at se stort på kravet om syn, hvilket igen kostede et bødeforlæg på 2000 kroner.
Samlet set betød det næsten 36.000 bødeforlæg for over 70 millioner kroner for udeblivelse fra det lovpligtige syn sidste år.
Baggrunden for at så mange bilister ikke får synes deres bil i tide, skyldes dog ikke udelukkende, at der bevidst bliver spekuleret i at holde sin bil kørende og undgå udgifterne til syn, mener Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.
- Hvert år sker der en stigning i udeblivelse fra syn omkring sommermånederne, og det kan tyde på, at det bliver noget folk glemmer eller udskyder, fordi de har ferie. Samtidig er en del måske heller ikke så gode til at tjekke deres e-Boks, så de overser indkaldelserne, siger han.
De mange udeblivelser fra syn og dog ikke kun en god forretning for staten og en udgift for den enkelte bilist.
Lovgivningen om at biler skal til periodisk syn er nemlig en helt afgørende del af trafiksikkerheden på linje med færdselsregler som hastighedsbegrænsninger og lysreguleringer.
Vigtigheden af syn kan blandt andet aflæses i en tidligere rapport fra Havarikommissionen, der viser, at fejl på biler spiller en rolle i én ud af fem ulykker, mens en lignende rapport fra Vejdirektoratet har påvist, at der er fejl på bilen i hver tiende dødsulykke.
Og derfor bør den enkelte bilist tage indkaldelserne alvorligt - uanset om udeblivelsen skyldes glemsomhed eller manglende vilje til at få bilen synet, lyder det fra Troels Meier.
- Det er helt afgørende, at vi har så få potentielt farlige biler på vejene som muligt, så derfor kan jeg kun opfordre til, at man får bestilt en tid hos mekanikeren eller synshallen, og hvis man ikke vil ofre flere penge på sin bil, så få den afregistreret eller skrottet.
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Se listen: Her dumper flest køreprøven6.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert år går tusindvis af danskere gennem et forløb på landets køreskoler for at få et kørekort, der giver dem lov til at køre personbil. Men der er stor forskel mellem landsdelene i forhold til, hvor mange der består den endelige køreprøve. Det viser tal, som Færdselsstyrelsen har udleveret til Autoparts24.
Rekordsalg af brugte elbiler kan give store muligheder for dansk eftermarked19.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom det generelle salg af biler ligger lavere end samme periode sidste år, så er antallet af solgte importerede brugte elbiler på et rekordhøjt niveau. Og det åbner op for nye muligheder for aktørerne på det danske eftermarked, som det er vigtigt at gribe tidligt.
To europæiske markeder giver stor vækst til danske autoophuggere11.12.2024 12:25:40 CET | Pressemeddelelse
Mens markedet for brugte reservedele generelt oplever en støt stigende efterspørgsel, så har det seneste år budt på så stor vækst på to europæiske markeder, at de samlet set er ved at udvikle sig til at være blandt de største eksportmarkeder for danske autoophuggere, der leverer salg igennem Autoparts24.
Ny aftale skal øge antallet af grønne reparationer25.11.2024 09:46:49 CET | Pressemeddelelse
De seneste år har forsikringsselskaberne haft et stort ønske om at øge andelen af brugte reservedele ved skadesreparationer, men ifølge værkstederne har indtægterne ved de grønne reparationer hidtil været for lave. Det skal en ny aftale nu lave om på.
Import af benzinbiler fra Sverige i frit fald13.11.2024 11:43:37 CET | Pressemeddelelse
Mens det buldrer afsted med import af brugte elbiler fra Sverige, så er der samtidig historisk få brugte diesel- og benzinbiler, der er kommet til Danmark fra Sverige i 2024. Det viser en opgørelse, som Motorstyrelsen har foretaget for Autoparts24.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum